Skip to main content
Mindeord

Carl Johan Viggo Faber

22.2.1918-25.1.2006Viggo Faber var lægesøn. 12 år gammel mistede han sin far, og hans opvækst foregik under små kår. I studietiden var han aktiv i modstandsbevægelsen, blev arresteret og sad i Vestre Fængsel. Hans aktiviteter medførte bl.a., at han først blev læge i 1945.Speciallæge i intern medicin 1957 og i epidemiske sygdomme og klinisk mikrobiologi 1967 og blev dr.med. i 1955. Fra 1968 til sin pensionering var han professor og overlæge på Blegdamshospitalet/Rigshospitalet. Han var den første, der påviste granulocyt-specifikke antistoffer (GS-ANA) i serum.Som den første i Skandinavien samlede han et team på Blegdamshospitalet, der foretog allogene knoglemarvstransplantationer, skaffede de nødvendige ressourcer og ledte koordineringen mellem de mange involverede laboratorier.

Viggo var med fra starten i forebyggelsesarbejdet omkring hiv og aids, ligesom han var med til at starte AIDS-Fondet i 1985.

Han var flittig, ledte morgenkonferencen, også om lørdagen. Tog hjem ved 19-tiden, men kom ofte tilbage og sad til midnat med de uafklarede patienters journaler. Som reservelæge kunne man altid gå op på hans kontor og diskutere en patient. Men man skulle være velforberedt, for ofte blev man krydsforhørt. Hvis man havde gjort noget "godt", kunne man få tilbudt et glas whisky, som altid fandtes i skabet.

Selv som emeritus forblev Viggo aktiv med en enorm energi og etablerede projekter i Kina og Afrika, specielt om orientalsk medicin. Han fik et kontor indrettet som en hule med sine papirer, bøger og billeder og med sin forgængers H.C.A. Lassens skrivebord.

Han var nysgerrig og innovativ. Man kunne lade sig inspirere af det, han havde set, tænkt og formuleret gennem sit helt eget unikke temperament.

Viggo var kulturelt vidende. Hans morfar var skagensmaleren Viggo Johansen, og han var gennem mange år teaterlæge på Det Kgl. Teater. Efter pensioneringen drev han privat speciallægepraksis, hvor han særlig interesserede sig for kronisk træthedssyndrom.

Viggo havde en stor indflydelse på dansk infektionsmedicin og immunologi. Han havde en usædvanlig dannelse, intellektuelt såvel som i hjertet. Det var et stort tab for Viggo, da Vibeke, hans store støtte og hustru, uventet døde i 1996. Viggo efterlader sig to børn, begge læger.

Kolleganyt