Manglen på ressourcer og sundhedsfagligt personale, behovet for prioritering samt uligheden i sundhed med fokus på sundhedsforsikringer og privathospitaler. Temaerne er ikke muntre, men velkendte og nærværende for alle læger i Danmark, og de dominerede da også både beretningen og de efterfølgende debatter både blandt medlemmerne af repræsentantskabet og med de politiske gæster på årets Lægemøde.
Mødet, der blev holdt ganske sygehusnært på Hotel Comwell lige op ad Kolding Sygehus, åbnede vanen tro med formandens beretning, og Camilla Rathcke slog netop de ovennævnte dystre toner an.
Desuden kom hendes beretning omkring bl.a. lægers videreuddannelse og arbejdet med en ny dimensioneringsplan, ligesom Camilla Rathcke adresserede betydningen af lægers fællesskab og vigtige lægeværdier – om forskellen på bare at arbejde som læge og at være læge.
Endelig fik arbejdet for lægers retssikkerhed og et bedre tilsyn end det, Styrelsen for Patientsikkerhed aktuelt disker op med, både lægeformanden og flere af repræsentanterne til at være særdeles klare i spyttet.
»Jeg vil sige til jer her i dag: I må måle mig på det, og I må dømme mig på det. Jeg slipper ikke kampen, før tilsynet er ændret«, lød Camilla Rathckes løfte til forsamlingen.
Og så satte lægeformanden en tyk streg under behovet for en skarpere prioritering, og hun appellerede fra talerstolen til sine lægekolleger om at blande sig aktivt i prioriteringsdiskussionen:
»Én ting vil være gennemgående i min beretning i dag: Læger skal gå forrest med prioritering, for vi er bedst til det. Hvis vi skal have indflydelse, skal vi mere end blot kommentere – vi skal hjælpe med at prioritere«.
Til gengæld fik politikernes trang til løfter om mere og bedre sundhed alle et par velrettede skud for boven. Camilla Rathcke efterlyste en forventningsafstemning med befolkningen, hvor politikerne tør sige, at der ikke er råd til alt i sundhedsvæsenet. Der er behov for at vælge fra.
»Det er helt nødvendigt. Tiden kalder ikke på skåltaler. Tiden kalder på klar besked«, sagde Camilla Rathcke og pegede på, at Lægeforeningen har etableret Sundhedssektorens Prioriteringsråd, der netop skal komme med bud på skarpere prioritering for at lette presset på sundhedsvæsenet.
Også Sundhedsstrukturkommissionen, der er i færd med at se på den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, fik et par lægelige ord med på vejen. For Lægeforeningen er det vigtigt, at fremtidige strukturændringer både kommer til at understøtte lægers arbejde og til at føre til et sundhedsvæsen, der leverer høj kvalitet til patienterne, lød det fra Camilla Rathcke. Så er det mindre vigtigt, hvor stregerne tegnes på landkortet.
Hun understregede, at arbejdet vil medføre markante forandringer for de enkelte læger – uanset om man befinder sig i praksis eller på sygehus:
»Hverdagen vil blive anderledes for os alle … vi står over for en stor opgave. Men vi har overskud og overblik til at tage aktiv del i forandringerne. Både for vores egen skyld og for patienternes«, sagde Camilla Rathcke.
Senere på Lægemødets første dag debatterede lægeformanden med sundhedsminister Sophie Løhde, regionernes formand Anders Kühnau, KL-formand Martin Damm og Per Larsen, der er sundhedsordfører for De Konservative. Og så kom behovet for prioritering den personalemangel, som kun vil blive værre i de næste år, til at stå centralt i debatten.
I sit oplæg til paneldebatten pegede Camilla Rathcke på, at der ifølge en ny analyse fra Lægeforeningen i 2045 vil mangle 100.000 sundhedsprofessionelle – dobbelt så mange, som der lige nu er ansat i hele Region Hovedstaden alt inklusive.
»Vi skal se i øjnene, at det kan blive nødvendigt at differentiere mellem tilbuddene til patienterne – måske endda helt vælge noget fra – fordi der ikke er personale til at udføre opgaverne«.
I sin indledende tale anerkendte Sophie Løhde, at regeringen står med en lang liste af udfordringer på sundhedsområdet, og den suverænt største er manglen på personale – og det kalder på ændringer:
Hun pegede på den sundhedsstrukturkommission, som regeringen har nedsat for at transformere og fremtidssikre sundhedsvæsenet, så det bliver bæredygtigt. For status quo er ikke en mulighed. Det understreger analysen fra Lægeforeningen, sagde Sophie Løhde.
»Sundhedsvæsenet kan ikke rekruttere sig ud af problemerne. Kommissionen har en central opgave i at sikre svar på, hvordan vi kan komme i mål, når arbejdskraften ikke står mål med opgavens omfang, og vi har givet kommissionen mandat til at gå fordomsfrit til værks«.
Sophie Løhde er klar over, at Lægeforeningen efterlyser politikere, der tør prioritere, sagde hun.
»I synes, at vi politikere skal være bedre til at tage hul på den svære samtale med borgerne. Jeg anerkender, at vi ikke er i mål, men vi har også flyttet os. Vi har lavet politiske aftaler om prioritering af sygehuslægemidler og oprettet Medicinrådet. Prioritering skal ikke kun drøftes i ministeriet eller i Folketinget – prioritering sker hver dag ude i virkeligheden«, sagde sundhedsministeren – og medgav, at det kræver netop den forventningsafstemning med danskerne, som Camilla Rathcke havde efterlyst.
»Når vi ikke kan det, vi skal, skal vi være åbne og ærlige. Det er præcis det, der ikke er sket i forbindelse med den ulykkelige sag fra Aarhus Universitetshospital på Mave-tarm-kirurgisk Afdeling. Økonomi blev prioriteret over patienternes rettigheder, hvor systemet blev sat foran patienterne, og hvor det krævede afsløringer i medierne, før der blev grebet ind, efter at samvittighedsfulde læger havde råbt op internt.
Sagen slutter ikke ved den seneste redegørelse. En central læring er en understregning af, at vi ikke forbedrer sundhedsvæsenet ved at tie stille og lukke ørerne for de medarbejdere, der råber op og peger direkte på problemerne. Vi skal insistere på en kultur i sundhedsvæsenet, hvor der er tillid hos patienter og medarbejdere til, at man kan råbe op, og at det giver mening at råbe op«, sagde Sophie Løhde.
Spild og store forventninger
I den efterfølgende paneldebat blev der både talt om prioritering, behandlingsgaranti, privathospitaler og sundhedsforsikringer. Og om slidgigt, børnetandpleje, to dages ret til indlæggelse til alle fødende, henvisninger til fysioterapeuter, mammografiscreening og psykologhjælp til unge.
Ordstyreren, journalist Nynne Bjerre Christensen, bad paneldeltagerne svare på, hvad der skal skrælles væk, når nu alle er enige om, at der skal prioriteres hårdere i sundhedsvæsenet, og sundhedstilbud ikke længere skal smøres bredt ud som et væg til væg-tæppe.
Anders Kühnau nævnte, at cirka en tredjedel af patienterne selv siger, at de nogle gange eller ofte har været på hospitalet, selvom de ikke selv mener, at det var nødvendigt. Samtidig er der 66.000 forebyggelige indlæggelser af ældre over 65 år.
»Skulle vi ikke starte med at se på det i stedet for altid at starte med alt det, der er rigtig svært? Skulle vi ikke starte med dem, som slet ikke har lyst til at komme på hospitalet, hvis de kan undgå det?«, spurgte han.
Martin Damm foreslog, at læger, patienter og politikere skulle gå sammen i en alliance, der bl.a. skal komme med forslag til, hvordan man kan indføre differentierede sundhedstilbud til befolkningen og undgå overbehandling.
»Det, man bliver enige om i alliancen, skal man stå på mål for. Det skal man holde fast i; også når TV 2 rykker ud og laver en historie om, at der er forskellige tilbud og løsninger rundtom i landet«, sagde Martin Damm.
Der var bred enighed om, at alt ikke blev løst ved nedsættelsen af først det ene og så det andet prioriteringsråd. Men debatten har en tendens til at gøre ondt, når tilbud skal differentieres – og nogle skal have mere end andre. Især når det, som Martin Damm nævnte, kommer i tv.
Lægemødets anden dag havde en stribe formalia på dagordenen med en stribe afstemninger om økonomi og vedtægter og en række valg – og der var lutter enstemmighed om de resterende punkter på dagsordenen. Det gjaldt både den foreslåede vedtægtsændring, regnskabet for 2022, budgettet for 2024 og rammerne for vederlag til formand og bestyrelse.
Og så gav Lægemødet ikke mindst – og uden modkandidater – genvalg til Camilla Rathcke som formand for Lægeforeningen – en post, hun besidder i de to kommende år, og som hun trods rygter om det modsatte ikke har tænkt sig at forlade i utide.
»Jeg render ikke af posten. Jeg skal ikke være direktør i Sundhedsstyrelsen. Så ville jeg ikke stille op for jer her i dag. Jeg har et projekt her i Lægeforeningen sammen med jer, og jeg synes, at vi er rigtig godt i gang. Læger, lægestand og lægefaglighed spiller en afsindig stor rolle. Vi har en rigtig stor indflydelse på, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig, og vi har også et rigtig stort ansvar«, sagde Camilla Rathcke i sin takketale.
Næste Lægemøde finder sted i København i dagene 24.-25. maj 2024.
Find formandens skriftlige og mundtlige beretninger samt diverse materialer fra Lægemødet på laeger.dk
