Hvor mange stjerner giver du reformen på en skala fra 1 til 5 stjerner?
»4 stjerner. Jeg tror ikke, denne reform løser det hele, men jeg tror, vi er godt på vej. Den sidste manglende stjerne er, fordi der stadig er nogle knaster hist og pist, og mange spørgsmål vi skal finde de konkrete svar på undervejs«.
Hvad er det mest positive, du hæfter dig ved i den ny sundhedsreform?
»Overordnet set er det bare et godt og gennemarbejdet reformarbejde, der er blevet lavet, og det er en glæde, at der er bred politisk opbakning til aftalen. Det er meget positivt, at der er fokus på, at vi mangler speciallæger, og at der specifikt nævnes at øge antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri, hvor vi virkelig mangler speciallæger.
Det er også rigtig godt, at man har forholdt sig aktivt til implementeringen, som har fået sit eget afsnit. For det er et vigtigt og afgørende element.
Flere af tingene skal allerede forberedes i 2025 og træder i kraft pr. 1. januar 2027. Det er lige rundt om hjørnet, men det er jo ikke allerede der, vi kommer til at se de største ændringer. Det er en lang og sej omstilling, vi skal igennem. Jeg ser virkelig, at overlægernes ledelseskompetencer kommer i spil. Så vi skal være klar til at påtage os det ansvar og lede den her reform, når den skal ud at leve«.
Hvilke elementer i reformen bekymrer dig?
»Det er aftalt, at antallet af uddannelsespladser på medicinuddannelsen skal øges uden for de største byer. Jeg synes, man skal være varsom med at tro, at man løser problemerne ved at optage flere på medicinstudiet, for det er HU-stillinger og speciallæger, vi mangler. Ikke nødvendigvis flere læger.
Nu øger man antallet af uddannelsesstillingen inden for almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og geriatri, og det er rigtig godt, men vi mangler speciallæger inden for mange områder. Vi har påpeget og vil fortsætte med at påpege, at vi f.eks. også mangler lungemedicinere, radiologer og neurologer, hvor vi har lang ventetid på demensudredning – bare for at tage et eksempel.
»Jeg håber, den bliver kendt som den reform, der styrkede det nære sundhedsvæsen og det tværsektorielle samarbejde«Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen
Et andet bekymringspunkt er, at man vil lave et loft for antallet af speciallægestillinger på universitetshospitalerne. Det er helt klart et område, vi vil holde nøje øje med. For hvis vi skal lave det samme og samtidig skal sikre en faglig udvikling, og at nye specialister er klar til at tage over, når andre forlader jobbet, så nytter det jo ikke at begrænse os med rigide lofter.
Vi skal være opmærksomme på, at vi stadig er i en situation, hvor der mangler speciallæger, og vi skal passe godt på dem, der er. Samtidig er der også en stor uddannelsesopgave, og den skal også løftes. Men jeg opfatter det nu heller ikke sådan, at man ikke må ansætte, hvis der er en god begrundelse for det«.
Er sundhedsreformen blevet bedre af nu at have været igennem politiske forhandlinger?
»Der er ikke flyttet så forfærdeligt mange kommaer i forhold til overlægerne, men der er f.eks. kommet nogle gode præciseringer om, hvad praktiserende speciallægers rolle skal være, og det er positivt, at de nu skal løse endnu flere opgaver i det nære sundhedsvæsen, når flere opgaver skal flyttes fra sygehusene«.
Den seneste store reform af sundhedsvæsenet blev kendt for øget specialisering og centralisering på færre store sygehuse. Hvad tror du, Sundhedsreformen 2024 vil blive husket for i 2040?
»Jeg tror, den bliver kendt for at definere, hvor vi skal have lægelig behandling både i almen medicin, i speciallægepraksis og på hospitalerne. Jeg håber, at intentionerne om tværfagligt samarbejde, og at patienterne kommer til at opleve glidende overgange mellem sektorerne, rent faktisk er blevet gennemført. Så jeg håber, den bliver kendt som den reform, der styrkede det nære sundhedsvæsen og det tværsektorielle samarbejde«.
