Forsker om private MR-skanninger: Moralsk forkasteligt og uden evidens

Kims lungekræft blev opdaget tidligt.

Han blev opereret og kureret – helt uden stråler og kemo. Alt sammen takket være det private sundhedstjek, han havde købt.

For Mate var det ligeledes en helbredsundersøgelse, som førte til opdagelsen af, at han har kræft i den ene nyre.

»Helbredsundersøgelsen hos jer har reddet mit liv«, som han siger til hjemmesiden for Lægerne Clinic i Hellerup.

I disse år kan man finde adskillige lignende patientberetninger på private sundhedsudbyderes hjemmesider med tilbud om alt fra ultralyd til helkrops-MR-skanninger.

Men danskerne gør klogt i at holde sig væk, for klinikkerne har ingen dokumentation for, at skanningerne faktisk forbedrede prognosen for disse mennesker, lyder det fra overlæge og professor Karsten Juhl Jørgensen fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Han var i 2019 en af Cochrane-forskerne bag metaanalysen »General health checks in adults for reducing morbidity and mortality from disease«.

Ud fra 11 lodtrækningsforsøg med samlet næsten en kvart million mennesker konkluderede forskerne, at der er ingen eller en meget lille effekt af generelle helbredsundersøgelser. Hverken på samlet mortalitet, cancermortalitet, kardiovaskulær mortalitet, fatal eller ikkefatal iskæmisk hjertesygdom eller på fatal eller ikkefatal stroke.

Som Karsten Juhl Jørgensen siger, er det ikke, fordi der mangler undersøgelser:

»Jeg kender få andre tilfælde i den medicinske verden, hvor man med så stor sikkerhed kan sige, at det her – det har ingen meningsfuld effekt. En effekt kan principielt aldrig udelukkes, men bevisbyrden ligger altid hos udbyderen«.

Mens der er omfattende studier, som taler imod en effekt af regelmæssige helbredstjek, er helkrops-MR-skanninger aldrig undersøgt i randomiserede studier.

Moralsk forkasteligt

Karsten Juhl Jørgensen mener, at det burde være forbudt for private at tilbyde helkrops-MR-skanninger.

»Skanningerne resulterer i en masse tilfældige fund, som kan afføde invasive undersøgelser eller strålingsgivende undersøgelser. Og det burde alle læger vide. Derfor er det at tilbyde helkropsskanninger og andre skanninger til raske uden symptomer efter min mening moralsk forkasteligt«, siger han.

Professoren retter søgelyset mod Christiansborg.

»Jeg efterlyser, at vores politikere regulerer markedet for helkropsskanninger i langt højere grad. De skal sikre, at der ikke længere kan drives forretning på en måde, som vi ved, kan skade mennesker. Folk, der køber helbredsundersøgelser, ved ikke, hvad de går ind til. De bliver snydt af de personlige anekdoter og af det intuitivt tillokkende ved tilbuddet – og deres naturlige bekymring og behov for kontrol bliver udnyttet. De får heller ikke at vide, at det kan være skadeligt, hvilket strider imod sundhedslovens krav om informeret valg«.

Ugeskrift for Læger har i en række artikler i 2024 beskrevet fænomenet med sundhedstjek, helkrops-MR-skanninger m.v. med input fra både private udbydere og kritikere. Senest har Vælg Klogt-organisationen meldt sig i kritikerkoret med den seneste anbefaling, som lyder:

»Undgå helbredstjek til voksne uden symptomer eller fagligt begrundet mistanke om risiko for at udvikle sygdom«.

Tror du, at anbefalingen fra Vælg Klogt vil have en effekt hos de private udbydere – for hvem helbredstjek og MR-skanninger kan være en god forretning?

»Nej, det tror jeg desværre ikke. Men man kan håbe på, at vores politikere måske vil vågne op og gå ind og regulere området. Og måske vil det have en effekt hos de borgere, som i dag køber undersøgelserne, og hos arbejdsgiverne, der tilbyder undersøgelserne som et frynsegode til medarbejderne«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Ulighed i sundhed

Ønsket om at undersøge, forebygge og intervenere, inden borgeren er blevet syg, ligger implicit hos mange politikere og læger. Hvis et tilbud er offentligt, vil det ydermere reducere det element af ulighed, der også er en del af problematikken. Det fjerner dog ikke den ulighed, som skyldes, at det primært er velstillede, som gør brug af denne slags tilbud.

»Regelmæssige helbredsundersøgelser er en utroligt tiltalende tanke, og intuitivt giver det supergod mening. Det var da også derfor, at Helle Thorning-regeringen havde det med som en del af sit regeringsgrundlag«, siger Karsten Juhl Jørgensen, der tilføjer:

»Men de droppede det, da de havde set undersøgelserne, som ikke kunne påvise en effekt«.

Når forskerne i Cochrane-reviewet konkluderer, at der er ingen eller en lille effekt af helbredsundersøgelser, handler »den lille effekt« primært om den usikkerhed, der altid er knyttet til estimater, forklarer Karsten Juhl Jørgensen:

»Og den mulige lille effekt kan også være skadelig. På grund af overdiagnostik, overbehandling og risiko for yderligere invasive eller strålingsgivende undersøgelser«, siger han.

»Og så er der de indirekte skadelige effekter. Alle de, der bliver henvist med uventede fund, opbruger tid og ressourcer i vores sundhedsvæsen, som ellers kunne være brugt på de syge. Så man giver fra de syge til raske«.

Strukturel forebyggelse

Netop spørgsmålet om ulighed var tema i en af Ugeskrift for Lægers artikler om private sundhedstjek. Her beskrev vi, hvordan firmaet CardioLab udfører sundhedstjek på arbejdspladser med mange ufaglærte som bryggeriarbejdere og buschauffører.

Men det er også undersøgt, siger Karsten Juhl Jørgensen. Igen taler evidensen imod en effekt.

»I Cochrane-reviewet indgik et stort studie, hvor man specifikt undersøgte effekten af helbredsundersøgelser på mandlige fabriksarbejdere. En gruppe, der sjældent går til læge, og som har mange livsstilssygdomme. Heller ikke hos dem var der en gavnlig effekt«, siger han og forklarer:

»Livsstilssygdomme tager rigtig mange år om at udvikle sig, og hvis du skal ændre på det, kræver det langsigtede livsstilsændringer. Det er usandsynligt, at man opnår det ved et sundhedstjek. Buschaufførerne ved jo godt, at de lever usundt, men folks livsstil bestemmes i høj grad af deres omgivelser: af familie, venner, arbejdsplads. Hele ens sociale kontekst. Det at få folk til permanent at ændre livsstil er noget af det sværeste, der findes i verden. Det ved alle, der har prøvet at være gift«.

Løsningen ligger for Karsten Juhl Jørgensen at se i et langt større fokus på strukturel forebyggelse. Og så er bolden spillet tilbage på politikernes banehalvdel.

»Det, der skal løfte buschaufførens og bryggeriarbejderens helbred, er politiske tiltag. Det er ikke helbredstjek. Det er ikke konsultationer i en lægekonsultation. Politikerne skal træffe beslutninger, der kan forbedre menneskers livssituation. Og så er vi tilbage ved det grundlæggende problem. Der mangler regulering af hele det her område, hvor læger tjener penge på en moralsk forkastelig praksis, som der ikke er evidens for«.