Hvor mange stjerner giver du reformen på en skala fra 1 til 5 stjerner?
»4«.
Hvad er det mest positive, du hæfter dig ved i den ny sundhedsreform?
»Det er, at man omsider har aftalt, at vi skal være mindst 5.000 praktiserende læger. Det blev aftalt i Folketinget i maj 2022, men indtil nu er der ikke sket nogen tiltag i den retning. Med sundhedsreformen sættes der for første gang konkret økonomi af til at finansiere, at vi bliver flere praktiserende læger. Økonomien er afsat frem til 2030 – når vi er halvvejs i processen – men vi håber, at politikerne undervejs vil bevilge yderligere midler. Ellers går processen i stå«, siger Jørgen Skadborg.
Han fremhæver også, at kapaciteten i videreuddannelsen i almen medicin – ifølge reformteksten – skal hæves fra 2026.
»Det er på tide, for det har vi efterlyst i mange år. Nu sker der noget. Jeg er også tilfreds med, at en følgegruppe, bl.a. med deltagelse af PLO, skal følge reformen for at sikre en løbende dialog og give input i forbindelse med udmøntningen«.
Hvilke elementer i reformen bekymrer dig?
»Jeg har været bekymret for den gennemgående tone, der har været i et stykke tid, om, at man vil have et opgør med de praktiserende lægers magt og lovgive om noget af det, vi normalt har aftalt os til, f.eks. åbningstider. Men på side 71 i reformteksten [kapitlet om implementering] står der, at man primært vil prøve at aftale tingene. Det glæder mig, at man har besindet sig og ikke vil køre helt så hårdt frem, som der ellers var lagt op til. Det er godt.
»Nu satser vi på, at den danske model med aftaler mellem parterne kan blive ved med at virke, så vi kan holde fast på de praktiserende læger«Jørgen Skadborg, formand for PLO
Hvis det ikke lykkes at opnå en aftale, står der, at politikerne kan lovgive sig ud af det. Men sådan har det altid været. Det så vi f.eks. i 2013, hvor politikerne lagde an til at tage lovgivningsværktøjet i brug. Fornuften sejrede til sidst, og man vendte tilbage til at prøve at aftale tingene. Desværre var der ca. 200 kolleger, som smuttede som følge af uroen – og dem har vi savnet lige siden. Nu satser vi på, at den danske model med aftaler mellem parterne kan blive ved med at virke, så vi kan holde fast på de praktiserende læger«.
Er sundhedsreformen blevet bedre af nu at have været igennem politiske forhandlinger?
»Ja. Det mener jeg – primært fordi der er så mange partier med, at vi kan forvente, at sundhedsvæsenet vil have stor bevågenhed blandt mange partier i en årrække. Dermed kan vi forhåbentlig undgå, at et regeringsskifte vil kunne sætte en stopklods for reformen, inden den er kommet rigtig i gang. Det virker, som om der er en stor vilje til, at reformen skal gennemføres, og at det kommer til at tage mange år.
Ved folkeskolereformen opdagede man uhensigtsmæssigheder undervejs, og hvis man også gør det med sundhedsreformen, må man justere. Det håber jeg, at der er politisk vilje til i aftalekredsen. Det vigtige er ikke småjusteringer, men at man husker at bevare reformens fokus på at udbygge primærsektoren«.
Den seneste store reform af sundhedsvæsenet blev kendt for øget specialisering og centralisering på færre store sygehuse. Hvad tror du, Sundhedsreformen 2024 vil blive husket for i 2040?
»Jeg håber, at man vil huske reformen for, at det var der, det lykkedes at udbygge det nære sundhedsvæsen – almen praksis og speciallægepraksis – så patienterne ikke behøver at foretage den lange rejse ind til de centraliserede sygehuse for at få behandlinger, undersøgelser og kontrol. Hvis det ikke lykkes, vil reformen set med mine øjne være en historisk fiasko«.
