Skip to main content
Mindeord

Steen Larsen

Hans Harrestrup Andersen, Jannik Hilsted & Simon Junker Rune

26.06.1943–21.05.2024

Steen voksede op i Korsør og bevarede livet igennem et nært forhold til byen og familiens sommerhus der.

Han blev læge fra København Universitet 1970 og uddannede sig som medicinsk gastroenterolog gennem ansættelser b.a. på medicinsk afd. F KAS Glostrup, hvor han blev overlæge i 1992.

Steen var i hele sin gestalt et fint menneske, vellidt af patienterne, afdelingens personale og kolleger, og en meget god ven. Fra sin reservelægetid, bl.a. på Hørsholm Hospital huskes han på akutmodtagelserne for at holde hovedet koldt i de mest pressede situationer.

Blandt Steen’s mange interesser fyldte litteraturen meget, ikke mindst Thomas Mann, hvis forfatterskab han havde dyb indsigt i.

Med Helge Worning som inspirerende coach skrev Steen disputats om diabetes i relation til kronisk pancreatitis.

Steen mødte Else Philipsen da hun blev ansat på afdeling F som 1.reservelæge, og i Else fandt han sin kærlige og ligeværdige partner både på cykel og i livet.

Steen nåede netop at komme hjem efter sin årlige udfordrende cykelferie op og ned ad Mallorcas bjerge før han blev ramt af en letal subarachnoidal blødning.

Kolleganyt