»Hvorfor er det sket for os?« – et spørgsmål vi får dagligt

Ugeskrift for Læger 4/2025 publicerede en kronik fra overlæge og professor i gynækologi og obstetrik, Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet og Københavns Universitet, som anfører, at graviditetstab primært er et reproduktivt vilkår og ikke en sygdom. På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital håndterer vi ~12% af alle hospitalsbehandlede graviditetstab i Danmark. Vores ambition er at yde omsorg for dem, der oplever graviditetstab, og at bidrage aktivt til at styrke vores viden om forhold af betydning for kvinders sundhed og kvindesygdomme, herunder tidlige graviditetskomplikationer. Som klinikledelse og afdelingens lægelige repræsentant i Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig Graviditet og Abort (TiGrAb) vil vi gerne kommentere på nogle af de punkter, som vedrører den kliniske håndtering af graviditetstab.

Siden 2020 har vi inviteret kvinder og mænd, der oplever graviditetstab, til at deltage i et stort, videnskabeligt klinisk forskningsprojekt, Copenhagen Pregnancy Loss Cohort (COPL) som beskrevet andetsteds i Ugeskrift for Læger. Projektets høje deltagelsesprocent vidner i vores optik om en stor interesse for og et ønske om at bidrage til at få svar, altså ikke en accept af »et reproduktivt vilkår« som fremsat i Øjvind Lidegaards kronik. De, der ikke ønsker deltagelse, takker nej. Vi oplever det som en betydelig lettelse for parrene at blive tilbudt deltagelse. Nu, hvor inklusion til COPL nærmer sig sin afslutning, ser vi ind i en klinisk hverdag, hvor vi ikke kan tilbyde deltagelse og individuelle svar, hvilket føles som et tilbageskridt, men vi skal have evidensen på plads, før vi ændrer klinisk praksis.

Øjvind Lidegaard anfører, at det kan få »ganske alvorlige konsekvenser, hvis man tilkendegiver, at der foreligger en substantiel risiko for, at en kvindes spontane abort kan skyldes forhold hos hende selv, når der på ingen måde er etableret evidens for dette. Det vil føre os 55 år tilbage til den tid, hvor kvinder blev bildt ind, at deres abort skyldtes, at de ikke kunne bære deres graviditet«. Vi vil gerne understrege, at vi ikke bilder kvinder eller par noget ind i forhold til årsager til deres graviditetstab. Vi tilbyder at undersøge det i et klinisk forskningsprojekt. Det er afgørende at skelne mellem forskning og klinisk praksis. Udredning af graviditetstab er et område, hvor der stadig mangler evidensbaserede retningslinjer, og netop derfor er vi i gang med at generere den nødvendige viden gennem forskning. At afvise muligheden for at undersøge graviditetstab videnskabeligt vil være at konkludere på forhånd, at det ikke er relevant – uden at have belæg for det. Samtidig er det værd at bemærke, at vi inden for andre områder af reproduktiv sundhed allerede undersøger årsager til fertilitetsproblemer, uden at det opfattes som en placering af skyld. Mænd med lav sædkvalitet bliver eksempelvis rutinemæssigt udredt for genetiske, hormonelle eller livsstilsrelaterede årsager, og dette opfattes ikke som et tilbageskridt, men som en mulighed for at give dem svar og potentielle behandlingsmuligheder.

Det er veldokumenteret, at graviditetstab for mange kvinder er forbundet med depression, angst og stress [1, 2], men vi er ikke bekendt med undersøgelser af, hvad udredning af graviditetstab betyder for denne risiko. Dog kan vi oplyse, at vi i 2024 har fået en bevilling fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge netop mentalt helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet efter deltagelse i COPL, så vi i fremtiden kan tale ud fra et evidensbaseret grundlag.

I en tid, hvor der er begrænsede midler i sundhedsvæsenet, og initiativer som Vælg Klogt med rette er i fremmarch, mener vi, at det er yderst væsentligt at undersøge videnskabeligt, hvilke tilstande der er grundlag for at udrede og behandle, så vi har et vidensgrundlag, ud fra hvilket vi kan inddrage patienter og individualisere behandling. Med andre ord er ambitionen at øge vores viden. Det er sjældent klogt at vælge i blinde.