Content area

|

Pandemi! Intet bliver som før

Hvad sker der med verden efter coronapandemien? For de store pandemier har for vane at forandre verdenshistoriens gang på dramatiske og uforudsigelige måder. Tag for eksempel Den sorte Død …
Middelalderens store pandemier revolutionerede samfundene og bragte store teknologiske, videnskabelige og politiske omvæltninger og har formet den verden, vi lever i. Indirekte fremskyndede Den sorte Død f.eks. opfindelsen af bogtryk med løse typer, som muliggjorde en vidensudbredelse, der banede vej for oplysningstiden og den videnskabelige revolution. Træsnit af trykpresse, 1400-tallet.
Forfatter(e)
Klaus Larsen kll@dadl.dk

Den 1. juli 1354 gav kong Valdemar den 4. (Atterdag) amnesti til alle dødsdømte lovovertrædere »på grund af den overvættes store befolkningsmangel i Danmarks Rige«. Skulle en foged eller embedsmand alligevel driste sig til at klynge en misdæder op, ville han få kongens vrede at føle.

Riget manglede nemlig arbejdskraft i svær grad. Fire år forinden havde en pandemi af byldepest – også kendt som Den sorte Død – bortrevet mindst en tredjedel af kongens undersåtter.

Teknologisk boost

Kongens amnesti havde fuld opbakning fra rigets stormænd og biskopper. Ikke fordi de barske herrer pludselig var blevet blødsødne, men fordi de som godsbesiddere var klemt af pandemien: Der var ingen til at pløje markerne, malke kvæget og klippe fårene. Det var svært at finde en tømrer til at ordne det utætte tag, og hvem skulle bære våben og forsvare landet mod udenvælts fjender?

De bønder, som havde overlevet pesten, blev pålagt yderligere arbejdsbyrder, og skattebetalere måtte finde sig i et øget skattetryk. Men det var slet ikke muligt at presse arbejde nok ud af de overlevende. Også naturen måtte spændes for vognen, så i 1356 dekreterede Valdemar Atterdag, at der skulle bygges flere vandmøller, hvor det var muligt. Som der står i Sjællands Krønike: »Han vilde ikke, at Åerne skulde løbe i Stranden uden først at have gjort Landegavn«.

Valdemars politik er danmarkshistoriens første eksempel på et politiske initiativ udløst af en sundhedskrise. Pandemien satte gang i samfundsforandringer, som ellers ikke ville være sket, eller som i hvert fald ikke var kommet så hurtigt i stand. Over hele Europa var der mangel på arbejdskraft, og den teknologiske udvikling tog fart. Med tandhjul, krumtapaksler og udvekslinger kunne både vand- og vindkraften og menneskets kræfter udnyttes mere effektivt. Et par mand kunne med et sindrigt hejseværk trække malm og vand op fra dybe mineskakter. Vind- og vandkraft kunne mere end at male korn: Den kunne drive tunge hamre, der knuste jernmalm, og den kunne trække smedjernes store blæsebælge. Valkemøller kunne bearbejde uldtøjet og knuse bark til garvning af huder, og i savværket kunne vandhjulet trække saven op og ned og save tømmer til bygning af klostre, borge og katedraler. På byggepladsen kunne et par arbejdere i en trædemølle hejse sten og mørtel op til svimlende katedraler og borgmure.

Bøger for alle

Ude i Europa kom kirkens autoritet under pres: Skarer af sekteriske selvpiskere – flagellanter – drog omkring og udfordrede kirkens og præsternes autoritet. Kirken prædikede, at pesten var Guds straf for menneskenes syndige liv – men munke og præster døde jo lige som alle andre. Kunne Gud ikke engang beskytte sine egne?

I klostrene havde munke møjsommeligt kopieret gamle skrifter og fremstillet kostbare bøger – illustrerede værker smykket med bladguld og kostbare farver. At fremstille pergamentet til en pragtbibel krævede op mod 170 kalvehuder eller 300 fåreskind. Bøger var kun for de meget velhavende.

Men også klostrene var ramt af pesten, og der var mangel på skrivere, kopister og illustratorer. Arbejdskraften var blevet så dyr, at det nu kun var konger, højadelige og kirkefyrster, der havde råd til bøger.

Det ændrede sig i 1453, da gravøren Johann Gutenberg fandt på at anvende løse typer og tryksværte og at bruge papir i stedet for pergament. Illustrationerne blev fremstillet som træsnit, og nu kunne bøger masseproduceres. Det var hurtigt og relativt billigt, og nu fik den brede befolkning adgang til at læse. Bogtrykkerier dukkede op i alle større byer, læsning blev udbredt, og almindelige mennesker fik adgang til bøger på deres eget sprog – ikke kun de lærdes latin. Og folk kunne nu selv læse Biblen uden at være afhængige af præstens udlægning.

Som med internettet udbredtes også løgn og fake news. Men kirkens monopol på lærdom var brudt, og renæssancehumanismens ideer vandt udbredelse. Der udkom trykte flyveblade med hån, spot og latterliggørelse af paven og andre autoriteter.

I 1517 slog Luther ikke bare sine teser op på slotskirkens dør i Wittenberg, han sørgede også for at udsende dem på tryk. I stedet for at prædike for nogle få hundrede ad gangen kunne Luther nå ud til tusinder, og den protestantiske reformation blev en massebevægelse, der ikke lod sig standse.

Vidensrevolution

Med bogtrykkerkunsten fik offentligheden adgang til lærebøger og videnskabelige værker. Nye tanker kunne spredes og diskuteres, og jorden blev gødet for oplysningstiden og den videnskabelige revolution. Det gav Europa et kæmpe forspring i dets rivaliseren med Det Osmanniske Rige, hvor de religiøse ledere forbød trykning af bøger.

Bogtrykkerkunsten havde banet vej for reformationen. Men også medicinen nød godt af den. I 1543 udkom det første videnskabeligt korrekte anatomiske atlas, da den flamske læge Andreas Vesalius udgav værket De Humanis Corporis Fabrica. Det var baseret på hans egne dissektioner, og illustrationerne var præcise kobberstik udført af professionelle kunstnere. Værket fik udbredelse i hele Europa og fik lige så stor betydning for lægevidenskabens udvikling, som Luthers oversatte Bibel havde haft for kristendommen, da den udkom ni år tidligere.

Sundhedsvæsenet

Da Den sorte Død først havde vundet fodfæste i Europa, skubbede den også en anden udvikling i gang. Indtil 1300-tallet var spedalskheden den eneste sygdom, der havde offentlig betydning. I kirkens regi fandtes der spedalskhedshospitaler, såkaldte Sankt Jørgensgårde, hvor man kunne isolere de smitsomme og uhyggelige spedalske fra det øvrige samfund.

Med pestens ankomst begyndte staten at interessere sig for det, vi i dag kalder folkesundheden. Det skete først i Italien, hvor man havde velorganiserede og veldrevne bystater med en effektiv centraladministration, der kunne føre politiske beslutninger ud i livet. Nærmest før der var vokset græs på massegravene efter Den sorte Død, etablerede Firenze og Venezia sundhedsmyndigheder, som kunne iværksætte rensninger af ramte huse og massebegravelser af tusinder af pestlig.

Det viste sig snart, at pesten nu var latent, og med jævne mellemrum oplevede man større eller mindre udbrud. I 1377 indrettede Venezia som den første by en karantænestation. På den venetianske dialekt betød quarantena »fyrre dage«, og her skulle skibe og personer, der ankom fra smittede områder, tilbringe 40 dage i isolation for at forebygge, at de bragte pestsmitte med sig.

Venezias karantæneforholdsregler dannede forbillede for lignende tiltag andre steder. Da Frederik den 4. i 1709 besøgte Venezia, blev han inspireret til at indføre noget tilsvarende i Danmark som værn mod pesten, som igen truede landene omkring Østersøen.

Lazarettet – det midlertidige sygehus – er en anden italiensk opfindelse, der kan spores tilbage til middelalderens pestudbrud. I stedet for at spærre de smittede inde, som man havde gjort med de uhelbredelige spedalske for at fjerne dem fra samfundet, blev der nu indrettet hospitaler, hvor formålet – i det mindste i princippet – var at kurere de smittede eller i det mindste pleje dem og lindre deres lidelser, indtil de blev raske eller døde.

Danmark, vinteren 2020-2021

Natteliv og butikker er lukket, jul og nytår blev aflyst, og de unge søgte ud i det fri for at feste og larme til irritation for de besindige ældre. Kindkys og kram er forsvundet, og der luges ud i omgangskredsen. Kulturlivet er i koma, hele brancher er truede, og foreløbig er minkindustrien udraderet. Mange bliver arbejdsløse, stater sætter sig i dyb gæld, og de langsigtede økonomiske konsekvenser er uoverskuelige. Usikkerheden har givet medvind til skøre konspirationsteorier, populister til højre og venstre fisker i rørte vande, og politisk ekstremisme trives.

Så på en måde er alt ved det gamle.

LÆS OGSÅ:

Læger sloges over Thorvaldsens død

Læger døde af hårdt arbejde og vellevned

»Legemets Gennemsigtighed«

Kvindernes fordrivelse fra medicinen

Blad nummer: 

Right side

af Poul Lykke Aver | 23/01
4 kommentarer
af Anders Ottar Jensen | 23/01
2 kommentarer
af Lars Erik Bryld | 22/01
3 kommentarer
af Lasse Wissing Micheelsen | 20/01
3 kommentarer
af Thomas Sigurd Alber | 20/01
2 kommentarer
af Johan Ludvig Reventlow | 18/01
1 Kommentar
af Bjarne Skjødt Hjaltalin | 18/01
1 Kommentar