»Det skal være tydeligt for alle, at vi tager uddannelsesledelse alvorligt«

Ugeskrift for Læger er henover to dage i juni ­taget til Slagelse for at mødes og tale med en række læger om deres personlige oplevelse af Slagelse Sygehus anno 2025.

Et sygehus – det største i familien Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse (NSR) – som gennem årene har været plaget af massive rekrutteringsproblemer, dårligt arbejds­miljø, bekymringsbreve, kritiske rapporter fra inspe­ktorer og Styrelsen for Patientsikkerhed og fra­tagelse af uddannelsesstillinger på grund af manglende super­vision. Alt sammen medvirkende til et dårligt rygte som et sted, man i hvert fald ikke skal tage hen som uddannelses­læge. Hvilket så har ført til rekrutterings­problemer, dårligt arbejdsmiljø …

Men noget er sket. Systematisk fokus på lægelig videre­uddannelse i en uddannelsesstrategi og målrettede rekrutteringsindsatser har vendt en dårlig udvikling. Antal­let af besatte KBU-stillinger er fra 2020 til 2024 ­steget med 29%, i samme periode er antallet af­ ­besatte intro­stillinger mere end fordoblet – med en stigende tendens til, at det er KBU-læger fra Slagelse Sygehus, som har valgt at blive. Mens antallet af besatte HU-forløb kun er steget en smule, så ligger der bag de tal en langt bredere fordeling til forskellige specialer. Og ende­lig er det også lykkedes at knække koden med kæmpe rekrutteringsproblemer til HU-stillinger i almen medicin tilknyttet NSR, hvor man blot besatte tre stillinger i både 2021 og 2022, og dermed havde 13 ubesatte forløb hvert af de to år. I 2024 var antallet af besatte forløb 10. Mens man i 2025 med én ansættelsesrunde tilbage allerede har besat 11.

Et »udfordret og kompliceret sted« betegner Henrik Stig Jørgensen det NSR, han i august 2019 blev ansat som vicedirektør for. Først og fremmest, men ikke kun, i Akutafdelingen, som var og er sygehusets omdrejningspunkt.

»Der var et hårdt arbejdsmiljø, rigtig mange opgaver på kort tid, en generelt dårlig retorik og ikke nogen sammenhæng i den uddannelse, der var. Der var ikke rigtig nogen kontinuitet på nogle niveauer. Når vi havde en uddan­nelsesansvarlig overlæge, så holdt de ikke særlig længe og havde måske ikke lige blik for yngre lægers trivsel og læring. Altså, der var ikke meget pædagogik og ikke meget fokus på at skabe et godt læringsmiljø. Der var fokus på det, som yngre læger kalder produktion – at få set nogle patienter og få dem sendt videre eller afklaret hurtigt«, siger Henrik Stig Jørgensen.

»Med god grund. Det betød bare, at der ikke rigtig var fokus på så meget andet, f.eks. uddannelse«.

Noget så lavpraktisk som en plakat i A3-format, som nogle ihærdige ildsjæle på hospitalet tog initiativ til og fik hængt op alle steder, blev en art springbræt. Hvad er supervision, spurgte den? Og gav svarene.

»Det blev på en eller anden måde et artefakt til at sige, at nu har vi altså en holdning. Og så genoptog vi ellers idéen med at få ­lavet en uddannelsesstrategi«, fortæller Henrik Stig Jørgensen med henvisning til, at den idé egentlig var startet, da COVID-19 i starten af 2020 overmandede sundhedsvæsenet.

Arbejdet indeholdt heldagsseminarer med alle chef­læger, chefsygeplejersker, uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseskoordinerende yngre læger. Hvad skulle prioriteres? Hvilke termer skulle bruges, for at det gav mest mening.

»Vi manglede jo et fælles sprog og rent pæda­gogisk en fælles ramme og en forventningsafstemning til, hvad uddannelse egentlig er på NSR«, siger Anette Sørensen, der er chefkonsulent i HR, Uddannelse og Forskning på NSR og ligesom Henrik Stig Sørensen kom til sygehuset i 2019.

»Og så gjorde vi os allerede den erfaring i Akutafdelingen, da det stod rigtig skidt til, at hvis vi skulle have en chance for at gøre ­noget i det kaos, så var det afgørende, at der både sad ledere, uddannelsesansvarlige og uddannelseslæger med ved bordet, så alle de forskellige perspektiver kom med. Og ikke mindst uddannelseslægerne kunne byde ind med, hvad der var det vigtigste at arbejde med lige NU. For ellers kan det godt være, at du får fikset tre ud af 25 ting, men så er der straks nogle som peger på alle de andre huller i osten«, siger Anette Sørensen.

Fokus på supervision og pædagogiske metoder

Resultatet af anstrengelserne blev »Uddannelsesstrategi – Sammen om lægelig videreuddannelse 2023-2025« med indsatsområderne uddannelsesledelse, roller og ­ansvar, uddannelsesstruktur i hverdagen, pædagogiske metoder og trivsel og tryghed (læs mere i faktabok).

Og hvordan oplever de uddannelseslæger, der er på NSR så deres uddannelsesforløb? Hvert halve år laver de en spørgeskemaundersøgelse. Den seneste er fra maj og her – med 83 respondenter – svarer et stort flertal, at de oplever, det er nemt at bede kolleger om hjælp (86%), at dialogen på afdelingerne er præget af respekt (84%), at der kan tales åbent og konstruktivt om fejl og UTH’er (83%), og at den gode introduktion prioriteres på deres afdeling (79%).

Til gengæld svarer 35% af uddannelses­lægerne, at de ikke oplever tilstrækkelig mulig­hed for supervision. Så det er et erklæret udviklingsmål.

Ser man videre på evalueringer fra uddannelseslæge.dk er der også stigninger at hente på de såkaldte »kongeindikatorer« – på såvel egne tal som i placeringen i forhold til regions- og landsgennemsnit. F.eks. på udsagnet: »Samlet set har uddannelsesstedets indsats været tilfredsstillende« er NSR’s score steget fra 5,1 i 2020 til 5,4 i 2025 (ud af en maksscore på seks) – lidt over Region Sjællands gennemsnit, lidt under landsgennemsnittet.

I bund og grund handler det om, at uddannelses­lægerne skal opleve en fast struktur omkring deres uddannelse. Ingen må være i tvivl om netop deres opgaver og ­ansvar for, at det lykkes. Om det så gælder uddannelseslægerne selv, de uddannelsesansvarlige overlæger ­eller vejlederne.

»Det skal være tydeligt for alle, at vi tager uddannelsesledelse alvorligt og bruger ledelses­strengen, så chef­læger og senior­læger f.eks. gennem møder i uddannelsesforum hver måned får indsigt i status og udfordringsbilleder for de enkelte læger. Og så handler det om nogle pædagogiske metoder omkring supervision, hvor vi arbej­der meget med feedback, som skal skabe trivsel og tryghed omkring uddan­nelse. På vores næste temadag skal vi netop diskutere pædagogik, trivsel og tryghed«, ­siger Henrik Stig Jørgensen.

Tryghed og supervision er selvsagt altid vigtigt. Men når det er et ekstra vigtigt fokus­punkt, så hænger det også sammen med, at Slagelse Sygehus er det sygehus, som det er, fastslår Anette Sørensen.

»Vi hører jo fra vores uddannelseslæger, at når de er her, så får de lov til flere ting, som de ikke ville få lov til på f.eks. Rigs­hospitalet. Noget af det, som uddannelsesfagligt er et aktiv her, og som også er noget, vi profilerer os på, er jo også, at vi har de ­sygeste patienter i Danmark. Vi har også Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom, som vi prøver at profilere os på, og jeg ved i hvert fald, at nogle af dem, som ­søger hoved­uddannelse i almen medicin på NSR gør det på grund af den kompleksitet. Men hvis der ikke er supervision til rådig­hed, så er det jo både potentielt farligt for patienten og utrygt for uddannelseslægen at stå i front. Så de skal have den oplevelse, at der altid står en bagvagt bagved, så de tør at gå ud i en situation, hvor de bliver udfordret«.