Et døgn med
ET DØGN MED pædiatri: ”Her er stille for tiden …”
Foto: Claus Bech
21. aug. 2020
4 min.
07.30: Jeg står op og laver ti minutters styrketræning, før jeg tager bad og siger farvel til den småsovende familie. Jeg er i Roskilde ti minutter før vagtskiftet og møder ind til et døgn som bagvagt. Der har været falsk strubehoste hos flere børn, en svær fødsel, og de har lige indlagt et barn oppe på neonatal. Desuden har de indlagt en stor pige med en tung social anamnese og paracetamolforgiftning. Mens vi sidder sammen, kommer et par opkald om obs-COVID-patienter fra vagtlægerne. De må jo ikke se børn, som har feber og hoste og potentielt kan have COVID. De skal forbi her.
09.30: Tavlegennemgang i børnemodtagelsen. Der er kommet fire patienter i nattens løb, som forvagten tager sig af. Jeg går stuegang på de store børn. Her er stille for tiden. Der er tre indlagte: En, der har ligget her længe til i.v.-behandling, og som der er lagt en plan for. Jeg udskriver et barn, som jeg indlagde i går – en dreng i førskolealderen, som kom ind med langvarige kramper og høj feber. Før vi sender ham hjem, skal vi dog snakke forløbet igennem med en lidt chokeret mor. Endelig er der pigen med paracetamolforgiftning. Det tager lidt tid; vi skal snakke med både bosted og psykiatri og lave en god plan for en belastet pige.
11.00: De kalder fra neo: Barnet, der blev indlagt i morges, har lav pH og en høj CO2. Jeg skynder mig derop, men alt er fint, så jeg beder dem bare gentage prøven. Jeg bliver kaldt til tvillingefødsel og følges derover med forvagten – der er jo to børn. Da vi kommer, er den første tvilling allerede født, så jeg går igen, mens forvagten venter på den næste. I mellemtiden er der kommet to opkald om mulige COVID-patienter, og der er meldt en dreng, som er kendt med en cyste i hjernen og nu har hovedpine. Han bliver inviteret herind.
13.00: Vagtlægen i huset har meldt en ni måneder gammel pige, som har slået hovedet og kaster op. Hun virker sløv, og jeg går over i modtagelsen for at kigge på hende. Hun er træt, men helt kontaktbar Jeg indlægger hende til observation. Derefter ser jeg et barn med pseudo-croup, som jeg sender hjem. Egentlig forvagtens opgave, men hun står stadig oppe på fødegangen og venter på en tvilling.
14.30: På barselsgangen ser jeg på en dreng med høj CRP og hurtig vejrtrækning. Når der kommer ro på, trækker han vejret pænt, så vi nøjes med at kontrollere hans blodprøver. I mellemtiden er der igen kommet et par opkald fra vagtlægen om børn med lidt småfeber og hoste, som skal ind og ses. 15.10 er der vagtskifte. Der kommer en ny forvagt – jeg bliver.
15.40: Stuegang på vores neonatalafdeling, hvor der er seks børn indlagte. Fire, der skal gås stuegang på. Den ene er en pige med sepsis, som er i bedring. Et barn med malformationer, som ellers er stabil. Der er en pige, som havde skæv blodprøve i formiddags, men som nu er fin. Hende tager jeg ud af CPAP. Jeg tjekker tvilling B, som min forvagt har indlagt pga. takypnø og behov for CPAP.
17.30: Barselstuegang, hvor jeg ser et fem dage gammelt barn med blister i munden. Han har fine infektionstal, så han får lov at blive på barselsgangen. Derefter et barn, som har kefalhæmatom, fordi han blev taget ud med sugekop. Han skal have noget smertestillende. Her er også et barn, som havde lidt skæve fødder ved fødslen for et par dage siden. Det ser fredeligt ud, så det må egen læge kigge på ved femugers-undersøgelsen. Så bliver der meldt en COVID-obs igen.
19.00: Aftensmad – medbragte rester i mikroovn. Jeg havde egentlig tænkt at sende den ni måneder gamle pige med hjernerystelse hjem, men hun kaster stadig op, så jeg beslutter at beholde hende natten over. Så sætter jeg mig over i modtagelsen, så forvagten ikke behøver ringe. Finder en kop kaffe og begynder at gennemgå prøvesvar.
22.15: Der bliver meldt en stor teenagepige med generaliserede ødemer. Vi så hende for to dage siden, hvor vi sendte hende hjem, efter at man havde seponeret noget af hendes medicin og tænkt, at nu blev det nok godt. Hun har spændte arme og ben med let pitting-ødem. Blodprøver viser lidt faldende albumin. Jeg indlægger hende til observation og afventer urinprøver for at se, om hun kunne have nefrotisk syndrom.
23.30: Jeg går forbi neo og ser, at alt er godt. Tjekker de patienter, som ligger i CPAP, inden jeg går på vagtværelset klokken halv et. Jeg bliver ringet op to gange – den ene gang om en alkohol-intoksikeret dreng, som forvagten tager sig af.
07.45: Jeg vågner og kan ikke sove mere.
Læs mere
Et døgn med ø-lægen: »Så trækker hun en 2 cm lang satan ud af foden …«
ET VALGDØGN MED Camilla Rathcke: »Nu er det min tur. Jeg ved, jeg har skrevet en god tale.«