»Nej, alt er ikke løst. Så der er stadig meget arbejde at gøre på NSR«

Ad omveje hører Ugeskrift for Læger, at vice­direktør Henrik Stig Jørgensen måske er en smule bekymret for, om denne artikel bliver for positiv – og således måske utroværdig.

Så selv om sætninger som, »selvfølgelig er vi ikke i mål«, allerede har optrådt, så er det der, vi tager tråden op, da vi mødes til en runde to i administrationsbygningen på ­Slagelse Sygehus om morgenen på besøgets anden­dag.

»Nej, alt er ikke løst. Så der er stadig ­meget arbejde at gøre på NSR«, siger han.

Men strategi og gode intentioner er også vanskeliggjort af udfordringer, som i meget høj grad handler om økonomi og manglende speciallæger. For det er fortsat en stor udfordring. Så når Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med Danske Regioner forud for det nye Region Østdanmark f.eks. beslutter, at 40% af uddannelsesstillingerne skal ligger i det snart forhenværende ­Region Sjælland – og med en forventning om, at uddannelses­forløb både skal starte og slutte her, så er det noget, som er svært at leve op til på NSR.

»Fordi vi jo stadigvæk mangler special­læger og dermed kompetente vejledere til at supervisere og sikre en god uddannelse. Vi har fået rettet op på en del og f.eks. fået uddannelse på reumatologi og neurologi tilbage, efter at det blev sat på hold, fordi der manglede supervision. Men vi er stadigvæk skrøbelige og sårbare i forhold til, hvis nogle læger inden for neurologi beslutter sig for at finde noget andet at lave, så hænger uddannelsesmiljøet altså på vippen«, siger Henrik Stig Jørgensen.

Der mangler omkring 25 speciallæger på Slagelse Syge­hus, lyder det fra vicedirektøren. Med stor variation fra speciale til speciale: Hos ortopædkirurgien, kirurgien og anæstesien »går det helt fint«, geriatrien og neurologien er »nogenlunde kørende«, mens det særligt på de medicinske specialer som kardiologi, gastroenterologi og lungemedicin er svært. Foruden akutmedicin, hvor der dog er bedring.

»Økonomi er en stor barriere, fordi i og med, at vi har manglet speciallæger i så mange år, så er den økonomi til de ledige stillinger jo blevet flyttet rundt til noget ­andet – sygeplejersker, udstyr og vikarer. Så selv, hvis vi kan rekruttere f.eks. en speciallæge i lungemedicin, så kan vi ikke umiddelbart ansætte uden at spørge regionen og få lavet en ny budgetplan eller afskedige i ­andre personalegrupper. Det er en stor udfordring«, siger Henrik Stig Jørgensen.

»Det handler også om, at vi skal have de rette opgaver, både til de speciallæger, vi gerne vil tiltrække, men selvfølgelig også til uddannelseslægerne. Og det er jo blevet udvandet af, at nogle af de vigtige funktioner er blevet flyttet til SUH, ligesom vi har fået hjælp fra blandt andet OUH og Rigshospitalet til nogle ekspertopgaver, som vi på et tidspunkt ikke selv kunne understøtte – og som det kan være rigtig svært at få tilbage. Inden for kardiologi er vi mindre attraktive, fordi vi ikke har de helt specialiserede opgaver. Sygehusplanen i Region Sjælland er jo, at det er SUH, som skal opruste og have de højt specialiserede funktioner. Det er jo en politisk beslutning, som vi synes er uhensigtsmæssig med henblik på understøttelse af den patient­population, vi har i Vestsjælland.

Så når man fra politisk hold træffer beslut­ning om, at en stor del af uddannelsesaktiviteten skal foregå på ­­f.eks. Slagelse Syge­hus, så er intentionen virkelig god, fastslår Henrik Stig Sørensen. Det skal også bare kunne lade sig gøre i praksis.

»Her har vi et ønske om, at man, når man reviderer for specialerne, får dem ,nedgraderet’ til et lavere niveau, så det ikke behøves at være ekspert-ekspertniveau, så vi nemmere kan uddanne speciallæger. Så kan man siden­hen blive opkvalificeret til f.eks. en universitetsafdeling på et givent område. For vi har i højere grad på de her lidt perifere sygehuse brug for folk, der har internmedicinske kompetencer til patientbehandling«.