Børge Teisner

Vor mentor og vejleder Børge Teisner er død. Skarp i hjernen, med overskud til at maile, læse på sin elskede Kindle og have besøg til det sidste.

Børge var mønsterbryder. Stak til søs som 15-årig, siden militæret. Men medicinstudiet viste vejen, og Børge helligede sig en videnskabelig karriere. Efter ophold i Sydney og SSI var Børge tilknyttet SDU i sit arbejdsliv. Han publicerede over 200 videnskabelige artikler, mange i Nature, Lancet og BMJ. Hans store interesse var antistoffer. Børge var en ægte videnskabsmand, der stillede spørgsmål ved vanetænkning, og var på ingen måde bange for at ytre kontroversielle synspunkter.

Vi, der var så heldige at være i Børges fold, fulgte med i de utallige afhandlinger, der udgik fra hans laboratorium. Vanemennesket Børge havde fast plads ved kaffebordet, og ve den, der satte sig der, som vi morsomt »glemte« at informere nytilkomne om. Vi husker Børge siddende ved skrivebordet, rivende sig i håret med pennen skriblende hen over papiret, mere eller mindre læseligt. Kontoret var indhyllet i tyk cigaretrøg, altid Kings, senere udskiftet til Nicorette inhalator. Fredage gik turen til Boulevardkroen, Børges yndlingssted. Omsorgen for os var stor, ligeså hans taknemmelighed, når vi hjalp ham med noget han ikke selv kunne, f.eks. noget moderne med at skrive og indtaste data på computer.

Børge var stolt af laboratoriekurset »Immunologiske Teknikker«, og mange fra SDU lærte deres grundlæggende laboratoriefærdigheder her. Børge var en dygtig leder, fundraiser og forsker og elskede en god videnskabelig diskussion. Møder var sjovere, når han var til stede. Børge knyttede også livsvarige venskaber i ind- og udland, bl.a. med professorerne Westergaard, Grudzinskas og Sinosich, som han havde et tæt samarbejde med.

Privat var Børge akademiker med stort A. Hjemmet var fyldt med bøger, kunst og designmøbler. Vi husker hans politiske engagement, cykler med specialimporterede lædersadler og kærlighed til fodformede sko, selv sønnen Mortens fodformede fodboldstøvler. Børges sidste ferie med Ane gik til Sydfrankrig. Børge var dårligt gående, men høj på østers og vin insisterede han på at sove på altanen og se solen stå op. Lyset skulle brænde, så han uden at falde kunne ordne sine hyppige natlige toiletbesøg. Børge fik set solen stå op.

Vores tanker går til Ane, Morten, Gitte og Nana.

Æret være Børges minde.