Ib Hempel-Jørgensen

Vores far - forhenværende embedslæge Ib Hempel-Jørgensen blev født i 1934 i Valby. Far blev født ind i en gammel lægeslægt, hvor vores farfar var praktiserende læge i Valby.

Far blev student fra Frederiksberg Gymnasium og læge fra Københavns Universitet i 1961. De første år var far ansat på forskellige hospitalsafdelinger i Silkeborg, Sønderborg og Haderslev. Herfra gik turen til Sisimiut (tidligere Holsteinsborg), hvor far arbejdede som distriktslæge. Far nød til fulde sin lægegerning i Grønland - ikke mindst når sygebesøget foregik på hundeslæde.

Fra Grønland gik turen i 1966 tilbage til Frederiksberg Hospital inden far i 1968 blev ansat på Centralsygehuset i Holbæk. Far blev speciallæge i intern medicin i 1969 og blev i 1983 speciallæge i samfunds- og administrativmedicin.

I 1970 blev far udnævnt til kredslæge i Holbæk Lægekreds og i 1983 til embedslæge i Vestsjællands Amt. Som embedslæge var far optaget af forebyggelse – herunder samspillet mellem miljø og sundhed i bredeste forstand. Far var flittig, pligtopfyldende og havde en stor arbejdskapacitet. Sideløbende hermed virkede far som skolelæge, underviste på sygeplejerskeskolen i Holbæk og var i en årrække medlem af redaktionen på Helse, hvor far skrev en række artikler om miljø og sundhed. I 1989 blev far udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen.

Far var gennem alle årene i Holbæk meget engageret i Rotary – herunder ikke mindst i Rotarys arbejde med poliobekæmpelse. Det vigtigste for far var dog familien. Far og mor var gift i 56 år indtil mor døde i 2016. Mors død var et meget stort savn for far. De havde en dyb kærlighed for hinanden. Far og mor fik 4 børn, der efterhånden blev til 10 børnebørn og 1 oldebarn.

Far havde mange interesser specielt for kultur, litteratur og var ikke mindst friluftsliv. Far var et meget stort friluftsmenneske - hans glæde ved de daglige løbeture langs Holbæk Fjord, kajaksejlads, langrendsture samt vandreture i de norske fjelde var ubeskrivelig. Far var glad og havde gennem hele livet et meget optimistisk sit livssyn.

Far døde mæt af dage efter et langt og godt liv, men havde set frem til at fejre sin 90-årsfødselsdag den 19. september i år med hele familien.

Det siges, at de spor, man sætter sig i livet, hurtigt slettes og ofte er slettet, inden man dør. Hos mange mennesker, og specielt i den nærmeste familie, har far dog sat spor, som vil leve i disse generationer. Som det siges i Hávamál:

Fæ dør, frænder dør

også du skal dø.

Eftermælet aldrig dør

om hvad vel er endt.