Læger forsøger at kombinere efteruddannelse med klyngens arbejde med data

Som praktiserende læge i Sdr. Omme, regional efteruddannelsvejleder og konsulent i PLO Efteruddannelse (PLO-E) havde Karl-Martin Lind længe rumsteret med ideen om at koble det databaserede klyngearbejde med efteruddannelse.

»Meningen med at deltage i klyngerne er bl.a., at lægerne selv bliver opmærksomme på, om der er klinikker, der udskriver for meget medicin, foretager for mange eller for få af en given undersøgelse eller på anden vis ligger skævt i forhold til de andre klinikker i klyngen.

Men den datadrevne kvalitetsudvikling fører ikke i sig selv til et kompetenceløft blandt lægerne, og derfor tog vi i teamet bag den gruppebaserede efteruddannelse kontakt til KiAP (den fælles klyngeorganisation, som PLO og Danske Regioner driver, red.), fordi vi synes, der mangler en kobling mellem dataarbejdet i klyngerne og efteruddannelsen. En sådan kobling kan sikre, at den databaserede viden rent faktisk bliver implementeret, når lægerne er tilbage i deres praksis«, siger Karl-Martin Lind.

Det konkrete forslag fra efteruddannelsesteamet lød på at udarbejde en klyngepakke inden for dyspepsi, da det er et tilpas afgrænset og overskueligt emne at koble med efteruddannelse i et pilotprojekt.

»Derudover er dyspepsi yderst relevant, da vores forbrug af mavesårsmedicin er for højt i Danmark. Alt for mange med funktionel dyspepsi får medicin, fordi de synes, det hjælper, men placeboeffekten er enorm. Samtidig er der andre, der får for lidt, ligesom vi ikke er gode nok til at differentiere vores udredning i forhold til, om patienten er over eller under 45 år.

Vores adfærd i dag er meget uensartet, når det kommer til, hvornår man skal trappe ud af medicin, hvornår der skal foretages en kikkertundersøgelse, og hvornår der skal testes for Helicobacter pylori«, siger Karl-Martin Lind.

Alle læger i klyngen er med

Men da KiAP ikke havde mulighed for at iværksætte et pilotprojekt, tog Karl-Martin Lind sagen i egen hånd.

På hans initiativ udarbejdede Region Syddanmark selv en klyngepakke om dyspepsi.

I PLO-E beskæftiger han sig med systematisk efteruddannelse, herunder Klinik Gruppebaseret Efteruddannelse (KGE), der er et koncept målrettet både læger og praksispersonale og ifølge Karl-Martin Lind »særdeles velegnet« til klyngerne.

Så nu foreligger der en klyngepakke om dyspepsi, der har involveret både praktiserende læger, statistikere fra regionen og efteruddannelsesvejledere, herunder Karl-Martin Lind selv.

Hovedforfatterne til den relativt nye DSAM-vejledning i dyspepsi, Dorte Jarbøl og Peter Hastrup, har også bidraget til klyngepakken, ligesom de sammen med Karl-Martin Lind har været med til at udvikle KGE-modulet.

Så det er de samme tre personer, der har været involveret i både klyngepakke, efteruddannelsesmodul og vejledning.

»Vi så derfor muligheden for at slå flere fluer med et smæk. Vi kan kombinere arbejdet med data og efteruddannelse i klyngen med at få implementeret en DSAM-vejledning, så den ikke blot samler støv på hylden«, siger Karl-Martin Lind.

Og sådan bliver det. Den 13. september var der klyngemøde for de 26 læger i Billund-klyngen, der alle på forhånd havde indvilget i, at deres klinik efterfølgende gennemfører et KGE-modul i dyspepsi.

På klyngemødet blev lægerne præsenteret for både egne og de andres data, og de drøftede med hinanden, hvordan der kan handles på tallene.

Efterfølgende er lægerne i Billund-klyngen gået tilbage til deres praksis for at præsentere data for deres personale, hvorefter fem facilitatorer vil besøge klyngens klinikker i løbet af oktober og november for at følge efteruddannelsesforløbet til dørs.

Så formålet er at give klyngerne et ekstra ben at stå på?

»Da klyngerne blev søsat i forbindelse med OK18 mellem PLO og RLTN var der tyk streg under, at der ikke måtte foregå efteruddannelse i klyngerne – heller ikke i kobling med data.

Min fornemmelse er dog, at den holdning er ved at blive blødt op, da lægerne ikke kan omsætte arbejdet med kvalitetsdata og blive bedre uden efteruddannelse.

Koblingen mellem data og efteruddannelse er nødvendig og vil være guld værd, når alle læger i klyngen deltager, som tilfældet er i vores projekt«, siger Karl-Martin Lind.

Overkommeligt og relevant for lægerne

Tidligere på året udkom en evaluering af de første år med kvalitetsklyngerne. I evalueringen, der er foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med de fire Forskningsenheder for Almen Praksis, angiver 30 procent af lægerne, at de har et lavt udbytte af klyngearbejdet.

Er det her pilotprojekt også et forsøg på at gøre klyngearbejdet mere attraktivt?

»Det er det indirekte. Men hovedformålet er at koble data, efteruddannelse og implementering af en DSAM-vejledning på en måde, der er overkommelig og relevant for både lægerne og praksispersonalet. Og så er der altså også interesse for efteruddannelse i klyngerne.

Hver gang man fremover udarbejder en ny klyngepakke, bør man derfor overveje at koble den med et KGE-modul og om muligt også en DSAM-vejledning.

En ny vejledning om osteoporose er på vej, og her vil det tilsvarende være oplagt at koble den med en klyngepakke i osteoporose og et KGE-modul«, siger Karl-Martin Lind.

I Ugeskrift for Lægers artikel om evalueringen af klyngerne udtrykte PLO’s formand Jørgen Skadborg sig da også positivt over for at udvide rammerne for klyngearbejdet:

»I gennemsnit arbejder praktiserende læger 50 timer om ugen, og jeg tror, at klyngearbejdet vil virke endnu mere meningsfuldt, hvis vi i højere grad sammenkobler det med efteruddannelse. Jeg forventer, at vi vil opleve en større synergi mellem kvalitetsarbejdet i klyngen og lokal efteruddannelse i form af for eksempel faglige oplæg, der knytter sig til de emner, vi arbejder med«, lød det fra Jørgen Skadborg.

En organisatorisk sondring

PLO Efteruddannelse håber da også, at KiAP (PLO og Danske Regioners fælles klyngeorganisation) vil kunne se idéen i koblingen, og ifølge efteruddannelseschef i PLO James Høpner – der har været med til at understøtte pilotprojektet i Billund – drøfter parterne et tilsvarende samarbejde på nationalt plan.

»Jo mere vi kan få arbejdet med data til at hænge sammen med efteruddannelsen, desto større vil udbyttet være for lægerne.

Lægerne er overordnet glade for den gruppebaserede efteruddannelse, og det har derfor været naturligt at undersøge, om det kan kobles med det databaserede kvalitetsarbejde i klyngerne«, siger James Høpner og minder om, at mens KiAP ofte skal have klyngepakkerne godkendt politisk, besluttes efteruddannelspakkerne i højere grad i PLO-E af lægefaglige konsulenter som Karl-Martin Lind.

»Opdelingen mellem kvalitetsarbejde og efteruddannelse er imidlertid en organisatorisk sondring, der måske ikke altid giver mening for lægerne, da både kvalitetsarbejde og efteruddannelse har til formål at ruste dem med kompetencer, der sikrer patienterne en ensartet kvalitet.

Når man ved overenskomsten i 2018 trak en skarp skillelinje mellem klyngernes arbejde med kvalitet og efteruddannelsen, handlede det formentlig om, at man var bange for at miste fokus på kvalitetsarbejdet, efter at akkrediteringen var opgivet.

Jeg håber derfor, at vi ved den næste overenskomst bliver bedre til at få de to ting til at hænge sammen.

Der er nok for meget silotænkning og bureaukrati, når vi forhandler overenskomster og skal udvikle både klynger, efteruddannelse og forskning. Og vi er fra centralt hold måske for dårlige til at sammenbinde de enkelte dele, som lægerne skal forholde sig til.

Vi skal derfor alle blive bedre til at skabe den sammenhæng«, siger James Høpner.

Efteruddannelsen har holdt skansen

I PLO-E var man efter OK 18-aftalen bekymrede for, om lægerne fortsat ville prioritere den gruppebaserede efteruddannelse, nu hvor klyngerne også ville lægge beslag på deres sparsomme tid. Men den bekymring er blevet gjort til skamme.

»Det har heldigvis vist sig ikke at være tilfældet. I få regioner er det gået lidt ned, mens det i andre regioner er gået frem, hvilket formentlig hænger sammen med, at efteruddannelsen foregår på tværs af geografi og i meget små grupper med op til 12 deltagere, mens klyngerne kan rumme både 40 og 60 læger eller flere«, siger James Høpner.

Tilbage til pilotprojektet i Billund-klyngen.

Evalueringen af projektet vil have fokus på, om koblingen mellem klyngedata og efteruddannelse i klinikken fungerer og giver mening, og om det foranlediger, at dyspepsivejledningen fra DSAM bliver implementeret i praksis.

Falder evalueringen positivt ud, er det meningen, at klyngepakken i dyspepsi skal udbredes til hele landet. KGE-modulet i dyspepsi kommer allerede her fra efteråret sammen med en DGE-modulpakke, som alene er målrettet lægerne.

I forvejen er der KGE-moduler i bl.a. blødningsforstyrrelser, urinvejsinfektioner, ADHD, hypertension og thyroideasygdomme, ligesom der er et på vej i trivsel og arbejdsglæde.

Modulerne gør det ud for en efteruddannelsesdag for både læger og praksispersonale, og begge grupper honoreres for tabt arbejdsfortjeneste.

Læs mere

Klynger i almen praksis: Fra korslagte arme til »vi løfter i flok«

Fuldt hus i klynger: »Vi bliver bedre til at passe på hinanden, så vi ikke bliver udbrændte«

En dag i klyngeland: »Det her går vildt tæt på os«

Lægerne strømmer i klynger. På vej til »et omsorgsfuldt netværk« for læger?

Klynger – tre eksempler

Christian Freitag om klynger: »Jeg vil ikke hen og have skældud, hvis de andre synes, jeg udskriver for meget medicin«