Hvis man ellers kan være både skuffet og tilfreds på samme tid, så er det, hvad vicedirektør Kira Stine Hansen fra Det Kgl. Bibliotek er oven på forhandlingerne om en ny aftale med forlaget Elsevier.
»Ambitionen var at få mere end sidste gang, men det lykkedes ikke. I stedet har vi fået en aftale, som stort set ligner den gamle«, siger hun.
»Men i betragtning af, at forhandlingerne har været vanskeligere end nogensinde, og tonen også har været usædvanlig hård, er jeg tilfreds med, at vi nu får en slags stilstandsperiode uden prisstigninger, for det har det været svært at komme igennem med«, siger hun.
Den nye aftale med Elsevier, som er et af verdens største og mest profitable forlag med titler som The Lancet og Cell, omfatter fuld læseadgang til mere end 2.200 tidsskrifter i forlagets Freedom Collection, som tæller ca. to tredjedele af forlagets titler. Desuden adgang for både forskere og studerende til at publicere i 1.600 såkaldt hybride tidsskrifter uden at betale det forhadte gebyr, Article Processing Charge (APC), som kan løbe op i adskillige tusinde kroner.
Hybride tidsskrifter er abonnementsdrevne og tilbyder normalt kun Open Acces-publicering mod APC. Der er ingen begrænsning på antallet af Open Access-artikler, der kan publiceres i de tidsskrifter, der er omfattet af aftalen. Og næsten alle artikeltyper er inkluderet.
På vegne af det nationale licenskonsortium forhandler og administrerer Det Kgl. Bibliotek flere end 70 licensaftaler til elektroniske informationsressourcer for danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, herunder de danske universiteter.
Aftalerne gælder for fire år ad gangen, og når Kira Stine Hansen er skuffet, er det også fordi hun sammen med de øvrige forhandlere i årevis har forsøgt at få forlagene til at sadle om til en mere rimelig forretningsmodel.
»Vores udgangspunkt er, at vi har puttet penge nok ind i systemet, så vi vil gerne ændre det i retning af mere Open Access over tid. Men det møder vi ringe forståelse for«.
Danmark har en national Open Access-strategi, som går ud på at gøre alle videnskabelige artikler produceret på danske videninstitutioner frit tilgængelige for alle. Uden ekstra udgifter. Og det er den strategi, forhandlerne følger.
Nu, hvor Elsevier-aftalen er på plads, venter nye svære forhandlinger med de forlag, hvis kontrakter udløber i år.
»Vi hører fra kolleger i andre lande, at forlagene generelt skærper kravene. Vi oplevede ellers under og lige efter corona, at forlagene havde en vis forståelse for betydningen af øjeblikkelig og fri adgang til nye forskningsresultater. Men den tid er forbi. Nu står forlagene hårdt på, at de skal have et stort overskud. Det er ikke ligeværdigt. De har en pengemaskine. Det har vi ikke. Vi arbejder med offentlige penge, og det er de penge, som deres forretning er baseret på«, siger Kira Stine Hansen.
Den næste store forhandling gælder forlaget Wiley, og Kira Stine Hansen forventer, at det om muligt bliver endnu vanskeligere at lande en tilfredsstillende aftale med det forlag.
»Vores kolleger i Norge har lige sagt nej til at indgå en aftale med Wiley, fordi de fandt betingelserne urimelige. Derfor forventer jeg, at vores forhandling bliver mindst lige så hård som den, vi netop har været igennem«.
Fakta
