Fakta om graviditetstab

Ugeskrift for Læger 4/2025 publicerede en kronik fra overlæge og professor i gynækologi og obstetrik, Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet og Københavns Universitet, som anfører, at graviditetstab primært er et reproduktivt vilkår og ikke en sygdom. Det er et synspunkt, vi anerkender, at man kan anlægge, men vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved nogle af de tal, som kronikkens argumentation står på. Vi bruger betegnelsen graviditetstab i stedet for spontan abort i tråd med European Society for Human Reproduction and Embryology.

Hvor hyppige er graviditetstab?

En grundlæggende udfordring ved at basere analyser udelukkende på registerdata er, at disse kun omfatter hospitalsregistrerede graviditetstab. En metaanalyse fra 2021 samlede data fra ni studier og fandt, at den gennemsnitlige risiko for graviditetstab var 15,3% (12,5-18,7%) [1]. Men opdeler man mellem selvrapporterede tab og hospitalsregistrerede tab, er billedet markant anderledes. Selvrapporterede stiger til 18% (16-20%), mens hospitalsregistrerede aborter falder til 11% (9-13%). Hvis man prospektivt følger kvinder, som forsøger at opnå graviditet, er tallet endnu højere. Et amerikansk studie med daglige hCG-målinger viste, at op til 31% af alle graviditeter ender med et graviditetstab [2]. Samme høje frekvens ses hos kvinder i fertilitetsbehandling.

Mørketallet gør det problematisk at drage konklusioner baseret på registerdata. Vi taler om et »isbjerg«, hvor registerdata kun viser toppen.

Hvad skyldes graviditetstab?

Det er korrekt, at årsagerne til mange graviditetstab er ukendte, men det er forkert at konkludere, at fordelingen af antallet af graviditetstab er tilfældig og dermed kan tilskrives føtale årsager. Metaanalysen nævnt ovenfor har vist, at risikoen for graviditetstab stiger efter et tidligere tab: fra 11,3% (7,2-17,6%) ved første graviditet til 20,4% (13,8-30,3%) ved graviditet efter ét tab – en markant stigning på 9,1 procentpoint [1]. Vi har også vist denne sammenhæng i danske data, dog med det forbehold, at data for graviditetstab er inkomplette som anført ovenfor [3].

I vores tidligere publicerede artikel drog vi samme konklusion: Hvis graviditetstab var rent tilfældige, ville den betingede sandsynlighed være uændret.

Hvad er de kliniske implikationer af vores viden?

Det er uden tvivl en god idé at informere kvinder og par om, at mange graviditetstab skyldes kromosomfejl. Men påstanden om, at 78% af kvinder med ét graviditetstab aldrig vil opleve et tab igen, hviler på det samme ufuldstændige datagrundlag. Internationale studier med mere omfattende dataindsamlingsmetoder finder højere gentagelsesrater [1].

Risikoen varierer desuden betydeligt afhængigt af kvindens alder, gestationsalderen for det første tab og andre risikofaktorer – nuancer, der går tabt i aggregerede registerdata. Vi har f.eks. fundet, at endometriose, som påvirker 10% af kvinder i den fertile alder, er en risikofaktor for graviditetstab [4].

Kan vi forebygge fremtidige graviditetstab?

Det er korrekt, at muligheder for forebyggelse historisk set har været begrænsede, men der findes kendte kliniske faktorer, som kan behandles, f.eks. antifosfolipidsyndrom, uterine malformationer, og thyroideasygdomme. Dette gælder ikke kun ved gentagne graviditetstab, men også ved første eller andet graviditetstab. Nyere forskning peger på, at faktorer som rygning og alkohol øger risikoen for graviditetstab. Her er der også et forebyggelsespotentiale.

At gå fra association til en kausal sammenhæng med behandlings- eller forebyggelsespotentiale er noget, der kræver yderligere forskning og forståelse for de biologiske mekanismer. At afvise dette potentiale kategorisk er ikke i overensstemmelse med den aktuelle evidensbase.

Langsigtede sundhedskonsekvenser

I kronikken overses den voksende evidens for, at graviditetstab er forbundet med øget risiko for senere helbredsproblemer, sandsynligvis på grund af delte underliggende patofysiologiske mekanismer. Der er veletablerede associationer mellem graviditetstab og senere helbred, herunder hjerte-kar sygdom. Den akkumulerende evidens er nået et punkt, hvor the American Heart Association anbefaler, at graviditetskomplikationer, herunder graviditetstab, skal indgå i risikovurderingen for hjerte-kar sygdom [5].

De langsigtede konsekvenser understreger vigtigheden af at belyse området, uanset om graviditetstab kan forebygges eller ej.

Konklusion

Graviditetstab er et komplekst fænomen, og selv om føtale faktorer utvivlsomt spiller en rolle, er samspillet mellem forskellige ætiologiske faktorer endnu ikke belyst. Ved at reducere denne kompleksitet til en narrativ om »reproduktivt vilkår« risikerer man at undervurdere potentialet for forebyggelse og behandling. Vi skylder de kvinder og par, der oplever graviditetstab, en nuanceret tilgang, der hverken sygeliggør unødigt eller bagatelliserer deres oplevelser og behandlingsmuligheder.