Lægers ansvar for yderområder: »Region Sjælland bliver beskrevet som en udørk, hvor ingen læger vil arbejde«

Når hun kiggede ud ad sine vinduer i lejligheden på Sankt Hans Torv, kunne hun skue lige hen over Panums kulørte brutalistiske skorstene og over til Rigshospitalets øverste etager.

Men selv om Cæcilie Trier Sønderskov dengang var sølle tre minutters cykeltur fra det store hovedstadshospital og havde trukket et så lavt KBU-nummer, at hun mageligt kunne vælge Riget, faldt hendes valg på Holbæk Sygehus.

Og da hun senere skulle vælge introduktionsuddannelse, var hun også yderst selektiv i sin søgning. Her søgte hun én stilling, som hun fik. I Holbæk.

Ikke fordi hun skulle ud at redde verden, men »fordi det var den bedste og bredeste uddannelse«, som hun siger.

I dag arbejder Cæcilie Trier Sønderskov endnu længere væk fra byens liv og de mange lægekolleger, der – ligesom hun selv – bor i hovedstadsområdet. Og hun har et budskab til andre læger og til lægeforeningerne.

»Jeg vil gerne nuancere fortællingen om vores arbejdspladser i Region Sjælland. Jeg har igennem nogen tid oplevet, at nogle af lægeorganisationerne fremstiller min arbejdsplads på en måde, jeg ikke kan genkende. Jeg oplever, at Region Sjælland bliver beskrevet som en udørk, hvor ingen læger vil arbejde. Og vi, der arbejder her, gør det det kun, fordi vi er så elendige, at vi ikke kunne få arbejde inde i hovedstaden. Det er bare ikke den virkelighed, jeg oplever«, siger Cæcilie Trier Sønderskov, der er cheflæge på Børne- og Ungeafdelingen på Slagelse Sygehus og konstitueret cheflæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling samme sted.

Et ansvar som stand

Regeringen har netop fremlagt sit udspil til en ny sundhedsreform, der lægger Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen til en ny Region Østdanmark.

Men det i sig selv giver ikke en bedre lægedækning i de dele af Sjælland, hvor borgerne er mest syge, og hvor der i dag er færrest læger. Bl.a. i det område, hvor Cæcilie Trier Sønderskov i dag arbejder.

Ugeskrift for Læger er taget til Slagelse for at høre cheflægens synspunkter om, hvilket ansvar hun mener, at læger har for at sikre bedre lægedækning i områder med lægemangel.

Til en begyndelse slår hun fast, at det aldrig kan blive den enkelte læges ansvar. Og at hun er stærkt imod tvang.

»Jeg synes ikke, at vi som læger har et individuelt ansvar for lægedækningen i yderområderne. Men ansvaret ligger på os som stand og som lægeorganisationer. Vi bør medvirke til at udjævne ulighed i sundhed, og vi har et populationsansvar for de mange syge herude, der mangler læger«, siger Cæcilie Trier Sønderskov.

»Der er ikke nogen, der skal tvinges nogen steder hen, men som lægeforeninger bør vi aktivt medvirke til at skabe stillinger i yderområderne, som er så attraktive, at de bliver besat. Og jeg synes, at det er ærgerligt, at lægeforeningerne f.eks. har skudt delestillingerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden ned fra begyndelsen af«.

Cæcilie Trier Sønderskov hentyder her til de 30 delestillinger, som Region Sjælland og Region Hovedstaden i slutningen af 2022 besluttede at oprette i fællesskab for at sikre lægedækning til yderområderne i Region Sjælland. Kun fire af dem er blevet besat.

Men retorikken om delestillingerne kunne have været bedre, mener Cæcilie Trier Sønderskov.

»Vi har drøftet delestillingerne på Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde, og budskabet fra Overlægeforeningen er, at stillingerne ingen gang har på jord. Men vi er flere, der har talt for, at det er en for ensidig og negativ fremstilling. Det er ikke en løsning at sige, at ingen vil arbejde herude. Vi er nødt til at tale om det på en anden måde«.

Negativ diskurs

Netop nu har børneafdelingen på Slagelse Sygehus slået to delestillinger op i samarbejde med børneafdelingen på Hvidovre Hospital: en afdelingslæge og en overlæge, der bl.a. skal arbejde med forskning inden for astma-allergi-området.

Selv om der er mangel på speciallæger, er Cæcilie Trier Sønderskov fortrøstningsfuld med hensyn til at få stillingerne besat.

»Jeg er sådan set ligeglad med, om man kalder det delestillinger eller partnerskaber; jeg tror, at stillinger som disse kan være attraktive for læger og være en gevinst for begge afdelinger«, siger Cæcilie Trier Sønderskov.

Når du efterlyser en anden retorik fra lægeorganisationerne, er det så diskussionerne i repræsentantskaberne, du sigter til, eller er det også foreningernes topfolk?

»Det er i hvert fald diskussioner på repræsentantskabsmøderne. Men jeg er også træt af den negative diskurs i lægekredse generelt om, at al elendighed sker i Region Sjælland. For mig er det jo ikke et spørgsmål om regionen. Det handler om min arbejdsplads! Jeg oplever, at det er for unuanceret, og at den del af dialogen, der er proaktiv, mest handler om at tale arbejdspladser uden for de store byer ned. Det synes jeg, er kontraproduktivt«.

Lægeformænd på stribe har talt om, at der skal uddannes flere speciallæger, og at man kan gøre stillingerne i udkanten mere attraktive ved at tilbyde f.eks. forskning, fleksibilitet, gode seniorordninger osv. Hvad er det mere, du efterlyser?

»Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal være flere speciallæger. Men det er på den lange bane. Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre her og nu«, siger Cæcilie Trier Sønderskov.

Hun forklarer, at hun kan tilbyde fleksibilitet, forskning og seniorordninger i børneafdelingen på Slagelse Sygehus. Arbejdsmiljøet er heller ikke et problem, og sygehuset har en størrelse, så man kender kolleger, personalet, ledelsen og kolleger fra de andre afdelinger.

»Problemet er bare, at jeg kommer ingen vegne med den fortælling, fordi den bliver overdøvet af den der der-er-jo-ingen-der-vil-arbejde-der-fortælling. Hver gang jeg pipper, at jeg godt kan lide at arbejde i Region Sjælland, bliver jeg overdøvet af Overlægeforeningen og andre, der siger, at ledelserne skal udbyde bedre forhold. Men ledelserne – det er altså os i Overlægeforeningen. Det er os, der er den«, siger Cæcilie Trier Sønderskov.

Få dage før regeringen fremlagde sit udspil til ny sundhedsreform, kritiserede Lægeforeningens formand Camilla Rathcke i en artikel i Jyllands-Posten Region Sjællands hidtidige indsats med bl.a. at sikre god uddannelseskvalitet. En kritik, Cæcilie Trier Sønderskov godt kan genkende fra sin egen tid som uddannelsesansvarlig i Yngre Læger. Men kritikken er for unuanceret, mener hun.

»Noget af det, vi kæmper med, er rygtedannelse, og jeg er lidt ærgerlig over, at Lægeforeningen bidrager til de rygter. Det er sandt, at der har været og er udfordringer på nogle afdelinger, men nogle afdelinger har forbedret sig, og andre har hele tiden være gode uddannelsesafdelinger. Jeg synes, at det er for generaliserende«, siger Cæcilie Trier Sønderskov, der dog tilføjer, at hun synes, at lægeformændene har ændret retorikken på det seneste og er blevet mere nuancerede.

Det vælter ind

Alt for få praktiserende læger. Speciallægepraksis smurt ud i et papirtyndt lag. Ubesatte speciallægestillinger.

Jeg spørger Cæcilie Trier Sønderskov, om ikke den beske cocktail i Region Sjællands yderområder er med til at skabe et arbejdsmiljø, som måske nok kan skræmme læger væk.

»Jeg køber ikke den med, at mangel på kolleger i sig selv giver et dårligt arbejdsmiljø. Det kan give travlhed og stress, men man kan godt arbejde med at skabe et godt arbejdsmiljø – også selv om der er nogle huller« siger hun.

Cæcilie Trier Sønderskov kan se tegn på, at det ér lykkedes på Slagelse Sygehus. Et væsentligt pejlemærke er, at de to afdelinger, hun i øjeblikket er cheflæge for, får fem-seks gange så mange ansøgninger til uddannelsesstillinger, som de har stillinger til.

»Det vælter ind med yngre læger, der gerne vil være her«, siger hun.

»Men det er typisk læger, som har været her før som medicinstuderende eller i introstilling. Og når det handler om faste stillinger, er det ofte tidligere uddannelseslæger, som søger tilbage. Det fortæller mig, at når først folk kender den rigtige historie om vores afdeling, så vil de gerne være her. Men lige nu er det kun dem, der har været her før, som tror på, at det er en fed afdeling«.

Nu er det også to meget populære specialer.

»Ja, det kan være sværere i andre specialer, og jeg vil bestemt ikke påstå, at der ikke er udfordringer i Sjælland – det er der. Men der hører også en anden side til historien. Vi skal tænke smartere i opgaveløsningen. Det kan være attraktive delestillinger, og det kan være mere fleksibilitet – for det er det, den unge generation af læger efterspørger«.

På Cæcilie Trier Sønderskovs afdelinger kommer ansøgerne til uddannelsesstillinger fra Nordsjælland, København, Sjælland, Fyn og det jyske trekantområde. Her kommer fleksibiliteten igen ind i billedet. På børneafdelingen i Slagelse begynder morgenkonferencen kl. 8.30, så de pendlende læger kan nå at aflevere børn om morgenen.

»Folk vil gerne transportere sig langt, hvis det er en attraktiv stilling. Vi har en lidt tyndere primærsektor, men det kan være med til at gøre vores arbejde på sygehusene fagligt spændende. Vores patienter kommer typisk senere, end de ville gøre i de store byer, og vi skal på sygehusene holde hånden under dem i længere tid. Det er med til at gøre arbejdet spændende og fagligt stimulerende«.

Nej tak til tvang

En time og fem minutter – og så tilbage om eftermiddagen.

Det er den tid, Cæcilie Trier Sønderskov bruger på pendlerturen i bilen fra hjemmet med mand og tre børn i Vangede nord for København til arbejdspladsen i Slagelse.

Men det generer hende ikke. Hun kan slet ikke undvære turen.

»Om morgenen sidder jeg med en kop kaffe og vågner. Og så forbereder jeg mig mentalt på dagens program ved f.eks. at sidde og gennemspille en samtale, jeg skal have, oppe i hovedet – eller et oplæg, jeg skal holde«, fortæller hun.

»Om eftermiddagen bruger jeg tiden i bilen som refleksionstid. Det har jeg altid haft brug for, uanset om jeg har arbejdet klinisk eller som leder. Når man arbejder med mennesker, er der brug for at bearbejde dagen. Og hvis jeg ikke kunne gøre det i bilen, ville jeg være nødt til at skemalægge refleksionstid«.

Nu har regeringen spillet ud med et reformudspil, hvor de vil tage mere »håndfast« fat på problemerne med at sikre lægedækning i hele den nye Region Østdanmark.

Til det siger Cæcilie Trier Sønderskov:

»Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den store region. Der kan være fordele og ulemper, men når statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet siger, at læger kan arbejde fire dage på Riget og en dag i Nykøbing F, så håber jeg, at vi vil få frie hænder til at gøre det på en ordentlig måde og gøre det attraktivt. Det er ikke en løsning at tvinge nogen. Jeg er da ikke interesseret i at have en læge ansat på min afdeling, som er blevet tvunget til at være her. Ellers tak«.

Ugeskrift for Læger har bedt Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, og Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen, om at kommentere nogle af de forhold, der bliver berørt i dette interview.

Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen:

»Jeg er grundlæggende enig i, at vi som lægeforeninger har et ansvar for at sikre lægedækningen og for at imødegå ulighed i sundhed. Derfor har vi i Lægeforeningen ulighed i sundhed som et centralt tema, og vi har fokus på Region Sjællands udfordringer med, at de er for få læger.

I Østdanmark skal vi tage et fælles ansvar for alle borgerne. Jeg mener, at en stor fælles region kan gøre samarbejdet lettere, selv om der stadig vil være udfordringer. Men jeg tror, at det bl.a. vil få lægekolleger til at tænke på tværs på en ny og anden måde, end de har været vant til«.

Cæcilie Trier Sønderskov er selv glad for at arbejde i Slagelse, men det generer hende, at flere læger omtaler lægearbejdet uden for de store byer negativt. Kan du forstå, at hun har den opfattelse?

»Jeg kan godt forstå, at hun kan få den opfattelse. Men jeg vil gerne understrege, at der fra min og Lægeforeningens side ikke er nogen opfattelse af, at vores kolleger i Region Sjælland ikke er dygtige eller ikke leverer behandling på et højt fagligt niveau. De er bare for få. Og de har bl.a. været udfordret af, at der har været ledige stillinger i hovedstadsområdet, hvor der bor mange læger«.

Hun efterlyser også nuancer i debatten om f.eks. uddannelsessituationen i Region Sjælland – selv om der er udfordringer, er der også rygtedannelse. Her sigter hun bl.a. til dine udtalelser om Region Sjælland i Jyllands-Posten.

»Det er sådan set en fair betragtning, og det kan jeg godt forstå. Det tager ti år at opbygge et godt renommé – det tager en måned at bryde det ned igen. Men på nogle områder har der været udfordringer med uddannelses- og arbejdsmiljø, som Cæcilie også kender til fra sin tid i Yngre Læger. Det har bl.a. bredt sig som en bekymring hos uddannelseslæger i almen medicin, der tvivler på, om sygehusafdelingerne kan levere en god uddannelse, når der er mangel på de speciallæger, der skal lære fra sig. Jeg ved, at gode kræfter arbejder på forbedringer – og det er positivt. Men jeg tænker også, at det vil gå nemmere at skabe de forbedringer med den foreslåede struktur«.

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen:

»Jeg er enig i, at vi som stand og som lægeforeninger har et ansvar for at løse sundhedsvæsenets problemer med lægedækning på bedste måde og et ansvar for at forhindre ulighed«.

Kan I gøre mere for at tale arbejdet i yderområder op – f.eks. i form af delestillinger?

»Den måde, Region Hovedstaden og Region Sjælland havde skruet delestillingerne sammen på, gav ikke en tilstrækkelig beskyttelse af lægerne. Det var uklart, hvad lægerne gik ind til ansættelsesmæssigt. Som læge var man ikke beskyttet mod, at den ene arbejdsgiverpart efter noget tid sagde sin del af aftalen op, og så kunne man stå med en halv stilling og håret i postkassen.

Men jeg mener sagtens, at det kan give mening at skabe attraktive job, hvor to afdelinger på to sygehuse går sammen om at skabe stillinger, der løfter et fælles populationsansvar inden for det geografiske område, de dækker. Det kan være sygehuse i hovedstadsområdet og sygehuse i f.eks. Nykøbing F og Slagelse.

Jeg vil gerne sikre, at læger ikke kommer fra hovedstaden og bliver »dagens gæst« og så kører igen. Og at lægerne fra f.eks. Nykøbing F ikke føler sig kørt over, men tværtimod får en vigtig rolle i at udvikle det faglige samarbejde mellem afdelingerne. Hvis det skal fungere, skal lægerne med i det faglige, inddrages og anerkendes. Ellers kommer man til at føle sig rodløs.

Cæcilie Trier Sønderskov siger, at det er jer i Overlægeforeningen, der skal være med til at skabe attraktive stillinger i yderområderne. Hvad siger du til det?

»Ja, det vil vi i hvert fald gerne. Men ansvaret ligger primært hos regionerne og ledelsen over Cæcilies niveau, der har et politisk og økonomisk ansvar, og som skal støtte op om cheflægerne – og som jo er dem, der leder og fordeler arbejdet. Mange overlæger hænger i med det yderste af neglene, og jeg mener, at der er brug for at aflaste lederne med anden arbejdskraft«.