Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var onsdag på besøg hos de praktiserende læger Tue Flindt Müller og Anne Bang i deres praksis, der ligger i Sundhedsgården i centrum af Slagelse.
”I dag fik ministrene indblik i, hvordan en praksis i provinsen ser ud. Det er en pænt stor praksis, og der er sygeplejersker, der er i gang med kronikerkontrol. Vi har et laboratorium, hvor vi kan tage EKG og tage KOL-tests. Ministrene fik indblik i alt det, almen praksis kan,” sagde Tue Flindt Müller til Ugeskrift for Læger.
PLO’s formand, Christian Freitag, deltog også i besøget og var positiv over fokus på almen praksis.
”Så vidt jeg ved, er det første gang i nyere tid, at en statsminister besøger almen praksis. Når de skal besøge sundhedssektoren, tager de altid på sygehuset,” sagde Christian Freitag.
I regeringens sundhedsreform lægger de op til mere nærhed og sammenhæng for patienterne, færre indlæggelser og sygehusbesøg og flere uddannelsesstillinger i almen medicin.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen ændrer sundhedsreformen på strukturen, så det bliver mere attraktivt at være praktiserende læge.
"Der er en bred erkendelse af, at vi har nogle udfordringer med flere ældre og flere kronikere. Jeg prøver at sætte strøm til, tempo på og bedre rammer omkring udviklingen med den patientgruppe, så det ikke bliver den langsomste bil i konvojen. Hele den udvikling gør lægefaget mere spændende. Det fornemmer jeg også, når jeg er her i Slagelse. Over tid giver det mulighed for, at man kan gøre flere ting færdige selv under eget tag. Følge patienten længere og tættere og ikke være så opsat på at skulle sende videre og i stedet give en mere helhedsorienteret behandling," sagde Lars Løkke Rasmussen til Ugeskrift for Læger efter besøget.
Læs også: Reform giver praktiserende læger nøglestatus
Målet med reformen er at sætte patienten i centrum og sørge for, at de kan få behandling og efterbehandling i det nære af høj kvalitet, forklarede statsministeren.
”Midlet til at nå det er strukturudvikling i almen praksis, hvor der med tiden vil komme flere fagligheder under samme tag. Det vil også skabe nogle større kollegiale miljøer. Mere moderne arbejdspladser vil gøre det lettere at rekruttere unge mennesker. Det bliver lettere at have en work/life-balance, hvor hele butikken ikke falder sammen, når man skal på barselsorlov. Alt det der ligger i at have kolleger, så man ikke sidder alene,” sagde Lars Løkke Rasmussen.
Målet om behandling i det nære betyder ikke, at det nære er let, sagde Lars Løkke Rasmussen og beklagede, hvis læger har følt sig stødt over sloganet, “hvad der ikke er svært, skal være nært".
”Ligesom at nærhed ikke er kvalitet, når vi snakker om det højtspecialiserede, så er der nogle steder, hvor nærhed er kvalitet i sig selv, hvis du kan få et højt fagligt tilbud tæt på. Det er den tanke, der bliver til: “hvad der ikke er svært, skal være nært”. Jeg kunne også have sagt: “hvad der ikke er højtspecialiseret, skal være nært.” Jeg er ked af, hvis der er nogle læger, der er blevet stødt,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Anne Bang og Tue Flindt Müller er glade for regeringens fokus på almen praksis i den nye sundhedsreform og på, at det skal være mere attraktivt for de unge at søge ud i praksis.
Sundhedsgårdens lokaler, der engang dannede rammen om en cigarfabrik, rummer i dag en kommunal sundhedsafdeling med bl.a. demenskonsultationer, almen praksis og en høreapparatsbutik.
På mange måder er Sundhedsgården et eksempel på et dynamisk sundhedshus og en indretning, som regeringen efterstræber med flere fagligheder under samme tag, sagde praktiserende læge Tue Flindt Müller.
Og så alligevel ikke. Tue Flindt Müller og Anne Bang mødes aldrig med de andre i huset. De skriver kun om patienterne via mail, og generelt halter det med samarbejdet med kommunen, sagde Tue Flindt Müller.
”Svaghederne i almen praksis ligger i samarbejdet med kommunen og med psykiatrien. Det er to af de store udfordringer i vores hverdag,” sagde Tue Flindt Müller.
”Virkeligheden er, at der er travlt og masser af patienter,” sagde Anne Bang. “Vores kalendere er fyldt op, og skal vi tage flere ambulante behandlinger, kan vi ikke følge med. Vi mangler en aktuelt en læge, vi er kun tre, og der er plads til fire. Heldigvis får vi vikarhjælp fra to garvede almenmedicinere, der ellers er på vej på pension.”
Travlheden ses også hos de omkringliggende speciallægepraksisser - fx har den lokale privatpraktiserende psykiater 9 måneders ventetid, sagde Anne Bang, og det presser også almen praksis.
Læs også: Speciallægepraksis får større rolle i det nære sundhedsvæsen
Regeringen opretter 160 hoveduddannelsesstillinger og 320 introstillinger i almen medicin. Dog er Anne Bang og Tue Flindt Müller en smule betænkelige ved, hvordan de skal rekruttere unge almenmedicinere til deres praksis, men regeringens fokus kan være et vendepunkt.
”De unge har været usikre på, om de blev eksproprieret siden konflikten i 2013. Hvis de skal ud og betale penge for praksis, er de usikre på, om de kan få deres penge igen, og om de skal laves om til lægestationer ligesom i Sverige. Nu er der sendt et signal fra regeringen om, hvilken model for almen praksis, vi skal have i Danmark, og det tror jeg vil gøre, at læger tør søge ud i almen praksis,” sagde Tue Flindt Müller.
I centrum af den debat sidder Tippe Glowanja, som fik besøg af statsministeren og sundhedsministeren i sin konsultation under besøget. Hun har 2,5 år tilbage af sin hoveduddannelse, før hun er færdig som almenmediciner.
Læs også: Regeringens ambitioner ligger i hænderne på de yngre læger
“Hvad skal du, når du er færdig? Ud at have egen praksis, eller?” spurgte Ellen Trane Nørby.
”Jeg vil gerne slå mig ned et eller andet sted. Om det lige bliver her, ved jeg ikke. Nu bor jeg i København, så jeg har lidt lang vej. Enten rykker vi teltpælene op og flytter herned af, eller også gør vi ikke.”
“Hvornår valgte du at gå efter almen medicin,” ville statsministeren gerne vide.
“Lige fra starten”, svarede Tippe Glowanja. ”Jeg kan rigtig godt lide at se folk igen, og jeg kan godt lide det, der er kendetegnende ved vores speciale, at man får lov til at følge op og får lov til at være noget for den enkelte borger.”
”Hvorfor står specialet så i så lav kurs,” spurgte Lars Løkke Rasmussen.
“Det har indtil nu været svært at få en hoveduddannelse, som også har været attraktiv. Region Hovedstaden har været rigtig svær at få en hoveduddannelse i. Det kan også være svært at finde et godt sted med gode tutorer, hvor der er fokus på uddannelse. Og så det her med, at man skal flytte så langt, når man har læst i København, som jeg har, og har tre børn derhjemme. Der er langt fra Slagelse til København,” sagde Tippe Glowanja.
Indholdsmæssigt var det vigtigste, at Lars Løkke Rasmussen hørte og forstod, at det hele ikke kommer til at glide i hak og fungere, fordi man laver en ny struktur, sagde Christian Freitag.
”Det kommer det ikke til. Det tog 10 år for sygehusene at kommer op at køre. Det er en omstillingsproces. Statsministeren udviste forståelse for, at man ikke skal tage 10 pct, af hvad der foregår på sygehusene og vælte det udover alt det andet, vi laver i almen praksis. Det roste jeg ham for,” sagde PLO-formanden.
Han oplevede, at Lars Løkke Rasmussen forstår, at almen praksis er en branche, der hænger i med neglene.
”Vi lukker for tilgang, og når vi gør det, siger vi nej til at tjene flere penge. Derfor er det at lukke for tilgang ret alvorligt, ikke mindst for patienterne,” sagde Christian Freitag.
