06.00: Standardmorgen – jeg gør mig klar, får lidt kaffe og kører de to drenge i skole. Fortsætter til sygehuset og er på mit kontor ved halvottetiden. Jeg gennem-går de tre patienter, jeg har til operation i dag, ser billeder, læser sygehistorier og ser, om der er særlige ting, jeg skal være opmærksom på. Så er jeg klar konferencen.
08.30: Jeg går i gang. Den første patient er bedøvet, og jeg skal oplære en ung kollega, som skal lave en frilægning på to niveauer nede i lænden hos en patient, der har spinalstenose. Det kan være svært for de yngre læger, når vi bruger små indgange, men vi vil gøre indgrebet så minimalt som muligt, så vi både kan frilægge og løse problemet, men samtidig bevare stabiliteten i rygsøjlen. Ved den slags nøglehulskirurgi bruger vi altid mikroskop – og i dag har vi noget udstyr på prøve: Et mikroskop, som giver en rent digital oplevelse. Man kører et lille kamera ind over i stedet for det kæmpemikroskop, man ellers rykker rundt med. Forstørrelsen er rent digital, så man ikke står og kigger i et okular, men har en højopløst, 55” 4K-skærm, hvor man klart
kan se, hvad man laver.
09.45: Operationen gik glat, og vi er meget tilfredse med mikroskopet. Jeg går op på sengeafdelingen for at se til en yngre mand, der kom ind i lørdags med en brækket nakke efter udspring på lavt vand. Vi lavede CT og MR-skanning – der er ingen lammelser, og det så ikke ustabilt ud, så vi fravalgte at operere i første omgang. Han får stiv halskrave på og skal hele i 12 uger, mens jeg tilser ham løbende.
10.10: Jeg går på mit kontor og dikterer operationsbeskrivelsen på den første patient. Så ringer de fra operationsgangen, at næste patient er klar: En yngre mand med en stor diskusprolaps i nakken. Når man fjerner sådan en, plejer man at stivgøre leddet – de to hvirvler, der støder op til bruskskiven. Vi er et af de få steder i Danmark, hvor vi tilbyder at sætte en protese ind i stedet. Det medfører, at man har normal bevægelighed bagefter og mindsker risikoen for, at man efterhånden bliver slidt på de tilstødende niveauer. Operationen tilbydes kun yngre mennesker med en nakke uden slitage, så der er bevægelighed at bevare. Her bruges også mikroskop. Vi går ind fortil på halsen, fjerner diskus, frilægger nerven og sætter den bevægelige protese ind. Det tager lidt under en time.
11.15: Kantinen er coronalukket, så jeg henter en sandwich i kiosken og spiser på mit kontor. Imens dikterer jeg, ordner papirarbejdet på den seneste patient og laver forefaldende kontorarbejde: henvisninger, svar på skanninger osv. Så bliver jeg ringet op fra operationsgangen, at nu er dagens tredje og sidste kunde ved at være bedøvet og klar.
12.30: Patienten er en midaldrende mand med ret betydelig slidgigt i nakken, som trykker på både rygmarven og på de nerver, der skal ud til begge arme på de to niveauer i nakken. Jeg har valgt at gå ind forfra og fjerne de forkalkede bruskskiver på to niveauer og sætte gammeldags klodser – cages – ind på de to niveauer, hvor jeg har fjernet bruskskiverne mellem 5.-6. og 6.-7. nakkehvirvel. Til slut sætter jeg en skinne på forfladen af nakkehvirvelsøjlen med to skruer i femte, to i sjette og to i syvende nakkehvirvel for at holde det hele stabilt. Det går godt, ingen blødning, og efter halvanden time kan vi lukke til. Igen fungerede mikroskopet helt efter hensigten. Det bliver fremtidens måde at gøre det på
14.00: Jeg går på mit kontor, får en kop kaffe og får lavet papirarbejdet på den sidste operation. Resten af dagen går med mere af det kedelige kontorarbejde, som mange glemmer, også hører til det at være læge. Kl. 16 kører jeg hjem. Min kone er efterskolelærer, og de har lige fået nye elever, så hun kommer sent hjem pga. en masse møder. Jeg fodrer hurtigt begge drenge af og kører den yngste til fodbold.
19.00: Jeg henter drengen fra fodbold. Så er der lektier, der skal laves, madpakker, der skal smøres til i morgen, og så er dagen gået.
Læs mere
ET DØGN MED pædiatri: ”Her er stille for tiden …”
Et døgn med ø-lægen: »Så trækker hun en 2 cm lang satan ud af foden …«
ET VALGDØGN MED Camilla Rathcke: »Nu er det min tur. Jeg ved, jeg har skrevet en god tale.«