Skip to main content

»Gode elementer, men for mange tøvende skridt«

Der var hug til regeringen for den manglende psykiatriplan og forbeholden ros til den spritnye aftale om en sundhedsreform, da Camilla Rathcke åbnede Lægemøde med sin mundtlige beretning.
Foto: Palle Peter Skov
Foto: Palle Peter Skov

Anne Steenberger Dorte Jungersen og Jens Nielsen

20. maj 2022
9 min.

Timingen kunne ikke være bedre, sagde Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, da hun fredag åbnede Lægemødet i Aalborg. Der var »sørget for lidt underholdning i København«, sagde hun og sigtede til det pressemøde, hvor en bred forligskreds en halv time før Lægemødets start havde præsenteret deres aftale om en ny sundhedsreform.

Den aftale kom selvfølgelig til at sætte sit præg på den beretning, som Camilla Rathcke aflagde efterfølgende – i og med at der er et logisk sammenfald mellem indholdet i aftalen og de sundhedspolitiske områder, som Lægeforeningen har haft fokus på siden det seneste Lægemøde.

»Sidste år efterlyste jeg den brede, langsigtede sundhedsaftale, som vi var blevet lovet af både den nuværende og tidligere sundhedsministre. Vi kom til at vente et år mere – men o.k., bedre sent end aldrig. Der er gode elementer i den, men andre, hvor der kun er taget de første tøvende skridt«, sagde Camilla Rathcke.

»Den er nok begyndelsen på en ambitiøs løsning på de mange problemer, som vi står med. Men den anerkender trods alt mange af de udfordringer, som vi også ser, og der er også vilje til, at der skal gøres noget ved dem. At sikre, at det sker på bedste faglige vis, bliver en opgave for os i den kommende tid«, sagde Camilla Rathcke i sin mundtlige beretning.

Hun fremhævede blandt andet som et meget positivt element, at aftalen indebærer, at antallet af almenmedicinere skal øges – i 2035 vil der være 43 procent flere almenmedicinere end i dag, det vil sige mindst 6.500 almenmedicinere. Men, tilføjede hun, vi må heller ikke glemme, at der mangler speciallæger på andre områder – for eksempel psykiatri, neurologi, geriatri og lungemedicin – og her opfordrede Camilla Rathcke til, at der med det samme sættes en grundig analyse i gang.

Kvaliteten skal være bindende

Da regeringen i marts præsenterede sit første udspil til sundhedsreformen, der blandt andet fremhæver kommunernes rolle i det nære sundhedsvæsen, efterlyste mange af sundhedsvæsenets aktører, at der bliver indført kvalitetsstandarder i kommunerne. Det følger det nye udspil op på. Camilla Rathcke modtog udspillets formuleringer blandet.

»Regeringen vil have standarder for kvaliteten i de kommunale sundhedstilbud. Det har længe været en mærkesag for os i Lægeforeningen«, sagde hun og fortsatte:

»Mange af os her i salen ved nemlig godt, hvordan man uden større bekymringer udskriver for eksempel en ældre patient til én kommune, fordi man ved, at de dér har styr på genoptræningen. Men også, hvordan man andre gange overhovedet ikke ved, hvad der sker, når en nabopatient udskrives til nabokommunen«.

Men udspillet går ikke så langt, som Lægeforeningen havde ønsket; kvaliteten i kommunernes sundhedstilbud skal ikke være bestemt alene af krav, men også blot defineres af anbefalinger. Og det bekymrer, sagde Camilla Rathcke. Lægeforeningen ønsker bindende og forpligtende kvalitetskrav.

»Det er afgørende, at alle kommuner skal kunne levere høj kvalitet i sine tilbud. Og så skal der altså ses på størrelsen af den sparegris, som der nu er slået hul på. Der er brug for at give medarbejdere et kompetenceløft, ikke mindst i kommunerne, hvis kvalitetsplanen skal bæres igennem. Der er derfor også brug for midler til en løbende finansiel opfølgning. Det skal vi holde politikerne fast på«.

Ifølge sundhedsreformen skal der etableres 25 nærhospitaler, og det kommunale sundhedsvæsen skal løfte flere opgaver, alt i alt skal sundhedsvæsenet uden for sygehusene vokse. Det blev i debatten efterfølgende adresseret – hvordan agerer læger i det?

Camilla Rathcke sagde:

»Vi får som læger en ekstremt stor opgave, fordi vores patienter ikke nødvendigvis ligger på sygehuse. Det kommer til at udfordre os også i forhold til, hvordan vi tænker indikatorer og målepunkter. Men det er en opgave, vi må tage på os, det er vores ansvar. Vi skal have sundhedsvæsenet til at hænge sammen, og vi skal tænke kommunerne ind«.

Klager med fokus på læring

Af den aftale om en sundhedsreform, der blev præsenteret i dag, fremgår det, at der skal være fokus på afklaring og læring, når der er sket en fejl. Der er igangsat en undersøgelse af, hvordan patientklagesystemet fungerer for både sundhedspersoner og patienter. I undersøgelsen er der – på opfordring fra Lægeforeningen – særligt fokus på, om der kan ske øget brug af dialogsamtaler og vejledning, så der kan ske læring, uden at der indledes en klagesag.

Ligeledes i tråd med Lægeforeningens ønske bliver det også undersøgt, om klagerne i højere grad kan behandles som forløbsklager frem for disciplinærnævnssager. Af en aktindsigt, som Ugeskrift for Læger for nylig har fået indsigt i hos Styrelsen for Patientklager, fremgår det, at forløbsklagerne kun udgør mellem 51 og 56 procent af klagerne.

De ovennævnte toner i rammeaftalen kvitterede Camilla Rathcke for:

»Vi vil i udmøntningen af det her initiativ gøre alt, hvad vi kan, for, at regeringen også handler og tager vores forbedringsforslag med i betragtning«, sagde Camilla Rathcke og efterlyste den lovede evaluering af strammerpaken, lovgivningspakken fra 2016, som »var et skridt tilbage for vores retssikkerhed«:

»Efter uendelig lang ventetid skulle den være på vej. Vi har kritiseret langsommeligheden skarpt, og vores fokus er nu først og fremmest på, at evalueringen får den tilstrækkelige kvalitet. Vi har krævet, at der blev sat flere penge af til den, end regeringen først havde tænkt, og det er faktisk sket. Vi havde også krævet at blive hørt som forening. Det kommer også til at ske.

Men det er også afgørende at få et skarpt fokus på stramningerne fra 2016, og om de rent faktisk har bidraget til en bedre patientsikkerhed. Det er en vigtig pointe, at vores retssikkerhed går hånd i hånd med patientsikkerheden. Utryghed for frygt og sanktioner medfører handlingslammelse, og det bør naturligvis også indgå i den eksterne evaluering«, sagde Camilla Rathcke.

I debatten efter beretningen opfordrede Susanne Scheppan, formand for Lægeansvarsudvalget, til, at Lægeforeningen holder arbejdsgiverne op på, at de ansatte har kendskab til journalføringsbekendtgørelsen. Der er meget stor uvidenhed i ledelsessystemet om, hvad proceduren er i en klagesagsgang.

Anja Mitchell, FAS, oplyste, at hun holder mange dialogsamtaler med patienter, »og i de alvorligere sager ville det være en fordel, hvis flere deltog i samtalen, også selvom det måtte lægge pres på ledelserne, så tak for, at I arbejder videre i de baner«, sagde hun og nævnte også, at hun har oplevet kolleger »sige og skrive« om kolleger på andre hospitaler:

»Jeg synes ikke, det er okay at udtale sig om sine kolleger og om noget, man ikke har været en del af. Det synes jeg, man skal afholde sig fra«, lød opfordringen fra Anja Mitchell.

Beth Lilja, tidligere formand for Lægeansvarsudvalget, kunne konstatere, at allerede da hun var formand for 20 år siden, var ønsket om, at forløbsklager skulle erstatte disciplinærsager, på dagsordenen.

»Det er jo så ikke sket, men det eneste rigtige er at arbejde på, at alle klager skal klares som forløbssager. Grunden til, at noget går galt, er, at infrastrukturen skal nudge os til at gøre det rigtige hver gang. Ikke generelt fordi der er dumme og sjuskede læger. Ansvaret for den infrastruktur ligger hos afsnits-, afdelings- og sygehusledelser, og de kan gøre rigtig meget. Blandt andet kan de tage fat i en patient og få en ordentlig snak, inden noget bliver til en klage«, lød det fra Beth Lilja.

Uligheden kan eksplodere

Camilla Rathcke understregede, at lægerne »skal blive ved med at huske politikerne på at gøre det rigtige nu«. Gør de ikke det, kan resultatet blive, at opbakningen til sundhedsvæsenet kan erodere, advarede hun.

»De velstillede skal nok klare sig – for dem vil der være et stort privat marked. Men de mange mennesker, som ikke har de ressourcer, og som også er de mest syge, kommer til at betale en høj pris. Uligheden i sundhed kan eksplodere. Det kan vi ikke stiltiende se på«, sagde lægeformanden.

Et af de ulighedsramte områder er psykiatrien – og den fik mange ord med på vejen fra både Camilla Rathcke og i den efterfølgende debat.

»Her er det mildest talt gået i den forkerte retning. Vi har kolleger, der er så pressede, at de må gå på kompromis med fagligheden«, sagde hun og henviste til en ny undersøgelse, som Lægeforeningen har lavet blandt foreningens psykiatere:

To ud af tre psykiatere siger i undersøgelsen, at vilkårene for at levere behandling af høj faglig kvalitet er blevet forværret i de to seneste år. Tre ud af fire oplever, at der ikke er sengepladser og personaleressourcer nok til patienter med behov for indlæggelse, og mange oplever hver uge at måtte udskrive patienter, der er så syge, at de har behov for indlæggelse, men udskrives, fordi der er andre, der er endnu mere syge, sagde Camilla Rathcke.

»Mange af os er desperate på patienternes vegne og på psykiatriens vegne, og desillusionen stikker sit triste hoved frem«, sagde hun og revsede først regeringen for ikke have reageret på det »glimrende faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen« og derefter statsministeren for at »tale udenom«:

»Mette Frederiksen ville i Folketinget ikke love midler, og i stedet for at fokusere på faglighed talte hun om at ,civilsamfundet’ nu har en hovedrolle i indsatsen mod psykisk sygdom. Det er rystende«, sagde Camilla Rathcke.

Men der er behov for handling her og nu, og Lægeforeningen opfordrer nu regeringen til at give »patienter, pårørende og alle i psykiatrien en ,nødhjælp’, så tilstandene ikke bliver værre, inden den endelig plan er på plads«.

Prioriteringer

At der skal prioriteres inden for sundhedsvæsenet er mildest ikke nogen nyhed – og med den pressede situation, væsenet er i, er prioriteringer »vigtigere end nogensinde«, sagde Camilla Rathcke, så der ikke bruges ressourcer på behandlinger, der ikke er gode nok, er udsigtsløse eller endda unødvendige.

»Det handler faktisk også om, at det kan være nødvendigt at fravælge nogle behandlinger og undersøgelser – med åbne øje – for at kunne vælge andre til«, sagde hun og henviste til den debat, som overlæge Morten Ziebell fra Rigshopitalet har startet om de belastende behandlinger, som nogle patienter skal igennem i deres allersidste levetid.

»Mon ikke mange af os har oplevet patienter, der er tæt på døden, og som ville have større glæde af smertelindring, nærvær og omsorg end endnu en indlæggelse, som måske giver meget kort ekstra levetid? Ja, det har vi, og det er svært – men det handler om at holde fast i kvaliteten i den enkeltes liv«, sagde Camilla Rathcke.

»Vi fortsætter selvfølgelig med at kæmpe for flere ressourcer, men vi er også nødt til at forholde os til, at prioriteringen i sundhedsvæsenet vil tage til, og det er vigtigt, at vi som læger har indflydelse og med vores viden og erfaringer er med til at sikre, at de valg, der træffes, er kloge og åbne – ellers vil prioriteringerne ske tilfældigt og uhensigtsmæssigt«, sagde lægeformanden.

Efter beretningen skulle Camilla Rathcke senere fredag diskutere sundhedsreformen og dens perspektiver med sundhedsminister Magnus Heunicke.

Læs mere fra Lægemødet 2022:

Sundhedsminister: »Der kommer en psykiatriplan i denne valgperiode«

Definér nærhospitaler og kvalitetskrav – kom i gang med psykiatrien

Æresprismodtager – både forsker og oplyser

FAS og FAPS: Vi er klar til at træde ind i det nære sundhedsvæsen

Gen- og nyvalg med lutter kåringer

Vedtægtsændringer med fuld opbakning

Ingen slinger i økonomien