Jørgen Ladefoged

Jørgen Ladefoged (JL) brød sig ikke om klynkeri, og derfor skal dette ikke være nogen sørgelig nekrolog. JL, vores store læremester, havde en enorm viden om alt, en fantastisk hukommelse og erfaring, som han til hver en tid beredvilligt delte ud af. JL var der altid, på afdelingen eller hjemme ved telefonen (lige bortset fra når han tog på ekspeditioner til fjerne verdensdele). Vi yngre læger følte os aldrig alene. Var der problemer, gav man et ring, og JL (der ikke var blevet lettere med årene) kom løbende gennem afdelingen for at træde til. Hans arbejdskapacitet var så stor, at vi plejede at drille ham med, at der skulle ansættes fem nefrologer i hans sted, når han gik på pension.

Når vi havde lørdagskonferencer, eller når vi var »alene hjemme« på afdelingen med JL, udfoldede han gerne al sin vid og geniale humor, og vi grinede, så taget var ved at lette på det store hospital. Det var aldrig kedeligt at komme på arbejde, når han var der, og man glædede sig altid til han kom hjem fra sine ekspeditioner. Han delte gerne sine oplevelser fra udenlandsrejserne med alle; der blev arrangeret foredrag med lysbilledshow, og nogen sørgede for hjemmebag, for JL elskede søde sager. JL havde begge ben på jorden, og det sørgede han med stor elegance for, at vi andre også havde eller fik. Med sine holdninger, humor og kolossale flid bidrog han i meget høj grad til den uhøjtidelighed, varme og gode stemning, der sammen med en høj arbejdsmoral i særlig grad har præget Nefrologisk Afdeling P. Det var ikke mindst pga. JL, at man kom til at »længes hjem«, når man var ude at gøre tjeneste på andre afdelinger, og at tidligere ansatte læger trofast er kommet rejsende langvejs fra for at deltage i afdelingens halvårlige sociale arrangementer. At have kendt JL er et stort privilegium, og alle vi der har kendt ham godt, vil altid føle glæde, når vi tænker på ham.

1. reservelæger og afdelingslæger