Content area

Niels Tolstrup

28.5. 1926-9.6. 2020
Forfatter(e)

Bruno Bengtsson, Erik Biegel, Jan Svendsen

Niels Tolstrup sov stille ind den 9. juni 2020.

Han var student fra Østre Borgerdyd og medicinsk kandidat fra Københavns Universitet i 1953. Han blev dr.med. i 1965 (heriditær galaktosæmi). I sin medicinske uddannelse var han blandt andet ansat ved Københavns Kommunehospital, Afdeling II under overlægerne Kurt Iversen og Arne Skouby, en afdeling, som var præget af et meget stort udsyn.

Herfra kom han i 1966 til Esbjerg, hvor han sammen med afdelingssygeplejerske Martha Nørholm gjorde Kardiologisk Afdeling 242 til en mønsterafdeling. Under hans ledelse blev afdelingen til et sted, hvor alle var glade for at være – læger, sygeplejersker, sygehjælpere og sekretærer – fordi han tog sig af alle ansatte på en god måde. For os læger var det et fremragende lærested, hvor mange kardiologer og internmedicinere inden for andre grenspecialer har lært for resten af deres videre lægelige karriere, de er nu rundt om i landet.

Da de mange nye overlægestillinger kom i årene omkring 1990, var han med til at gøre Esbjerg Centralsygehus til et sygehus mange gerne ville ansættes ved, og med stor klogskab ansatte han mange dygtige nye overlæger inden for mange nye specialer. Det gjorde, at sygehuset blev det store samlende sygehus i Sydvestjylland, med specialer der dækkede de fleste sygdomme.

Det menneskelige aspekt i omgangen med andre mennesker betød meget for ham. Både som læge og patient følte man sig tryg på hans afdeling. Døren til hans kontor stod åben, og man kunne altid tale med ham om såvel faglige som private ting.

Familien var det vigtigste for ham, så derfor flyttede han og hustruen Inger til Birkerød, da han gik på pension. De kom derved tættere på børn og børnebørn, som gensidigt fik glæde af nærhed og samvær.

Hans menneskesyn kom også til udtryk, da et af børnebørnene skulle skrive en stil om en bedsteforælders liv og erfaring. Barnebarnet spurgte, hvad der var det bedste ved at være læge, hvortil Niels svarede, at det var, at komme så tæt ind på andre menneskers liv.

Familien var som nævnt det vigtigste for ham, og da hustruen Inger døde i 2013, var det et uerstatteligt tab, som han aldrig rigtigt overvandt.

Vi er taknemmelige for at have kendt Niels Tolstrup som nestor og menneske.

Æret være hans minde.