I coronaåret 2020 blev der gennemført betydeligt færre behandlinger i det danske sundhedsvæsen end under normale omstændigheder. På trods af det er antallet af patientklager over autoriserede sundhedspersoner steget, viser nye tal fra Styrelsen for Patientklager (STPK).
I 2019 klagede 6.222 patienter. Men i 2020 steg antallet af klager over sundhedspersoner, herunder læger, med ti procent til 6.838 klagesager.
Patientsikkerheden og sundhedspersonalets tryghed i arbejdet har tidligere været i fokus under coronaepidemien, og spørgsmålet er blevet særligt aktuelt nu i takt med, at epidemiens anden bølge har medført markant højere smittetal, større patientpres og mere travlhed på de fleste sygehusafdelinger.
»Coronaepidemien har påvirket lægernes arbejdsmiljø langt mere i denne omgang end i foråret. Smittetrykket er markant højere, der er flere indlagte, og samtidig skal personalet løbe stærkere, fordi deres kolleger er smittede og syge, eller fordi de er i isolation som nære kontakter til smittede. Det pres så vi slet ikke på samme måde i foråret, og det kan ikke undgå at gå ud over patientkvaliteten«, siger Susanne Axelsen, der er formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).
I 2020 gav Arbejdstilsynet 41 afgørelser om brud på arbejdsmiljøloven til hospitaler om vold, traumatiske hændelser, stor arbejdsmængde og tidspres, har A4 Arbejdsmiljø tidligere beskrevet.
Travlhed og flere fejl
I foråret frygtede lægeformænd, at læger ville få stribevis af klage- og tilsynssager på halsen på grund af de ekstreme arbejdsforhold under pandemien. Det fik den daværende formand for LVS, Henrik Ullum, og den daværende formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, til at appellere til myndighederne om at udvise »coronahensyn«. Både Styrelsen for Patientsikkerhed og STPK forsikrede efterfølgende om, at de i vurderingen af klage- og tilsynssager ville tage hensyn til de særligt pressede og uvante arbejdsforhold, som sundhedspersonalet må arbejde under.
Men situationen i coronaepidemiens anden og hårdere bølge får nu både Susanne Axelsen og formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke til at understrege behovet for sikkerhed og tryghed i arbejdet.
Camilla Rathcke siger:
»Læger og andre sundhedsprofessionelle har behov for en udtalt tryghed for, at de kan arbejde i et miljø, hvor myndighederne udviser forståelse for, at præmisserne for arbejdet ikke er optimale. Der er ingen tvivl om, at den bølge, vi har oplevet siden begyndelsen af december, har trukket væsentligt større veksler på sygehusvæsenet. Der er blevet løbet betydeligt stærkere, og der har været meget travlt. Vi ved, at jo mere travlt man har, des større er risikoen for at lave fejl – og des større er risikoen for, at det kan påvirke patientsikkerheden«.
Hun understreger, at det derfor havde stor betydning for lægers tryghed, at myndighederne i foråret klart tilkendegav, at de vil udvise forståelse for arbejdsforholdene i deres behandling af klage- og tilsynssager.
På kompromis med kvaliteten
Under coronaepidemien er læger i stort tal blevet flyttet fra deres vanlige specialer og afdelinger, så der kunne mobiliseres flere personaleressourcer til at behandle patienter med COVID-19. Læger har på rekordtid skullet oplæres i nye arbejdsgange og specialer, med kolleger, de ikke kender, og på en afdeling, hvor de ikke har hjemme, og – som Camilla Rathcke siger – »ikke ved, hvad der er i skabene«. Samtidig har patientpresset bevirket, at patienter med COVID-19 er blevet fordelt på flere afsnit på hospitalerne.
Susanne Axelsen opridser situationen:
»Det er en helt usædvanlig situation, og lægerne har bare skullet levere. De skal træffe hurtige beslutninger på et mere usikkert grundlag, og de har indimellem været nødt til at gå på kompromis med deres sædvanlige kvalitet. På grund af de helt særlige omstændigheder vil der være tilfælde, hvor de vurderer anderledes end vanligt. Hvis de så ovenikøbet skal frygte, at de får en klage eller en tilsynssag, så er det ikke ligefrem noget, der giver tryghed i arbejdet«.
Tager myndighederne coronahensyn?
Men spørgsmålet er, om myndighederne rent faktisk tager det coronahensyn til sundhedspersonalet, som de i foråret bebudede, at de vil. For at få dette opklaret har Ugeskrift for Læger søgt aktindsigt hos STPK i antallet af klagesager, hvor en læge har påpeget, at der bør udvises hensyn på grund af coronaepidemien. Ligeledes har vi bedt om oplysninger om udfaldet af de pågældende sager.
Men STPK kategoriserer ikke coronarelaterede klagesager og har dermed hverken overblik over antallet eller udfaldet af coronarelaterede klagesager.
Det fremgår af svaret fra STPK, at »styrelsen ikke har praksis for at registrere de tilfælde, hvor en indklaget læge har gjort opmærksom på, at der i behandlingen af klagen bør tages hensyn til den pressede situation forårsaget af COVID-19«.
Men der er behov for mere åbenhed og gennemsigtighed, påpeger Susanne Axelsen.
»Jeg vil ikke anfægte deres arbejdsgange, men jeg vil gerne opfordre til større transparens i deres håndtering af sagerne. De kunne for eksempel udarbejde en oversigt over coronarelaterede klagesager samt deres afgørelser og bevæggrunde i de pågældende sager. Jeg kunne godt ønske mig en større sikkerhed for, at der rent faktisk bliver taget hensyn, og det ikke bare er noget, de siger«, påpeger hun.
Behovet for åbenhed bunder ikke mindst i den udprægede mistillid, som mange læger har haft til myndighederne i årene efter Svendborgsagen.
»Mistroen er der, og den sidder fast i nakken på rigtig mange læger. Styrelserne ville stå sig ved at være mere åbne og gennemsigtige«, siger Susanne Axelsen.
En spørgeskemaundersøgelse, som LVS og Danske Patienter foretog i foråret 2020 i forbindelse med lanceringen af Vælg Klogt, viste, at 98 procent af de adspurgte læger mente, at der udføres unødvendige behandlinger i sundhedsvæsenet, og 80 procent angav frygten for at begå fejl og 78 procent frygten for tilsynssager som årsag.
To konkrete sager
STPK oplyser, at de er bekendt med to klagesager, hvor en indklaget læge har gjort opmærksom på, at der i behandlingen af klagen bør tages hensyn til den pressede situation på grund af COVID-19.
Den ene sag er fortsat under behandling, mens den anden sag er endt med, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har givet kritik til lægen.
»Nævnet fandt i sagen ikke grundlag for at fravige den almindelig anerkendte norm på området med den begrundelse, at selvom Corona-epidemien havde givet særlige vilkår for patientbehandlingen, eksempelvis for muligheden for fysisk fremmøde i konsultationen, var det imidlertid nævnets vurdering, at travlhed som følge af epidemien ikke i sig selv kunne gøre, at normen for almindelig anerkendt faglig standard blev ændret«, fremgår det af svaret fra STPK.
Forårets første bølge af coronaepidemien blev ikke så hård som frygtet, og det er formentlig en af årsagerne til, at antallet af coronarelaterede klager indtil videre formentlig er forholdsvis beskedent. Lægeforeningen assisterer medlemmer med juridisk hjælp, hvis de ønsker det, og foreningen har hidtil kategoriseret 22 ud af i alt 754 klager i 2020 samt en enkelt i 2021 som coronarelaterede.
Camilla Rathcke understreger, at hun og Lægeforeningen med stor bevågenhed vil følge sagerne for at få vished for, om myndighederne lever op til deres udmeldinger om hensyntagen.
»Vi holder øje med, om der bliver taget coronahensyn til lægerne, og vi har en rigtig god dialog med STPK. Vi har endnu ikke har set en decideret bølge af COVID-relaterede klagesager, men det kan komme her efter anden bølge. Vi vil fra sag til sag holde øje med, om der bliver udvist det fornødne hensyn til vores medlemmer, og vi vil holde styrelserne op på, at de også i praksis udviser det hensyn, som de har lovet. Det forventer vi«, siger Camilla Rathcke.
Flere læger søger hjælp
I 2020 har markant flere læger søgt om juridisk rådgivning og assistance i Lægeforeningen i forbindelse med deres klagesager. I perioden 2016-2019 lå det gennemsnitlige antal klagesager, som Lægeforeningen blev involveret i, på under 500, men i 2020 tog tallet et ordentligt hop op til 754.
Det viser nye tal fra Lægeforeningen.
»Der er generelt flere klager over sundhedspersonale, men vi ved ikke, om det skyldes COVID-19, og om det er på grund af forhold i sundhedsvæsenet. Det kan også handle om flere klager i ældreplejen«, siger Camilla Rathcke og fortsætter:
»Jeg kender ikke årsagen til, at flere læger nu søger om juridisk hjælp i Lægeforeningen, men jeg ser det som udtryk for, at verden er blevet mere kompliceret. Samtidig tror jeg også, at det hænger sammen med, at der er kommet større bevågenhed og bevidsthed om lægers retsstilling«.
Hun ser gerne, at endnu flere læger søger hjælp i Lægeforeningen, når de får en klage- eller tilsynssag.
»Dybest set så jeg gerne, at tallet blev 1 til 1, så vi i Lægeforeningen kunne bistå alle medlemmer, der bliver involveret i en klagesag. På den måde ville vi være sikre på, at de får den nødvendige hjælp og de juridiske øjne på sagsgangen i klageforløbet«, slutter Camilla Rathcke.
TILFØJELSE:
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har forholdt sig til spørgsmålet om ekstraordinært arbejdspres under coronaepidemien og deraf øget risiko for fejl. Dette gør han i et skriftligt svar til sundhedsordfører Stinus Lindgren (R) i forbindelse med regeringens forslag til en ny epidemilov. Stinus Lindgren spørger 2. februar, om Magnus Heunickes holdning til et ændringsforslag, der vil sikre, at sundhedspersoner ikke kan møde kritik i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn for undersøgelser, indlæggelser eller behandlinger, som Styrelsen for Patientsikkerhed har besluttet – og som dermed ikke er den enkelte sundhedspersons egen faglige beslutning:
Svar:
Jeg er meget opmærksom på, at større udbrud af smitsomme sygdomme og epidemier kan medføre, at det kan være nødvendigt at tilpasse behandlingen til den forhåndenværende kapacitet, ligesom det kan medføre, at sundhedspersoner udsættes for et ekstraordinært arbejdspres og arbejdsbyrde, f.eks. ved arbejde i meget lange perioder uden pauser og under meget stort pres. En sådan ekstraordinær situation vil kunne indebære øget risiko for fejl.
Der findes dog ikke grundlag for generelt at tilsidesætte de almindelige regler om, at behandling skal ske under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed og i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Af hensyn til patientsikkerheden findes det heller ikke hensigtsmæssigt generelt at fravige reglerne om patienternes adgang til at klage over behandling. Det gælder uanset, at behandlingen måtte blive udført på baggrund af et påbud.
Jeg har dog en klar forventning om, at klagemyndighederne ved behandlingen af sager har fuld opmærksomhed på de særlige omstændigheder, der kan forekomme under disse ekstraordinære situationer, således at frygten for at begå fejl ikke afholder sundhedspersoner fra at bidrage, også på områder som ikke er sundhedspersonens normale arbejdsområde.
Jeg har ligeledes en klar forventning om, at den pågældende driftsherre og arbejdsgiver sikrer, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, herunder også sikrer, at de medarbejdere, som får til opgave at gennemføre foranstaltningerne, har de rette kompetencer og er behørigt instrueret i de opgaver, som personalet måtte stå overfor. Det er endvidere forventningen, at ledelsen fører relevant tilsyn med udførelsen heraf, og at ledelsen sikrer, at arbejdet er tilrettelagt, så personalet kan udføre det sikkert og i overensstemmelse med lovgivningen.
Det er også vigtigt at understrege, at Styrelsen for Patientsikkerhed alene træffer afgørelse om iværksættelse af en foranstaltning over for enkeltpersoner, når det efter en konkret og individuel vurdering er tvingende nødvendigt.
Det er med lovforslaget forudsat, at der også fremover skal sikres inddragelse af såvel juridiske som sundhedsfaglige kompetencer, når der træffes afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter det foreslåede kapitel 5. Der skal ligeledes fremadrettet i hvert enkelt tilfælde – ud fra de konkrete omstændigheder – foretages en vurdering af karakteren af smittefaren m.v. og om det i lyset heraf konkret er proportionalt og nødvendigt at iværksætte en foranstaltning, herunder om smittefaren konkret kan afbødes ved mindre indgribende midler.
Jeg kan på baggrund af ovenstående ikke støtte et ændringsforslag om, at sundhedspersonalet ikke kan modtage kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Styrelsen for Patientklager i de tilfælde, hvor der er udført sundhedsfaglig virksomhed i medfør af de foreslåede § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1.
