Skip to main content
Mindeord

Lars Willy Andersen

Morten Helvind, Henrik Ørbæk Andersen, Morten Holdgaard Smerup, Gustav Hørsted Thyregod, Sabrina Gade Ellesøe, Lars Idorn, Klaus Juul, Jesper Normann Steensberg, Charlotte Kruse, Bertha Kanijo Møller, Michael Rahbek Schmidt, Iben Engelund Luna, Therese Risom Vestergaard, Rolf Dall, Jesper Brøndum Poulsen, Jakob Gjedsted, Michael Jaeger Wanscher og Jens Chr. Nilsson

6.11.1952-4.1.2024

Lars voksede op i Tisvilde, blev klassisksproglig student fra Niels Steensens Gymnasium, cand.med. fra Københavns Universitet i 1979, speciallæge i anæstesiologi i 1989 og dr. med. i 2001.

Lars var tidligt interesseret i anæstesi og intensiv terapi til patienter med hjertesygdomme, og efter sin ansættelse på Rigshospitalet i 1990 beskæftigede han sig næsten udelukkende med dette felt. I årene fra 1991-1993 udbyggede han sine erfaringer som Consultant Cardiac Anaesthetist ved Austin Hospital, Melbourne. Efter hjemkomsten deltog Lars i udviklingen af hjerte-lunge anæstesien på Rigshospitalet, men det var anæstesi og intensiv terapi til hjertebørn som interesserede ham mest. Efter den nationale samling af børnehjertekirurgi på Rigshospitalet i 2016 bidrog Lars de følgende år til at opbygge Enhed for Medfødte Hjertesygdomme med en høj professionel standard både klinisk og videnskabeligt. Han lagde stor vægt på akademiske kvalifikationer og stillede store krav til både teoretisk viden og tekniske færdigheder. Udover sit daglige virke deltog Lars som børnehjerteanæstesiolog og -intensivist på mange udenlandsture med velgørende organisationer, og han skabte sig derved et stort internationalt netværk.

Lars var nysgerrig, søgende, fræk, empatisk, charmerende og selvironisk. Derudover var han velorienteret, tænksom, optaget af etiske problemstillinger og altid god for drilske og givtige diskussioner om livets store spørgsmål, som ofte tog udgangspunkt i hans katolske tro. Troen var også udgangspunktet for at han i årerne 2010 til 2017 gennemførte en række bachelorkurser ved det teologiske fakultet i København.

Lars bevægede sig naturligt mellem religiøse, filosofiske og etiske principper, og han var den der til stadighed udfordrede de overordnede perspektiver i en igangværende behandling, ligesom han var en uvurderlig støtte for mange pårørende og kolleger, når livet blev vanskeligt eller ligefrem uoverskueligt. 

Lars sagde ofte, at når han en dag ophørte med at arbejde, ønskede han bare "at sive ubemærket ud ad døren og blive væk" uden et officielt afskedsarrangement. Med hans pludselige og uventede død blev det ønske opfyldt.

Vores tanker går til Lars’ hustru Lone, og sønnerne Thomas (radiolog) og Kasper (anæstesiolog).

Æret være Lars Willy Andersens minde.

Kolleganyt