Antioxidanter modvirker ikke kræft, ægløsning skaber flænger i æggestokkene, og når kroppen lapper det igen, opstår mutationer, højde hænger sammen med kræft, og kost og motion har kun lille betydning for risiko.
Meget af det er måske kendt for læger. Men ikke for de patienter og pårørende, som hvert år har kræft inde på livet. Når diagnosen lander, hober spørgsmålene sig op, og det store rungende spørgsmål lyder ofte: »Hvorfor?«.
Det forsøger Maren Weischer, læge og ph.d., at besvare i sin nye bog »Hvorfor lige mig?«.
»Formålet med bogen er at give folk en idé om, hvad kræft er. De fleste kender nogle, som har haft kræft, men mange ved ikke, hvad sygdommen er. At det ikke er noget fremmed, men er en del af din egen krop, der går i stykker«, siger hun.
Læger kan også få noget ud af at læse bogen, mener forfatteren.
»Der er sket rigtig meget med vores forståelse af årsagerne til kræft i de sidste fem år. Fra at være en sygdom, som mange af os er uddannede til at tro skyldes en blanding af livsstil, miljø og arv, så har det vist sig, at det langtfra er hele historien. De fleste tilfælde af kræft – seks ud af ti – skyldes endogene årsager, som vi ikke kan forebygge som læger«.
Maren Weischer har forsket på Herlev Hospital og været på Østerbroundersøgelsen i 10-15 år. Hun har undervist på universitetet i cellebiologi og i, hvordan man læser og fortolker artikler, og hvilke styrker og svagheder de forskellige videnskabelige studier har.
De seneste par år har hun boet i USA i Florida i Tampa med mand og to børn på 13 og 17 år. Hun underviser på universitetet og har brugt flere år på at skrive sin bog om kræft. Den er skrevet på baggrund af flere end 700 videnskabelige artikler; de står dog ikke alle i kildelisten, fordi det ville fylde for meget, siger hun og griner over en zoomforbindelse med seks timers tidsforskel.
Kræft er langtfra altid ens egen skyld, fastslår Maren Weischer. Nogle gange reagerer folk på kræft ved at antage, at patienten ryger. Andre giver overvægten skylden, eller også arbejder de for meget.
»Vi skal passe på med hurtige forklaringer, der lægger ansvaret over på den, der er blevet syg. Det er ikke særligt rart«, påpeger hun.
Det er kun fire af ti tilfælde af kræft, der kan forebygges, viser forskning ifølge Kræftens Bekæmpelse i Danmark, Cancer Research UK i England og American Cancer Society i USA.
Selv dem, der ikke ryger og er normalvægtige, kan få kræft. Og så er der den anden gruppe, som lever usundt, og som får kræft. Men der er også nogle af dem, der ikke får kræft.
»Vi kan ikke fjerne alle tilfælde af kræft ved at leve sundt. Det er vigtigt at få den bevidsthed ud om, at der ikke er grund til at piske sig selv med brændenælder og tænke, hvad man har gjort forkert eller anderledes. Skulle jeg have sovet mere, spist anderledes? Alle de tanker. Du var formentlig stadig blevet syg, selvom du havde gjort noget anderledes. Det er vigtigt«.
Hvorfor er spørgsmålet om skyld så vigtigt for dig?
»Jeg er stødt på det så mange gange. Patienterne tænker ofte over, hvad de har gjort forkert. På nettet får man hurtigt en opfattelse af, at kost spiller en rolle, og der er meget fokus på, hvad man selv kan gøre. Bagsiden af det er, at opfattelsen bliver, at man selv kunne have undgået at blive syg«.
Hersker opfattelsen af skyld også blandt læger?
»Jeg har aldrig hørt læger sige, at sygdommen er patienternes egen skyld. Men det ligger måske implicit, hvis man bliver ved med at stille de samme spørgsmål om livsstil. Man kan indirekte komme til at antyde det. Livsstil spiller en rolle, men vi skal nuancere«.
I bogen sætter Maren Weischer også risici op i forhold hinanden. Rygning har fingrene med i 15 ud af 100 tilfælde af kræft, og overvægt har betydning for seks ud af 100. Det er de to risikofaktorer, som man kan gøre noget ved selv, påpeger hun.
Hun ønsker ikke et opgør med tanken om, at raske har indflydelse på risiko for senere at få kræft. Rygning og overvægt er farligt. Men hun prøver at forklare, at kræft ikke er en sygdom, der opstår i ét hug. Det er en sygdom, der opstår i trin.
Man skal have mere end én kræftfremkaldende mutation for, at en celle bliver til kræft, fortsætter hun.
»Vi kender ikke det præcise antal, men de kommer fra forskellige steder. Nogle mutationer kommer indefra, og du kan ikke gøre noget for at undgå dem. Det er ligesom klip i kørekortet. Du skal have et vist antal klip, så ryger kortet. Du skal have et vist antal mutationer, før du får kræft. Og hvis man lever sundere, får man færre klip«.
Der findes masser af bøger om kræftforløb og behandling, hvor patienterne fortæller. Men der findes ikke nogen bog på dansk, der handler om årsager til kræftMaren Weischer, læge og forfatter
Man kan sænke sin risiko for at få kræft ved at leve sundt, men vi kan ikke udrydde sygdommen. Det er også derfor, at nogle børn får kræft. Og at dyr kan få kræft. Dinosaurerne fik også kræft, og de røg ikke og spiste ikke forkert, siger Maren Weischer.
Hvad betyder emnet for dig?
»Jeg har altid været meget interesseret i kræft, jeg har lavet meget kræftforskning i næsten 20 år. Jeg er interesseret i at forstå sygdommen, det er en af de sidste store ubekendte. Og så er kræft så udbredt. Der er sket rigtig meget med forskernes forståelse af kræft de sidste fem år, og det vil jeg gerne dele med læserne. Der er et tomrum. Forskningen bliver formidlet på et meget komplekst niveau og måske ikke tilgængeligt for dem, der betaler for forskningen i sidste ende«.
Det handler altså også om tilgængelighed. Viden er ikke for de få, og forskere har en pligt til at fortælle, hvis de oplever, at et område er underbelyst, mener hun.
»Der er masser af myter om kræft, som godt kunne trænge til at blive luftet lidt ud. F.eks. tror mange, at sukker spiller en stor rolle for kræftrisiko. Men de sidste 30 års kræftforskning, der har kigget på mængden af sukker og risiko for kræft, viser ikke en sammenhæng. Vi skal stå på, hvad forskningen viser, og hvad vi er sikre på. Og hvad vi arbejder på at forstå«.
Hun nævner også antioxidanter. Det har været undersøgt grundigt, og det har ingen beskyttende virkning mod kræft. Men opfattelsen af, at du bliver, hvad du spiser, hænger ved.
Du siger, at kræft er underbelyst, men andre vil sige, at kræft er en meget veldebatteret sygdom, især i medierne. Så underbelyst er det vel ikke?
»Der findes masser af bøger om kræftforløb og behandling, hvor patienterne fortæller. Der er bøger om genoptræning og kost under og efter behandling. Men der findes ikke nogen bog på dansk, der handler om årsager til kræft. På den måde er bogen »Hvorfor lige mig?« helt sin egen«.
I bogen kommer Maren Weischer med mange billedlige forklaringer om lynlåse, enden af snørebånd og duepigge til at forklare cellens struktur og arvemasse.
Det handler om at finde balancen mellem at skrive korrekt i forhold til, hvordan forskerne forstår kræft, og at skrive i et sprog, hvor alle kan være med, siger Maren Weischer.
Det er ikke første gang, Maren Weischer skriver en bog. I 2012 skrev hun børnebogen »Sådan begyndte verden« sammen med en række andre forskere. Det er første gang, hun skriver en bog til voksne, og det sværeste for hende har været at give slip på perfektionismen.
»Når du formidler i en bog, skal du op af plovfuren. Det var en udfordring for mig lige i starten at skifte perspektiv, komme væk fra detaljerne, tættere på de store linjer. Det var været sundt og spændende at prøve at se emnet gennem øjnene på nogle, der ikke har beskæftiget sig med kræft i mange år. Hvor det er nyt for dem«.
Hun peger på, at forskere kan blive tabt i detaljerne og miste det store billede. Det er nogle gange interessant at se det store billede, siger Maren Weischer.
»Hvis du er forsker, arbejder du måske med et protein, et gen eller en risikofaktor. Du er rundt om det samme og kigger på små farvenuancer. I bogen er jeg gået helt op i helikopteren og svarer på, hvad der gør en celle til en kræftcelle, hvad der får kræftceller til at sprede sig, hvad er forskellen på lungekræft og brystkræft?«.
Er forfatterskab noget, du vil anbefale andre læger?
»Ja, det vil jeg helt sikkert. Vi skal være bedre til at angribe tingene fra oven. Det kan nogle gange blive en skyttegravskrig. Vi ser det fra vores eget synspunkt i stedet for at kigge på det store billede«.
Maren Weischer har selv prøvet at være forblændet og forgabt i detaljer. I bogen beskriver hun forløbet omkring sammenhængen mellem kræft og længden af telomererne, som hun sammenligner med enden på et snørebånd på DNA-strengene.
Hun troede, at måling af telomerlængden kunne blive det nye kolesteroltal eller blodtryk. Men sådan gik det ikke. Det var svært, fordi hun var suget for meget ned i den specifikke viden om et meget lille område, uddyber hun. Men det er vigtigt at få med i bogen, for der er en vej videre. Og med kræft er der netop mange ubekendte.
»Jeg var en af dem, der vidste allermest om det. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært og meget skuffende, hvis man opdager, at noget, man har beskæftiget sig med i rigtig mange år, ikke bliver det, man troede. Det er svært at acceptere, fordi man så gerne vil have et gennembrud. Man vil så gerne finde en mekanisme eller noget, der kan hjælpe patienterne«.
At give slip på den tanke, var ærgerligt. Men turde give slip, var i virkeligheden modigt, siger hun.
»De fleste lægers karriere er bygget op ved, at vi bliver mere og mere eksperter på et område. Og hvad hvis vi kommer ind i en blindgyde? Hvordan kommer vi videre derfra? Det kan være enormt svært«.
Håbet for fremtiden er ifølge Maren Weischer at forstå, hvordan kræft kan gå baglæns. I bogen beskriver hun et forsøg, hvor en forsker sprøjtede modermærkekræftceller fra metastaser ind i befrugtede hønseæg.
Kræftcellerne blev omprogrammeret af signalstoffer fra æggets raske fosterceller og begyndte at opføre sig som normale pigmentceller, altså den slags celler, som modermærkekræft kommer fra. Så sygdommen kan altså godt gå baglæns. Opgaven er at finde ud af hvordan, skriver hun i bogen.
På den måde skal bogen også anvise håb.
»Vi kommer til at helbrede kræft, inden vi kommer til at udrydde sygdommen. Det er, når kræft spreder sig, at sygdommen er farligst. Ni ud af ti, der dør af kræft, dør på grund af metastaserne – ikke den oprindelige knude. Hvis vi forstår, hvad der gør kræftceller i stand til at sprede sig og blive farlige, så er der mulighed for, at vi kan finde en behandling, der stopper spredningen. Det gør bogen relevant, også for yngre læger og forskere inden for andre specialer. Det er her, det bliver super spændende. Vi har ikke brug for flere, der kigger på kost og kræft. Hvis du finder ud af, hvilke adgangskort cellerne trækker ud af arvemassen og viser immunforsvaret og celler i andre væv, og hvis du kan komme i en form for behandling, der kunne stoppe det, får du skovlen under kræft. Hvis jeg skulle anbefale nogle, hvad de skulle kigge på, og hvor man skal sætte karrieren ind, er det det allermest spændende«.
»Hvorfor lige mig?« udkommer den 11. oktober hos Lindhardt og Ringhof.
Læs flere forskerliv:
»Jeg vil gerne bidrage til, at kvinder med dermatologiske lidelser får en stol at sidde på«
Syge celler lyser op og afslører kræftens gemmesteder
Kejsersnit og mikrobiota: Bør man smøre babyer ind i vaginalt sekret?Forsker undersøger børns T-cellesuperkræfter
