Jan Solvig

Vi har mistet vores kære kollega og ven, Jan Solvig, der døde efter få måneders cancersygdom.

Da Jan afsluttede lægestudiet på Københavns Universitet i slutningen af 1970’erne var der stor arbejdsløshed blandt yngre læger i Danmark. Jan drog derfor til Sverige, hvor han blev speciallæge i radiologi. Jan fangede hurtigt interessen for særlig ultralydsintervention. I Mora, Sverige, nåede Jan kort at arbejde sammen med Sven Ivar Seldinger, som er verdensberømt for Seldinger teknikken.

Jan kom til Aarhus i 1990’erne og blev tilknyttet ultralydsfunktionen på Århus Kommunehospital som overlæge. I 1998 åbnede der sig en unik mulighed på daværende Skejby Sygehus, i dag Aarhus Universitetshospital, for at varetage ultralydsskanning og tilhørende intervention, primært knyttet til uroradiologi.

Jan opnåede fagligt internationalt meget højt niveau. Han havde mange visionære idéer: »Det må da kunne lade sig gøre; det bliver vi nødt til at afprøve!«. Jan var bl.a. med til opstart af frysebehandling (kryobehandling) af nyretumorer; først som dyreforsøg og i 2005 blev kryobehandling udført humant som det første sted i Norden.

Jan var en superb læremester, og han var særlig glad for at oplære yngre kolleger, praktisk såvel som i formaliserede kurser. Jan har i årtier stået for A-kurser i speciallægeuddannelsen. Jan var moderne i de pædagogiske teknikker og fik tidligt arrangeret casebaserede øvelser – en form, som stadig bruges, og som scorer meget højt i evalueringerne fra A-kurserne.

Jan var naturmenneske. Han gik på jagt, herhjemme og i sin egen skov i Sverige. Jan var en rigtig gør det selv-mand, og han var altid i gang med et projekt i Sverige eller på Djursland. Jan fik ikke selv børn, men han elskede børn, og den øvrige familie Solvigs børn nød godt af »onkel Jan«.

Jan kunne og ville gerne have levet mange år endnu. Han formåede at se sin sygdomssituation i øjnene, acceptere den og vride det bedste ud af den. På hospice sagde han med stor oprigtighed: »Jeg har det godt, jeg kan ikke have det bedre«.

Jan brændte for sit arbejde. Han kom gerne ind på en planlagt fridag, hvis der var en speciel intervention, der helst skulle udføres. Han arbejdede, frem til sygdommen satte en brat stopper for det.

Vi vil savne Jan Solvig, æret være hans minde.