Content area

|

Psykiatriplanen er præstenteret. Hvad så nu?

Sundhedsstyrelsen har præsenteret deres faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien – nu skal christiansborgpolitikerne forhandle planen på plads. Vi har bedt tre psykiatriformænd og en sundhedsøkonom om at komme med deres bud på, hvordan politikerne kommer videre, så anbefalingerne ikke strander ligesom de forrige planer.
Ida Maria Ingeholm Klinkby, forperson for ­Foreningen af Yngre Psykiatere, Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, formand, Dansk Psykiatrisk Selskab & Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom i VIVE
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk & Jens Nielsen, jen@dadl.dk

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien er pakket, parat og klar. Den blev præsenteret ved en konference den 17. januar med to ministres deltagelse, flere læger, foreningsformænd og patienter var mødt frem og gav deres perspektiver på de udfordringer, psykiatrien står overfor de kommende ti år.

Nu er det op til politikerne at forhandle planen på plads.

Planen rummer 200 sider, hvor Sundhedsstyrelsen beskriver de problemer, som psykiatrien har, og som skal løses over de kommende ti år. Og det er ikke så lidt.

Der er i alt 37 anbefalinger. Og det er ikke sådan, at nogle af anbefalingerne ikke er væsentlige at få løftet, og man kan ikke bare plukke – det hele hænger sammen, forklarer Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

»Med det faglige oplæg prøver vi at tegne tydeligt op, hvor stort behovet er. Det er et enormt stort sygdomsområde, og vi har nogle meget store problemer i vores håndtering af mennesker med psykiske lidelser«, siger Helene Probst.

Oplægget rummer fem prioriterede indsatser:

- Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet

- Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse

- Afstigmatisering af psykisk lidelse

- Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

- Forskning og udvikling

Helene Probst peger på, at der i de seneste mange år har været en stor mængde rapporter, projekter og analyser af psykiatriens udfordringer.

  • »Med det faglige oplæg prøver vi at tegne tydeligt op, hvor stort behovet er. Det er et enormt stort sygdomsområde, og vi har nogle meget store problemer i vores håndtering af mennesker med psykiske lidelser«

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Hun kalder det en myriade af pilotprojekter. Alligevel tror hun, at tiden er kommet for, at psykiatrien rykker.

»Gennem mange år har der været gode intentioner, fordi udfordringerne er velkendte. Modsvaret har været at afsætte penge til projekter, men det har ikke resulteret i et fagligt strategisk løft over mange år. Vi er nødt til at komme væk fra skåltaler, puljer og pilotprojekter og komme ind på midten med klare målsætninger. Vi forsøger at sige tydeligt, at det er det, der skal til. Der er behov for en faglig udvikling, hvis vi skal løfte dette område«.

Vi har spurgt tre psykiatriformænd og en sundhedsøkonom om, hvad der skal til, for at planen ikke bliver ved skåltalerne men faktisk rykker.

Dansk Psykiatrisk Selskab: Indgå en langtidskontrakt

»Nu må christiansborgpolitikerne stille sig i spidsen for en afstigmatisering af psykiatrien ved at sidestille den med somatikken, de må indgå en langtidskontrakt, der sikrer, at hele den plan, Sundhedsstyrelsen lægger op til, gennemføres – og så skal de lade hele forløbet overvåge af et fagligt funderet nationalt psykiatriråd«.

Gitte Ahle, formand, Dansk Psykiatrisk Selskab. Foto: Palle Peter SkovGitte Ahle, formand, Dansk Psykiatrisk Selskab. Foto: Palle Peter Skov

Sådan lyder det fra Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) forud for de politiske forhandlinger om tiårsplanen for psykiatrien. Hun peger på, at Christiansborg i årtier har forsømt at gøre op med forskelsbehandling af psykiatrien, at det har smittet af ned gennem systemet – og at det derfor nu er afgørende, at der bliver sendt det modsatte signal:

»Det er ekstremt vigtigt, at stigmatiseringen af psykiatrien ophører – helt fra christiansborgniveau. Vi kommer alle sammen til at blive ramt af psykiske sygdomme – enten som pårørende eller patienter. Psykiatrien skal sidestilles med somatikken og have et ordentligt løft på kapacitet og finansiering, så vi kommer på højde med hjerte-kar-sygdomme, med kræft og med diabetes. Efter årevis med en skæv ressourcefordeling vil en sidestilling tydeligt vise, at man uanset, om man har en psykiatrisk eller somatisk sygdom, er lige meget værd af den grund«, siger Gitte Ahle.

I DPS er man glade for, at Sundhedsstyrelsen har valgt at sige, at de sværest psykisk syge – på linje med børn og unge-området – har førsteprioritet, og det kræver et løft af både den regionale sengepsykiatri, den ambulante behandling og af botilbuddene, siger Gitte Ahle. Men helt centralt er det, at politikerne ikke opfatter styrelsens oplæg som et tilbudskatalog:

»Det skal ses – og det håber vi inderligt, at politikerne vil – som en samlet helhed, der skal gennemføres den prioriterede rækkefølge, som styrelsen anbefaler, og politikernes opgave er at finansiere de kommende års indsats ordentlig fra starten. Det er ikke 37 fritstående punkter, man kan plukke ud af og tage sin egen mærkesag og give den en lille klat penge«, siger Gitte Ahle.

Hun mener, at politikerne må indgå en langtidskontrakt, der sikrer, at alle områder bliver gennemgået lige så systematisk, som Sundhedsstyrelsen lægger op til, og at et nationalt psykiatriråd med en bred faglighed og tilknytning til psykiatrien skal sikre, at kursen bliver holdt, og at fokus bliver holdt på patienterne og ikke på løsrevne elementer og driftsmål:

»Det er helt afgørende med opfølgning og evaluering, og vi har jo desværre både i 2013 og 2019 set, at man har taget en udmærket psykiatriplan og splittet den ad og givet nogle penge hist og her, og det var så det – og så kom vi ikke spor videre«, siger DPS-formanden.

Sundhedsøkonom: En god plan med pil op. Nu skal den konkretiseres.

Jakob Kjellberg mener, at Sundhedsstyrelsen faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien er som forventet –med pil op.

Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom i VIVE. Pressefoto: VIVE.Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom i VIVE. Pressefoto: VIVE.

»Den er ikke væsentligt anderledes i indhold end de tidligere, og det er ikke superkonkret i forhold til, hvad man skal gøre. Det er ikke en kritik. Det er det, der er forventeligt, når Sundhedsstyrelsen kommer med et fagligt udspil«, siger han.

I forhold til de tidligere planer er Jakob Kjellberg dog positiv overfor Sundhedsstyrelsens kommunikation omkring oplægget.

»Den tydelige kommunikation omkring, at der er et problem, vi ikke kan være bekendt, er ikke hverdagskost. Det er godt, at det bliver sagt tydeligt. Derudover har de kommunikeret tydeligt, at det her ikke er et indsatskatalog, hvor man kan tage en eller to elementer og sige, at man har implementeret oplægget. Det er det hele, der skal håndteres. Og den form for kommunikation er ny«.

Man kan både kalde oplægget for en plan og et håb, siger Kjellberg.

»Der er meget godt i oplægget, men den gør ikke noget i sig selv«.

Jakob Kjellbergs råd til politikernes videre arbejde er, at planen skal konkretiseres.

»Jeg mener, at psykiatrien er en af vores største udfordringer i sundhedsvæsenet. Og jeg mener, at politikerne bør gøre noget systematisk ved det«.

Politikerne kan systematisere det ved at hente inspiration fra historikken omkring kræftplanerne, som fylder en stor del af siderne i oplægget.

»Politikerne formåede at lave kræftplaner, som var meget specifikke. Kræftplan 1 handlede om, at vi skulle have mere grej, så vi kunne finde kræften. Kræftplan 2 gik helt konkret ned i de enkelte diagnoser, og hvad der skulle bruges til at komme i mål, få det købt, samarbejdet, uddannet, organiseret og komme videre«.

Jakob Kjellberg mener, at der er en udfordring ved at snakke om én psykiatriplan.

»Vi kunne aldrig finde på at snakke om én somatikplan. Ideen om, at vi slår skizofreni sammen med mistrivsel, er en udfordring. Det bliver en meget stor plan, når alt er tænkt med. Jeg er med på, at kræft også rummer mange kræftformer, men én plan for somatikken ville være for stor. Det skal måske samles i nogle delplaner og kobles sammen til en psykiatriplan. Vi skal have en erkendelse af, at det her spænder fra bosteder og meget heterogene patientgrupper. Der ligger en masse interne problemstillinger, fordi det er så forskellige diagnoser«.

Yngre Psykiatere: Oplægget skaber håb

I FYP, Foreningen af Yngre Psykiatere, er forperson Ida Maria Ingeholm Klinkby optimistisk omkring oplægget.

Ida Maria Ingeholm Klinkby, forperson for ­Foreningen af Yngre Psykiatere. Foto: Privat.Ida Maria Ingeholm Klinkby, forperson for ­Foreningen af Yngre Psykiatere. Foto: Privat.

FYP rummer både voksenpsykiatrien og børne- og ungepsykiatrien. Ida Maria Ingeholm Klinkby er selv under hoveduddannelse i sidstnævnte speciale.

»Vi er glade for, at der endelig er kommet fokus på psykiatrien. Vi er glade for, at både børn og unge og også de sværest psykisk syge er blevet en del af de fem prioriterede indsatser«.

De yngre psykiatere er især optaget af rekruttering og fastholdelse, siger Ida Maria Ingeholm Klinkby.

»Flere og flere søger hoveduddannelse inden for begge specialer – i hvert fald i nogle dele af landet. Vi vil gerne have endnu flere kolleger, fordi vi synes, at det er verdens to bedste specialer. Vi håber, at det positive fokus på psykiatrien kan føre noget godt med sig. En del af det er også via afstigmatisering af patientgruppen og af os selv – vi har en høj faglighed og arbejder evidensbaseret«, siger Ida Maria Ingeholm Klinkby.

I det faglige oplæg til psykiatriplanen er der et stort fokus på forskning og prestige, og det er tiltrængt, siger hun.

»Som medicinstuderende er dit første møde med psykiatrien ofte som FADL-vagt, hvor man sidder fast vagt på de dårligste patienter. Det er et dårligt udgangspunkt for at se, hvad psykiatrien kan. FADL-vagter ser kun de allerdårligste og ser ikke den udvikling og fremgang, vi heldigvis også får lov til at se i psykiatrien«.

Tror I, at planen kommer til at rykke noget?

»Jeg håber meget, at den vil rykke. At den brændende platform får politisk spotlys, og at der forhåbentlig kommer handling bag ordene med et økonomisk løft. Det skal være ligeværdigt med det at være en somatisk læge, mennesker med psykisk sygdom skal ligestilles med somatisk sygdom, og vi skal se et kompetenceløft«.

Oplægget skaber håb, og det er der brug for i en tid, hvor mange psykiatere svarer i forskellige undersøgelser, at de er nødt til at udskrive patienterne for tidligt. Det er frustrerende som læge, siger Ida Maria Ingeholm Klinkby.

»Hvis der kommer et markant løft, kan vi få lov til at være læger og gøre det, som vi blev psykiatere og børne- og ungepsykiatere for: at hjælpe mennesker med psykisk sygdom«.

Hvad skal politikerne have øje for?

»Vi har et stort potentiale i psykiatrien, men vi skal have rammerne, mulighederne og hænderne til at kunne føre det ud i livet. Vi skal ikke kun have fokus på nedbringelse af tvang. Studie på studie viser, at det er mængden af hænder, der er med til at nedbringe tvang«.

»Jeg håber, at politikerne får lavet det løft af psykiatrien, som vores patienter og pårørende fortjener. Og jeg håber, at det har en afsmittende effekt, så flere læger og andre faggrupper bliver i den regionale psykiatri«.

Børne- og Ungepsykiatrisk Selskab: Bryd fødekæden

Når man følger en opskrift, kan man ikke bare pille ingredienser ud efter forgodtbefindende og så tro, at resultatet bliver det samme. Og Sundhedsstyrelsens oplæg er en netop en opskrift, som politikerne bør følge nøje. Det mener Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP), og henviser til den brede enighed, der har præget følgegruppen bag oplægget. Det er ikke tilfældigt, at det psykiatri- og sundhedsfaglige gennemsyrer hele oplægget:

Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Foto: Line Bloch Klostergaard/Region NordjyllandLinda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Foto: Line Bloch Klostergaard/Region Nordjylland

»Jeg vil synes, det er meget problematisk, hvis politikere, som ikke har fagligheden, går ind og vælger til og fra, alt efter, hvad der passer ind i deres vælgerskare. Det er klart, at vi også skal tale om civilsamfundets rolle, for alle mennesker, uanset om de har en kræftsygdom eller en psykisk sygdom, har glæde af at være en del af et fællesskab. Det skal bare ikke være noget centralt i starten af en tiårsplan for psykiatrien – denne gang skal fagligheden altså med ind på Christiansborg og udgøre grundlaget for beslutningerne«, siger hun.

Også BUP-formanden mener, at der er behov for at afstigmatisere området, og det skal signaleres tydeligt med den mere sammenhængende indsats over for børn og unge, som politikerne skal skabe rammerne for med mere kapacitet, robusthed og kompetencer i den regionale psykiatri. Og så skal politikerne kaste sig ud i en svær øvelse for at gøre det muligt at skabe en sammenhængende indsats på tværs af sektorer, lovgivning og overenskomster, mener Linda Hardisty Bramsen:

»Det handler om at bryde fødekæden: Tidlig opsporing giver mulighed for, at kommunerne kan sætte ind med rette sociale og skolefaglige indsats tæt på barnets hverdag og familie, som igen mindsker risiko for udvikling af sværere psykiske sygdomme med behov for indsats i den regionale børn og unge-psykiatri. Vi synes, det ville give rigtig god mening at lave et obligatorisk samarbejde mellem os og kommunerne omkring det her, så vi sikrer opsporingen, ligesom det ville være godt at få almen praksis med – både i forhold til opsporingen, og når det gælder opfølgningen.

Samtidig skal vi erkende, at der nok altid vil være nogle, der bliver så syge, at de har brug for et intensivt ambulant tilbud. Og der har vi ikke brug for flere senge, men bedre muligheder for at støtte dem i det miljø, de nu er i, med udkørende team med mulighed for hjemmebesøg, bostedsteam og meget mere familieorienteret behandling«, siger hun.

Politikerne bliver desuden nødt til at forholde sig til den specialiserede kommunale sociale indsats for psykisk syge børn og unge, påpeger hun:

»Her er der et hidtil udækket område, idet vi i mange år har haft en mindre gruppe af svært syge børn og unge, som ikke kan bo hjemme, og der er behov for en lokal indsats med specialiserede kommunale psykiatriske botilbud til børn og unge, hvor faglighed og overgange sikres via konsulenter fra den regionale psykiatri, så vi kan sikre en sammenhængende behandling«, siger Linda Hardisty Bramsen.

Læs også:

Psykiatriplanen er landet: »Vi kan ikke blive ved med at lukke øjnene«

Der er brug for en national handleplan for børn og unges mentale helbred

En velfungerende psykiatri? Det bliver 4,5 milliarder kroner om året, tak

Gadeplansteam: »89 procent udskrives direkte til gaden«

Blad nummer: 

Right side

af Peter Gjersøe | 21/05
3 kommentarer
af Mia Gall Grandahl | 20/05
1 Kommentar
af Bahast Biuk | 19/05
1 Kommentar
af Jesper Kolbeck | 16/05
3 kommentarer
af Sven Refslund Poulsen | 15/05
5 kommentarer
af Jacob Nielsen | 14/05
5 kommentarer
af Thomas Tagmose Thomsen | 13/05
1 Kommentar