Anders Peter Højlund

25.11.1942-1.9.2016

Anders Peter Højlund, eller i daglig tale Højlund i respekt for et stort menneske, døde den 1. september, blot 73 år gammel på Hospice Fyn, efter længere tids svær sygdom.

Han stoppede først sit aktive virke som 70-årig, og han fik derfor et alt for kort otium, som han ellers havde set frem til.

Højlund var uddannet ortopædkirurg, men blev efter en lang efteruddannelse i ind- og udland ansat i ønskestilling som håndkirurg ved Ortopædkirurgisk Afdeling i Odense. Han var med fra begyndelsen, hvor replantationskirurgien blev indført, og han videreførte erfaringerne efter Troels Barfred og Jørgen Pless. Takket være hans ihærdige indsats, blandt andet gennem Dansk Mikrokirurgisk Selskab og Dansk Selskab for Håndkirurgi, fik afdelingen landsfunktion for replantation af ekstremiteter i 1993. Herudover var han initiator for den senere landsfunktion for behandling af plexus brachialis-skader ved Odense Universitetshospital.

Højlunds virke var i høj grad præget af en medmenneskelig indstilling. Længe før begrebet »patienten i centrum« blev lanceret, havde han fokus på hele patienten, og især hans respektfulde behandling af patienter med »funktionelle lidelser« viste hans holistiske menneskesyn.

Han tog sig altid god tid til sine patienter trods det altid stigende tidspres i ambulatorierne.

I en periode var Højlund leder af den håndkirurgiske funktion ved Odense Universitetshospital, og han satte altid uddannelse i højsædet. Højlund var altid manden i centrum ved de ugentlige kliniske konferencer på det håndkirurgiske afsnit. Konferencerne drejede sig ofte om svære patienter, som også ofte selv var til stede, og han var altid i stand til, med sin store kliniske erfaring, at komme med et for patienten optimalt løsningsforslag. Han var altid meget interesseret i nye landvindinger og var ofte med til at indføre nye metoder.

Også over for sine kolleger, ung som gammel, var han et fast støttepunk. Altid var der hjælp og til tider trøst, når vi »unge« havde problemer med at finde løsninger, hvad enten det drejede sig om patienter, videreuddannelse eller mere personlige anliggender. Højlund var herudover en usædvanlig tålmodig og dygtig underviser såvel på operationsstuen som i ambulatoriet. Der var altid misundelsesværdig ros fra de yngre læger, som havde haft en periode i den håndkirurgiske sektor.

Privat var Højlund samlingspunkt for familien i Jordløse på Sydfyn, hvor hele familien var særdeles aktiv i lokalsamfundet. Han glædede sig over, at de fire børn efterhånden alle var kommet videre med uddannelse og arbejde.

De seneste to år, efter konstatering af inoperabel kræftsygdom, var svære både for ham og familien, typisk for ham fastholdt han til det sidste at: »Kroppen havde det ikke for godt, men humøret fejler ikke noget!«

Højlund efterlader sig hustruen Sanne, fire børn og fire børnebørn, hvoraf den sidste kom til verden for blot få uger siden.

Højlund var vellidt og respekteret blandt alle personalegrupper, og vi har mistet en stor håndkirurg og et stort menneske.

Vores tanker går til hustruen Sanne, børn og børnebørn.

Tune Ipsen

Henrik Schrøder

Anders Lorentsen

Hans Tromborg

Søren Larsen

Niels Dieter Röck.