Ventetiden er lang i akutmodtagelserne: »Coronaperioden har været travl med travlt på«

Personalet på landets akutklinikker og -modtagelser er venlige og imødekommende, men patienterne oplever også, at ventetiden er lang.

Det viser det seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2021.

67 procent af patienterne er i høj eller meget høj grad tilfredse med deres besøg på en akutklinik eller akutmodtagelse. I 2020 var tallet 72 procent.

5.218 patienter har svaret på undersøgelsen. Hver tredje patient finder i ringe grad eller slet ikke ventetiden acceptabel. I 2020 var det tilfældet for hver fjerde patient.

Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner, siger i en pressemeddelelse, at flere patienter har givet ekstra pres.

»Udover at håndtere patienter med COVID har alle regioner haft stigende aktivitet på akutmodtagelser og akutklinikker. Det har formentlig påvirket den enkelte patients ventetid, fordi der simpelthen har været flere patienter, som skulle hjælpes. På en akutmodtagelse skal medarbejderne hele tiden prioritere deres tid for at yde hurtigst hjælp til de mest syge og tilskadekomne. Derfor har nogle patienter desværre oplevet lang ventetid, når der har været ekstraordinært mange patienter«, siger Ulla Astman.

Forventningsafstemning er vigtig, mener hun.

»Det er klart, at folk forventer at komme hurtigt til, når de er kommet til skade eller er akut syge og bliver henvist til en akutafdeling. Ordet siger jo i sig selv, at man kan forvente hurtig hjælp, så jeg kan godt forstå, at nogle synes, at det er utilfredsstillende at skulle vente. Mange akutmodtagelser prøver dog at forudse, hvor lang ventetiden er, afhængig af patienternes tilstand, så de mindst syge bliver tildelt faste tidspunkter, så de kan vente derhjemme, frem for at vente på akutmodtagelserne«, siger Ulla Astman.

LUP 2021 består af fire delundersøgelser (LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Psykiatri og LUP Fødende).

På tværs af de tre patienttyper med fysiske sygdomme er 86 procent i høj eller meget høj grad tilfredse med den behandling, de får på hospitalet. Her har samlet 121.074 somatiske patienter svaret.

Henrik Ømark, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, er ikke overrasket over tallene. Han kan godt genkende, at patienterne er tilfredse med personalet, men samtidig oplever lange ventetider.

»Coronaperioden har været travl med travlt på. Akutafdelingerne er forvejen et højpulsområde, hvor der er et stort flow. Oveni det kom en coronabølge, hvor vi skulle reservere dele af afdelingen til rene isolationsområder. Med al den langsommelighed, der følger med værnemidler og ventetider på testresultater, har det været presset. Også i sommerperioden, hvor Danmark åbnede op. Akutafdelingerne fungerede stadig som filtreringsenheder, der skulle sikre, at der ikke kom uopdagede smittede ind i resten af sygehuset«.

Bør patienterne ikke komme til, hvis det er akut – ligger det ikke i ordet?

»Jo. Og vi har triageringssystemer, som risikovurderer patienterne i forhold til, hvor hurtigt de skal ses. Patienterne har også forskellige forventninger til, hvornår de skal ses, og hvor lang ventetiden skal være. Og samtidig kan vi se, at det samlede indtag på akutafdelingerne er stigende i øjeblikket over hele landet. Når det er det, kan vi ikke nå det samme, som vi har kunnet tidligere. Hvis der kommer mange patienter ind, vil nogle af dem, der er vurderet som lavere risikogrupper, skulle vente længere. For vi er det samme personale. Det kunne også være en del af forklaringen på ventetiden«.

New normal?

LUP 2021 viser også, at der er regionale forskelle i den samlede tilfredshed. 72 procent af patienterne er i høj eller meget høj grad tilfredse i Region Midtjylland og Syddanmark, 65 procent i Region Nordjylland og Hovedstaden, 62 procent i Region Sjælland.

Her har Region Hovedstaden oplevet den største nedgang fra 2020 på otte procentpoint.

»Vi har stadigvæk en del forskellige organisationer på de danske akutmodtagelser, og det kan tallene afspejle«.

Er det et udtryk for new normal – er patienterne i fremtiden nødt til at væbne sig med større tålmodighed?

»Det er svært at sige nu, når vi lige er kommet ud af en coronabølge, om næste års tal bliver bedre. Men det er en bekymrende tendens, at presset på akutafdelingerne vokser med flere 112-opkald, flere, der bliver visiteret, selvom de måske ikke har brug for et hospital. Det gør noget i forhold til det tempo, vi kan afvikle«, siger han og fortsætter efter en pause:

»Ventetiden kan blive new normal, hvis vi ikke styrker vores akutafdelinger noget mere. Hvor vi organisatorisk får de rigtige fagpersoner, der er uddannet og trænet til at håndtere den første, akutte modtagelse af patienter«.

Rekruttering

Den seneste tid har der været en del debat om akutmedicin, blandt andet om rekruttering til specialet, i Ugeskrift for læger. Det har givet specialet en del opmærksomhed, men akutmedicinerne mangler stadig gennemslagskraft i forhold til at få udvidet uddannelsesstillingerne i tilstrækkeligt omfang, siger Henrik Ømark.

»Vi skal have den kritiske masse af akutmedicinere, der er i stand til ude på de enkelte akutafdelinger at varetage specialet og de kompetencer, der ligger i det. Der er stadig alt for få akutmedicinere ude på afdelingerne, og hvis ikke man skruer op for antallet af uddannelsesstillinger, vil der efter vores prognose gå op til 20 år, før vi har det antal, der skal til, før vi kan håndtere akutafdelingerne, sådan som det var tiltænkt«.

Det stigende pres kommer blandt andet fra patienter, som måske godt kunne være håndteret i primærsektoren. Eller dem, der ringer 112, som ikke har brug for et hospital. Dem ser Henrik Ømark flere og flere af.

»Under coronapandemien har vi også set mange patienter, som primærsektoren ikke kunne se, og som derfor blev sendt videre til os. Selvom vi hurtigt kunne se, at patienterne ikke havde brug for et hospital. Men det tynger os i knæ, når en gatekeeperfunktion ikke fungerer optimalt«.

Frygten for at overse noget fylder også for mange læger og medarbejdere i den anden ende, når en borger ringer 112. F.eks. brystsmerter. Det afløser hurtigt et nødkald og en henvisning til hospitalet.

»Vi skal tage brystsmerter alvorligt, men vi oplever oftest, at vi hurtigt kan sende patienterne ud igen. Det er en balance at ramme ressourcer i forhold til behov. Jeg ved ikke, hvad den perfekte model er, for man skal også reagere på alarmerende symptomer, men man skal huske på, at når nogen kommer forrest i køen, er der nogle andre patienter der får fjernet fokus«.

Hvad tænker du som læge om, at patienterne oplever lang ventetid – er det et vilkår eller er det utilfredsstillende?

»Det er ikke et vilkår. Vi skal se på, om vi overholder de triagetidspunkter, som vi allerede har defineret. Og vi skal forventningsafstemme med de patienter, der skal vente, fordi de ikke har et så udtalt akut behov. Det handler om information. Hvis patienter på en skadestue ikke ved, at det er det samme vagthold, der tager sig af et trafiktraume, og skadestuen derfor går i stå, vil de måske opleve det som ren ventetid. Men hvis de bliver orienteret om, at nogle patienter har mere behov, så vil der komme en større forståelse og accept af ventetid«, siger han og tilføjer, at afdelingen ikke så sjældent oplever, at dem, der har mindst brug for hjælp, bliver allermest sure over ventetid. Når man er rigtig syg, er man taknemmelig for lidt hjælp, siger han.

Han peger på, at LUP-undersøgelser er svære, fordi svarene er blandet med følelser og forventninger og muligvis er påvirket af andre forhold end behandlingen.

»Om det reelt er et udtryk for, om vi slår til eller ej, ved jeg ikke. Men omvendt skal vi selvfølgelig give vores patienter en god oplevelse, når de kommer i akutmodtagelsen. De er ofte bange, de er ikke vant til at være i sådan en situation, og de er usikre på, hvad der skal ske. Sådan en form for angst skal vi kunne imødekomme, så de får følelsen af at træde ind på sikker grund. Så på den måde er det vigtigt at undersøge, hvordan patienterne oplever mødet med os. Det skal være et godt sted at komme på trods af ventetid«.

Læs undersøgelsen fra sidste år, LUP 2020.

Læs også:

HU-læge: Akutmedicin er ikke for alle

Akutmedicinere til sygehusledelser: Giv akutafdelinger opbakning, så specialet kan udfolde sig

Vi løser ikke problemerne med rekruttering til akutmedicin ved at sænke ambitionerne

Akutmedicin er et godt speciale for hoveduddannelseslæger