»Læger, ‘Prøv igen!’«

Dette er væsentlige spørgsmål, der kun kan besvares, hvis der forskes i graviditetstab. Her er det afgørende at fremhæve, at COPL-projektet ikke er et tilbud om klinisk udredning eller en forsøgsordning omkring screening – det er et prospektivt kohortestudie med det overordnede formål at forstå årsager til graviditetstab. Dette dækker bl.a. data vedrørende genetik hos kvinden, partneren og fostret, klinisk biokemi, metabolitter, proteiner, mikrobiomet, ultralydskanninger af livmoder og skjoldbruskkirtel samt kliniske data.

Aktuelt mangler basal forståelse for årsagerne til graviditetstab, hvor kun maks. 60% af tab kan forklares med kromosomfejl, herunder aneuploidi, dvs. over- eller undertallige kromosomer [1]. Hvad forårsager så resten? Er det faktorer hos kvinden, hos manden, hos fostret eller en særlig kombination hos den trio? Er det udefrakommende faktorer (hormonforstyrrende stoffer, luftforurening, natarbejde m.m.)? Kan underliggende biologiske mekanismer og prognostiske faktorer identificeres? Disse spørgsmål kan kun besvares gennem forskning. Baggrunden for COPL-projektet er netop den manglende viden om, hvorfor par som Christian og hans kone går ud ad døren, bliver gravide kort efter og får to raske børn, mens andre er kommet igen to, tre eller fire gange med endnu et tab. Det er her vigtigt for et projekt som COPL, at også par med et enkelt tab deltager, for at sikre sammenligningsgrundlaget.

Christian Jauernik argumenterer imod screening af par, der oplever graviditetstab med argumentet: »Bliver udredning for første­gangs­graviditets­tab normen, så risikerer vi at gøre tusindvis af mennesker bekymrede uden grund«. Vi bemærker, at Øjvind Lidegaard i en kronik om tab i Ugeskrift for Læger den 17. februar 2025 foreslår screening for stofskiftesygdom ved andet truende tab og fuld udredning efter tredje graviditetstab. Det europæiske medicinske selskab for reproduktion (ESHRE) efterspørger mere evidens i deres guideline [2], og COPL-studiet er netop designet, så det kan afklare en række uafklarede spørgsmål i forhold til aktuelle anbefalinger eller mangel på samme. Herunder bl.a. for hvem og hvornår screening for stofskiftesygdom kunne være relevant.

Vi er f.eks. ikke bekendt med studier, der ser et behov for screening ved et truende tab, som Øjvind Lidegaard omtaler, idet mindre end halvdelen vil ende som graviditetstab [3]. I kronikken i Ugeskrift for Læger argumenterer Øjvind Lidegaard også: »Det kan få ganske alvorlige konsekvenser, hvis man tilkendegiver, at der foreligger en substantiel risiko for, at en kvindes spontane abort kan skyldes forhold hos hende selv, når der på ingen måde er etableret evidens for det«. Nemlig, lad os generere god evidens, så vi har et videnskabeligt grundlag at informere ud fra, frem for en antagelse.

Store amerikanske studier har vist, at kvinder, der oplever graviditetstab tidligt i livet, har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom senere i livet [4]. I danske registerstudier er der en øget risiko for hjerte-kar-sygdom, autoimmune sygdomme, endokrine sygdomme og mentale lidelser hos kvinder med gentagne graviditetstab [5]. Måske er tabet første tegn på, at en graviditets fysiologiske stress ikke kan imødekommes – en demaskering af en tilstand, der først senere i livet viser sig.

I forhold til graviditetstab er vi langt fra at vide, hvilke markører vi eventuelt kan screene for, før vi kan overveje, om der i sidste ende skal tilbydes screening til par med graviditetstab, og jo mest relevant, hvis der også kan interveneres mod udløsende årsager. Det handler ikke kun om levende børn i næste graviditet, men også om parrene.

Selv om Christian Jauerniks indlæg afføder eftertænksomhed, er vi efter at have mødt 5.000 deltagere slet ikke i tvivl om, at parrene, der valgte at gå ind i det videnskabelige studie, kraftigt efterspørger forskning i årsager til graviditetstab. Vi har gennem hele projektet givet svar på kromosomstatus og fund ved 3D-ultralyd af uterus. Halvvejs gennem projektet begyndte vi også at give svar på stofskiftetal og siden kolesteroltal og HbA_1c.

Vi, og videnskabsetisk komité, har vurderet, at det var en viden, som var relevant at give parrene med på vejen. Hvorvidt screening i forbindelse med graviditetstab kan og bør tilbydes i fremtiden afventer ny viden og evidens tilvejebragt gennem studier som COPL. I vores øjne er det ikke parrene, der skal »prøve igen« – det er os som læger og forskere, der ikke må stoppe med at prøve.