Marina Elmelund Sørensen

Det er med stor sorg, at vi 2. juledag mistede Marina Elmelund Sørensen. Hun magtede ikke livet mere.

Vi har kendt Marina siden marts 2019, hvor hun startede hos Lægerne i Nibe som KBU-læge. Siden fortsatte hun hos os i såvel introduktionsstilling som i hoveduddannelsesstilling frem til afslutningen af fase 2. Hun var netop kommet godt i gang i sin fase 3 stilling i Løgstør.

Marina voksede op hos sine bedsteforældre i Riga under »Den kolde krig«.

Det var en barsk barndom under svære kulturelle betingelser gennem generationer. Hun lod os forstå, at det var betingelser så svære, at vi knap kan forestille os det i vores del af Europa. Marina var et meget privat menneske, så det var kun små bidder, at hun drypvis delte ud omkring sin fortid.

Marina kom til Danmark for 20 år siden, hun blev uddannet klassisk pianist på musikkonservatoriet i Aalborg og fik arbejde som organist. På grund af slid i hænderne kunne hun ikke fortsætte den musikalske vej, men valgte i stedet at læse medicin, og hun var blandt de første kandidater, der afsluttede lægeuddannelsen i Aalborg.

Marina var noget helt særligt. Hun var altid smilende, positiv og havde en smittende begejstring for små og store ting. Hun havde mange forskellige talenter, hun var en kreativ og dansende sjæl. Hun havde sans for skønhed og æstetik. Hendes musikalske baggrund nød vi godt af ved flere lejligheder.

Hendes største glæde og stolthed i livet var datteren Julia. De to havde et helt særligt forhold og delte interessen for bl.a. politik.

Vi vil huske Marina som en empatisk, flittig, omhyggelig og fagligt meget kompetent læge. Hun var særdeles vellidt af både patienter, personale og læger i klinikken. Hun gjorde en forskel for mange. Ansvaret for at have et andet menneskes liv i hænderne var dog ind i mellem tungt for hende at bære, da hun på alle planer altid stræbte mod det perfekte. Som præsten sagde, så var Marina også som en Babushka dukke, en kvinde med mange lag. Den inderste kerne holdt hun for sig selv, den havde ingen adgang til endsige magt over.

Vi fik sagt et smukt farvel på årets næstsidste dag i en fyldt Ansgars Kirke, der hvor hun så ofte selv havde spillet på orglet.

Yahya Hassan skrev: »Jeg har tabt noget, men idet mindste har jeg haft noget«.

Vi har tabt Marina, men i det mindste har vi haft hende.

Størst er tabet for datteren Julia.

Vores tanker går til Julia og til Marinas nærmeste venner.

Ære være Marinas minde