Skip to main content
Jens Lyndrup
Mindeord

Jens Lyndrup

Thea Lousen, Martin Rudnicki, Bjarke Lund Sørensen, Charlotte Wilken-Jensen & Tom Weber

17.6.1949 – 9.3.2025

Den 9. marts 2025 døde vores kære kollega, pensioneret overlæge, dr.med. Jens Lyndrup efter et hurtigt forløb med tiltagende svær sygdom.

Jens var den ældste af tre sønner, opvokset i et grundtvigiansk barndomshjem med en far, som var dr.med. og overkirurg på Maribo sygehus.

Jens blev gift med Anna Rosenbeck i 1973. Sammen skabte de et trygt hjem i Hareskovby, indtil han efter 47 års ægteskab mistede sin Anna, et tab han aldrig kom sig over.

Jens blev læge i 1975 og derefter uddannet til speciallæge primært på de storkøbenhavnske specialafdelinger, hvor han var kendt som en yderst kompetent læge, som efterhånden kunne tage sig af selv de mest komplicerede tilstande.

Hans væsentligste forskningsområde var igangsættelse af fødsler, hvor han i sin fritid fik samlet sine mange resultater til en doktordisputats i 1995.

Den store interesse for og evne til forskning gjorde Jens til en meget vigtig deltager i de obstetriske »Sandbjergmøder«, hvor fødselslæger sammen udfærdigede nationale obstetriske retningslinjer.

I 1997 blev Jens administrerende overlæge ved Amtssygehuset i Roskilde og overgik i 2002 til en mere klinisk stilling som specialeansvarlig overlæge i obstetrik indtil pensionering i 2014.

Han løftede afdelingen til at blive Region Sjællands faglige fyrtårn og formåede at opbygge obstetrikken på Roskilde, så det blev til en moderne fødeafdeling med intensiv fosterovervågning med STAN og skalp-pH samt en meget velfungerende føtalmedicinsk funktion. Efter han slap ledelsen af hele afdelingen, brugte han sammen med en dygtig jordemoderleder sin store faglige viden kombineret med stor medmenneskelig omsorg og -forståelse til at forbedre forholdene for patienterne på afdelingen for de indlagte gravide.

Som pensionist var han de sidste år med i julekransebinderlauget i Vartov Kirke med den begrundelse, at »der jo skulle være en til at binde den grimmeste krans«, hvilket beskriver både Jens lune humor og ydmyghed godt. Vi og mange af hans kolleger husker Jens som et fint menneske og en dygtig og kompetent læge, som lod andre vokse og træde frem i lyset. Han var klippen, der stod bag en. Hvis man faldt, blev man grebet. Der var altid en skulder at græde ved. Nu er et af de største træer i skoven faldet. Men Jens’ ånd er hos os, der har været heldige at kende ham.

Vores tanker går til Jens’ 3 børn (Mads, Mikkel og Morten) og hans 8 børnebørn.

Æret være Jens’ minde.

Kolleganyt