Skip to main content

Yngre Læger: »Håbløs måde at styre det lægelige arbejdsmarked på, at lægerne skal slås om at blive speciallæger«

Det er positivt, at Sundhedsstyrelsen trækker sit udkast til dimensioneringsplanen 2022-2025 tilbage, siger Yngre Lægers formand. Flere partier er også positive, men Danske Regioner er ifølge Altinget bekymrede.
Foto: Palle Peter Skov.
Foto: Palle Peter Skov.

Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

26. mar. 2021
5 min.

Det vækker begejstring i Yngre Læger, at Sundhedsstyrelsens udkast til en dimensioneringsplan blev trukket tilbage onsdag.

Det siger formand Helga Schultz.

»Det er positivt, at Sundhedsstyrelsen lægger et forslag frem, lytter til argumenterne og tænker sig om. Dimensioneringsplanen lagde ikke op til, at vi uddanner de speciallæger, vi har brug for. Vi mangler ikke kandidater i medicin i sundhedsvæsenet, vi mangler speciallæger. Det er dem, der er kernen i sundhedsvæsenet, både på hospitalerne og i almen praksis. Derfor giver det ikke mening, at alle ikke skal uddannes som speciallæger«.

Ifølge Yngre Lægers formand handler det om at finde en balance, hvor man ser konkret på, hvor mange speciallæger man har brug for.

»Der er nogle læger, som ikke er speciallæger, og de arbejder i industrien eller forsker, men det er et fåtal. Som udgangspunkt skal alle læger uddannes til speciallæge, for hele vores sundhedsvæsen hviler på de kompetencer, som man har som speciallæge. Det er en håbløs måde at styre det lægelige arbejdsmarked på, at lægerne skal slås om at blive speciallæger, fordi vi uddanner flere fra universitetet, end der er speciallægeuddannelser til. Det er et brud med den tradition, vi har i Danmark om, at alle, eller stort set alle, skal være speciallæger. Det kommer der ikke noget godt ud af«.

Også på Christiansborg bliver beslutningen mødt med positive udmeldinger fra en række politikere, skriver Altinget, men Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), skriver i en besked til samme medie, at hun er bekymret over beslutningen.

»Vi er bekymrede for bare at øge dimensioneringen, så længe ti procent af uddannelsesstillingerne er ubesat. Det kan få store konsekvenser for lægedækningen uden for de store byer, fordi flere stillinger så risikerer at blive besat i de store byer på bekostning af ,vandkanten’«, skriver hun til Altinget.

Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, skrev i en mail til Ugeskrift for Læger forud for mødet, at Danske Regioner overordnet set var tilfredse med den plan for dimensionering, som Sundhedsstyrelsen var på vej med.

Helga Schultz, Danske Regioner var jo tilfredse med dimensioneringsplanen – er det ikke dem, der definerer efterspørgslen?

»De er tilfredse, fordi deres tanke er, at hvis man underdimensionerer, så er der også flere, der vil flytte sig, ud fra en tanke om, at hvis du ikke kan blive speciallæge i hovedstaden, så vil du nok rejse til Sønderjylland eller Nordjylland. Men historien viser, at folk i stedet tager til udlandet, eller at de finder på andet at lave. Det er ikke en god plan. Der må andre metoder i brug for at løse problematikken med lægemangel end ikke at udnytte det behandlingspotentiale, der er i, at alle læger skal være speciallæger«.

Hvad er det for nogle metoder?

»I Region Nordjylland, hvor de har manglet praktiserende læger, har de oprettet en lægeuddannelse på universitetet med særlig fokus på almen praksis. Og det har betydet, at folk gerne har villet læse og tage deres uddannelse der, og med det fokus, der har været på almen praksis, har de gjort en masse interesseret i specialet, og de har efterfølgende slået sig ned i regionen. Og ligesom i alle andre brancher kan man give folk nogle vilkår, herunder et godt uddannelsesmiljø og et godt arbejdsmiljø, så de har lyst til at blive. Esbjerg har i mange år været det gode eksempel på, hvad man kan opnå. Læger er fagligt ambitiøse, og Esbjerg har slået sig op på, at de har et godt uddannelsesmiljø i deres medicinske blok, så folk har søgt derhen, efter det var et sted, hvor folk ellers ikke ville være. Jeg tror ikke på, at Danske Regioners strategi med underdimensioneringen virker«.

Hvordan finder man en balance?

»Vi, Lægeforeningen og De Lægevidenskabelige Selskaber har peget på, hvor mange speciallæger der er brug for, og at Sundhedsstyrelsens plan ville uddanne 200 færre om året, end hvad patienterne har brug for. Jeg synes, at Sundhedsstyrelsen skal lægge sig op af disse tal, når de skal finde en balance«.

Paradigmeskifte

Cæcilie Trier Sønderskov er formand for Yngre Lægers uddannelsesudvalg, og hun deltog i mødet i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse onsdag.

Hun peger på, at der altid er uoverensstemmelse imellem parterne omkring, hvilke metoder der skal til for at besætte stillingerne i yderområderne.

»Der er altid en konstruktiv stemning på møderne, men det er ikke nyt, at vi er uenige. Det nye er, at Sundhedsstyrelsen i den grad underdimensionerede med udkastet. Det har vi ikke set før«, siger hun.

Hun lagde ved mødet vægt på, at der ville være tale om et udtalt paradigmeskifte, hvis planen blev vedtaget.

»Man har altid gået efter, at alle læger skal være speciallæger, fordi det er speciallæger, landet har brug for. Så hvis man vælger at holde en rest på 200 læger ude fra at blive speciallæger, er det et voldsomt paradigmeskifte, som man skal være opmærksom på«.

Efter kritikken meddelte Sundhedsstyrelsen på mødet, at de trak forslaget tilbage, siger Cæcilie Trier Sønderskov.

Er det meningen, at alle læger skal være speciallæger?

»Det har i hvert fald været meningen indtil videre. Optaget på medicinstudiet er øget, fordi der mangler speciallæger, og det har der gjort i mange år. Så i det lys virker det fuldstændigt hovedløst, at man alligevel ikke vil uddanne de læger til speciallæger, som man har uddannet, når der stadig mangler speciallæger«.

Besættelsesprocenten er langt fra 100 for mange speciallægeuddannelser, så der er vel ikke nok ansøgere?

»Der er nok ansøgere, men det er ikke et enkelt regnestykke. Det er mennesker, vi har med at gøre, så der er andre forhold, der gør sig gældende. Hospitaler og regioner skal være meget opmærksomme på deres uddannelses- og arbejdsmiljø. Det spiller for mange en større rolle end den geografiske placering af uddannelsesforløbet. Det har vi også mange gode eksempler på. Regionerne har ret til at udbyde eller ikke at udbyde slutstillinger, men lige nu bliver der udbudt mange speciallægestillinger, som ikke bliver besat, fordi vi mangler speciallæger. Særligt mangler vi praktiserende læger og psykiatere«.

Læs også:

Sundhedsstyrelsen trækker udskældt dimensioneringsplan tilbage

»Vi skal ikke have et proletariat af læger uden speciallægeuddannelse«

En ærgerlig onsdag for sundhedsvæsenet og danskerne

Undren hos PLO: Vi har brug for flere speciallæger, så hvorfor nedskaleres antallet af hoveduddannelser?