Peter Juul Aarslev

Peter Juul Aarslev blev i 1970 student fra Haderslev Katedralskole og tog embedseksamen i 1977 fra Aarhus Universitet. Derpå gik vejen for ham og Birthe, der var nyuddannet tandlæge, til Herning Centralsygehus. Her fik de tre børn, hvor de to er læger. Familien tog i mange år med campingvognen rundt i Europa, ofte med Italien som det foretrukne mål.

Peter havde fra første færd sigte mod almen praksis, og i 1986 blev han kompagnon i en af Hernings store klinikker. Her befandt han sig godt både fagligt og kollegialt og var yderst vellidt af sine patienter. Han nød respekt for sine faglige og menneskelige egenskaber og evnede altid at skabe samling og kompromis, når det var svært. Han stoppede i praksis i 2017, men var ikke færdig med det kliniske arbejde, og flere praksis med bemandingsproblemer havde glæde af ham som vikar.

Han var i 1986 med til at danne en tolvmandsforening af ny nedsatte læger i det daværende Ringkjøbing Amt, hvor fokus primært var på den faglige udvikling. Det var vi alle stærkt optaget af, og foreningens medlemmer stod altid selv for de faglige oplæg med udgangspunkt i praksis. Efterhånden fik vi mere fokus på selve funktionen som praktiserende læge og de glæder og sorger, det indebærer. Dette førte til stor gensidig støtte og tillid, som nu efter mange år er grundlaget for et godt socialt sammenhold med deltagelse af ægtefæller.

Her lærte vi Peter at kende som hyggelig og omgængelig med en veludviklet humoristisk sans. Samtidig var han alment interesseret og nysgerrig med en utrolig hukommelse. Han fik derfor hurtigt ry for at være et omvandrende leksikon med vægt på historie. Særligt havde han dyb indsigt i Slesvigs komplicerede historie og i Roms. Han kunne fortælle medrivende om Hannibals togt over Alperne. Senere interesserede han sig for astronomi og var nogle år formand for Herning Astronomiforening. Endelig var han en stor gastronom med særlig interesse for sennep, hvor han sammen med venner udgav en bog om dette krydderi.

I 2022 blev Peter ramt af ondartet sygdom, og de sidste år var tunge for ham og hans familie. I hele forløbet var han imidlertid stoisk rolig uden den mindste selvynk. Peter efterlader sig et stort tomrum både i sin familie og i vores tolvmandsforening. Vi vil savne hans lune og store viden, og vores tanker går til Birthe og de tre børn.