Ida Kristine Holk

Nekrolog-tale ved Bernadette Guldager, 2024.

Vi har mistet Kristine Holk, min lattermilde og glade veninde, en formidabel dejlig dame. Kristine med de glade øjne, de runde kinder og krøllerne i håret – der dansede, når hun energisk og ubesværet bevægede sig rundt. Kristine var en hjertevarm og skøn personlighed som havde en livsglæde, der kom til udtryk på mange måder. Dagligt og hele året hoppede hun i havet som vinterbader. Kristine nød de faste ugentlige gå-ture med gå-veninderne. Og nød havkajakturene i og udenfor Danmark, hun satte pris på sund mad med fisk og skaldyr. Og så elskede Kristine sin familie og de to børnebørn, som gav hende så megen glæde.

Jeg mødte Kristine for over 40 år siden på Københavns Universitet, hvor vi begge var lægestuderende. Sjovt nok sad vi begge to på bagerste række i auditoriet og kom snart i snak, godt hjulpet af - at vi begge er lattermilde. Snart blev vi gode venner, i et venskab der har holdt gennem alle årene. Jeg besøgte Kristine gennem hendes sygdomsforløb, senest på Frederikssund sygehus palliative afdeling, få dage før hendes død. Heldigvis fik vi taget afsked på den gode måde med latter og glæde over livet. Og jeg fik sagt tak.

Kristine blev uddannet embedslæge og samfundsmediciner og kom rundt i Danmark. Jeg blev speciallæge i arbejdsmedicin og fik viden om arbejdsmiljø. Men fælles for os begge var, at vi ikke kunne sidde på den samme danske kontorstol i længere tid ad gangen, vi følte os spærret inde og ville ud i verden. Måske skyldtes dette at både Kristine og jeg har rejseblod i årene. Kristines far var ingeniør og byggede havne i hele verden. Min far var kaptajn og sejlede på alle verdens 7 have.

Så da Kristine blev læge fik hun udover danske ansættelser også spændende arbejde i Afrika og på Grønland. Selv tog jeg fx via Forsvaret på arbejdspladsbesøg og vurderede arbejdsmiljøet i de danske soldaterlejre i Bosnien, Kosovo og Makedonien. Og holdt foredrag om de danske Golfkrigsveteraner i Pentagon i Washington. 

Tilbage i Danmark mødtes vi flere gange om året privat og havde mange gode oplevelser senest i sensommeren i år, hvor vi tog en svømmetur fra badebroen i Skodsborg og fik en sandwich på broen. En anden dag blev det til lækker frokost på Cafe Carls. Vi kunne fjolle og grine, og talte også om livets udfordringer. Men vi brugte ikke megen tid på bagateller.

Kristine har været en stor del af mit liv. Jeg vil bære Kristine med mig i mit hjerte, ikke kun som et savn. Kristine var nemlig en kærlig og god veninde, men hun havde også en særlig Styrke som jeg vil bære med mig. Kristine var en stærk og sej kvinde og gav så megen livsglæde og kærlighed og gode minder. Så tak, tak Kristine jeg er så taknemlig for at have lært dig at kende. Pas nu godt på dig selv derude i Universet.