Dyre Trolle
Professor, dr.med. Dyre Trolle døde 88 år gammel efter et langt og indholdsrigt liv, hvor han ydede en ekstraordinær og omfattende indsats inden for klinisk og videnskabelig obstetrik-gynækologi og undervisning.
Dyre Trolle var en stor personlighed af en type, der næppe findes mere. Han havde sine meninger.
Han brød sig ikke om de store strukturelle forandringer og de deraf afledte ændringer i arbejdsmulighederne, som Rigshospitalet blev udsat for. Han var uhyre pligtopfyldende, flittig, velorienteret og retlinet. Trods sit aristokratiske ydre havde han en ægte interesse for såvel patienter som medarbejdere. Han vidste, hvem der lå på fødegangen, hvor han gik stuegang tre gange i døgnet. Han foretog selv de svære obstetriske indgreb, indtil vacuumekstraktor og kejsersnit blev almindelige. Han fulgte mange patienter gennem alle deres graviditeter.
Han arbejdede for at gøre obstetrikken så »evidensbaseret« som muligt, længe før begrebet blev opfundet. Han skabte først det nødvendige definitoriske apparat hertil. Han udgav Nomenclatura Obstetricia 1959 på latin for at muliggøre sammenligninger internationalt, og indsamlede gennem en lang periode sammen med sin hustru Grethe data fra alle graviditeter og fødsler på afdelingen. For WHO undersøgte han de store internationale forskelle i børnedødelighed og for tidlig fødsel.
Trolle opbyggede en intensiv svangerskabsovervågning og vurderede værdien af bl.a. østriol og alfaføtoprotein som hjælpemidler til afsløring af risikograviditeter. De gravide indsamlede med stor entusiasme døgnuriner til brug herfor. Han iagttog som den første at graviditeter, hvor fosteret havde Downs syndrom, udviste lave østriolværdier. Østriolanalysen indgår nu i screeningtest for denne tilstand, men Trolle opgav den til dette specielle formål, fordi den var for usikker hertil. Han undersøgte værdien af fenemal som profylaktisk middel mod for tidlig fødsel og præeklampsi. Han bidrog i høj grad til at nedbringe morbiditet og mortalitet af rhesusimmuniserede børn ved at indføre først udskiftningstransfusion efter fødslen, senere blodtransfusion til fostrene under graviditeten. Alle forløb og resultater blev anvendt i de løbende bestræbelser på at forbedre resultaterne.
Som medlem af Rigshospitalets byggeudvalg for Sydkomplekset, hvor hans saglighed var højt respekteret, arbejdede han sammen med professor Bent Friis-Hansen og professor Ole Secher for et moderne hospital til kvinder og børn og foreslog, at huset blev forsynet med en ekstra etage til brug for fremtidige udvidelser. Meget havde været lettere (og billigere), hvis man havde fulgt hans råd. Der blev dog sikret plads til en stor svangreafdeling, til landets første neonatalafdeling, til nye laboratorier til ultralyddiagnostik, prænatal diagnostik af cytogenetiske og metaboliske sygdomme, til elektronmikroskopi og til Museum Saxtorphianum. Han fik i samarbejde med Ragna Foglman renoveret den Saxtorphske samling af instrumenter og sjældne anatomisk-obstetriske præparater. Dyre Trolle havde en betydelig historisk interesse og skrev bl.a. om dansk obstetrik og om kejsersnittets historie. Trolle initierede en lang række videnskabelige arbejder og fulgte og støttede sine medarbejdere i deres videnskabelige arbejde. Han var medredaktør af Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica og medlem af redak-tionskomiteen i Excerpta Medica.
Dyre Trolle blev cand.med. i 1939, dr.med. i 1948, speciallæge i gynækologi i 1950 og i obstetrik i 1952, overaccoucheur ved Fødeafdeling A på Rigshospitalet og overlæge ved gynækologisk afdeling I i 1962 og professor i fødselsvidenskab, kvindesygdomme og nyfødte børns sygdomme samme år. Han arbejdede som læge i den finske vinterkrig i 1940. Han var æresmedlem af talrige gynækologiske selskaber og modtog flere hæderspriser.
Dyre Trolle har præget sin samtid ved sit arbejde og sit eksempel. Han vil blive mindet længe.