Peter Schultz

Peter Schultz ragede op – i al sin beskedenhed.

Efter fem års sygdom med Lewy body demens døde han omgivet af sin nære familie.

Peter voksede op som enebarn i København og efter overvejelser om en karriere som musiker med fagotten som sit instrument, valgte han medicinstudiet.

I 1981 blev han læge ved Københavns Universitet og efter kliniske læreår blev han i 1994 speciallæge i anæstesiologi og senere overlæge på Gentofte Hospital. Her fik han ansvar for anæstesi til øre-næse-halskirurgi, med en særlig interesse for håndtering af vanskelige luftveje. Hans solide faglige fundament, kombineret med ro og sikkerhed i kritiske situationer – især inden for pædiatrisk anæstesi, hvor det mest frygtede scenarie er et barn, der hverken kan ventileres eller intuberes – gjorde ham til en uvurderlig ressource for hele afdelingen.

Peter var vellidt af alle. Hans milde og tolerante væsen kunne ledsages af både skarphed og stædighed, men altid båret af hjælpsomhed, viden og en ukunstlet tilgang til mennesker.

Patienter mødte han med venlighed og respekt.

Han var stolt af sit fag, men beskeden om sin egen brede viden. Samtaler med Peter kunne bevæge sig fra Anders And-tegnerne Carl Barks og Don Rosa, til Odins ord i Hávamál, Selma Lagerlöfs forfatterskab, B.S. Ingemanns salmer, Beethovens sene strygekvartetter, japansk animationskunst – og meget mere. Alt sammen ofte krydret med en tør, ironisk humor.

Familien var hans faste omdrejningspunkt. Han talte med glæde og stolthed om sine fire børns liv og om fornøjelsen ved børnebørnene. Musik var en fælles passion i familien, og de mange sommerophold på Askov Højskole med musik fyldte ham med glæde. I de senere år havde huset på Drejø en særlig plads i hans hjerte.

Æret være Peter Schultz’ minde