Skip to main content
cover
Mindeord

Raben Rosenberg

Poul Videbech

21.2. 1946 - 13.11. 2023

Rabens betydning for dansk psykiatri kan ikke overvurderes. Han blev speciallæge i psykiatri i 1987 og to år senere overlæge på afd. O, Rigshospitalet. I 1991 blev Raben professor ved Århus Universitet og chef for Afd. for Biologisk psykiatri, Psykiatrisk Hospital i Århus. Afdelingen indgik senere i Center for psykiatrisk forskning, hvor det var Rabens store vision at opdyrke den translationelle neuropsykiatriske forskning. Kliniske problemstillinger skulle udforskes i forsøgsdyr og sammen med registre og hjernescanninger igen give ideer til nye kliniske studier. Centret havde ca. 50 forskere ansat og producerede adskillige PhD’er om året indtil nedlæggelsen i 2013. Raben tog da til København, hvor han blev klinikchef til sin pensionering.

Raben var formand for Dansk Psykiatrisk Selskab fra 1996-1998, præsident for Dansk Selskab for Biologisk Psykiatri 1991-1993 og medlem af Forskningsrådet 1999-2005, de sidste to år som formand. I 2003-06 var han præsident for Det Lærde Selskab ved Aarhus Universitet og siden 2018 medlem af Retslægerådet. I 2020 blev han formand for Dansk Selskab for Klinisk Etik.

Raben var noget så sjældent som en polyhistor. Udover vægtige bidrag til psykiatrisk forskning, interesserede han sig for medicinsk filosofi og har bidraget til en bog om emnet, som er udkommet på talrige sprog verden over. Raben var interesseret i sprog, musik, litteratur, politik og i folkeoplysning. Han har bidraget med utallige interviews og de fleste af artiklerne om psykiatri i Danmarks Nationalleksikon. I 2016 udkom hans store værk »Psykiatriens grundlag – historie, filosofi og videnskab», som er en vægtig filosofisk og historisk analyse af faget. I 2023 blev Raben æresmedlem af Dansk Psykiatrisk Selskab.

Raben har betydet utroligt meget for rigtigt mange mennesker. På trods af sin store viden, var Raben en beskeden mand, der ikke gjorde stor stads af sig selv. Han var et genuint rart menneske, der aldrig hidsede sig op, og som kunne se noget godt i alle mennesker. Hans evne til at holde humoristiske taler var legendarisk. For mig personligt var han en enorm inspirationskilde fagligt og menneskeligt. Han var således en meget nær ven, som jeg altid vil huske.

Det er et uerstatteligt tab, at Raben ikke er her mere. Mine tanker går til hans hustru og børn, som han elskede højt og var så umådelig stolt af.

Kolleganyt