Læger vrede over Fredberg-fyring: »På tide med samlet modangreb mod stigende djøfisering«

Da formand for Overlægerådet i Silkeborg, Henning Glerup, i et interview med Ugeskrift for Læger betegnede afskedigelsen af ledende overlæge på Diagnostisk Center Ulrich Fredberg som et eksempel på konflikten mellem det lægefaglige og ’systemet’, fik det læger over hele landet til tasterne. Flere føler tydeligvis en magtesløshed over, at en ledende overlæge på den måde kan afskediges i en sag om faglig uenighed, og i nogle kommentarer bruges udtryk som strejke, boykot, blokering af stillinger og faglig kamp. Flere læger kommer selv med eksempler på, hvordan de har løbet panden imod systemets mur.

En læge kalder behandlingen af Ulrich Fredberg for ’kafkask’, og en anden læge skriver i sin kommentar, at det er ’endnu et eksempel på, at det er blevet uholdbart at arbejde i Danmark. Kan vi da ikke snart finde ud af at organisere os i fagkamp til alles bedste og kæmpe for at måtte arbejde? I stedet står vi og ser, at funktionaliteten bryder sammen lidt efter lidt.’

En tredje læge mener, at ’bedre organisering og sammenhold er vejen frem, akkurat som for andre faggrupper, som har opnået resultater gennem tiden. Udredning og behandling er det sundhedsvæsnet lever af, og det er monopoliseret, hvilket giver en stærk forhandlingssituation. Tør vi?’

Kunne ikke gennemskue Fredbergs tankegang

Der er dog også læger, der i deres kommentarer er gået ind i selve substansen, nemlig anvendelse af lavdosis CT i forbindelse med udredning af patienter, der ved mistanke om lungekræft ikke lever op til kræftpakkens kriterier.

Én af dem er prof. emeritus, dr. med. Claus Hovendal, Odense. Han mener, at anvendelsen af lavdosis CT er en god strategi i tilfælde, hvor der er tvivl om cancermistanke. Og han mener på den baggrund, at der mangler noget videnskabeligt funderet i hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Midt, når den anfægter værdien af en strategi med opdeling af patienterne i tre grupper. Noget, Claus Hovendal mener bør undersøges nærmere i et videnskabeligt set-up.

»De kunne i ledelsen ikke gennemskue Fredbergs tankegang, som jo i virkeligheden fulgte de retningslinjer, som man bør bruge, når man skal sætte en diagnostisk test op. I alle beslutninger, hvor det ikke er tal, men hvor der ligger et skøn, må man have mindst tre muligheder: 1) bør henvises med cancer mistanke, 2) ingen cancer mistanke og 3) tvivl om der er cancer mistanke. Og så er konklusionen, at det formentlig er en mulig strategi at tilbyde lavdosis til gruppen, hvor der var tvivl om mistanke. Det er i hvert fald en mere rationel tilgang end konventionel røntgen, selvom også andre løsninger kan være det rigtige. Vi mangler bare en videnskabelig undersøgelse«, siger Claus Hovendal.

En kamp mod vejrmøller

Overlæge i anæstesiologi emeritus Finn Redke, København, kan genkende Henning Glerups ord om en konflikt mellem det lægefaglige og systemet. Han var i en årrække tillidsrepræsentant, og det har givet ham en hel del erfaringer, der ikke alle er l lige gode. I sin kommentar til Fredberg-sagen skrev han blandt andet:

»Jeg er ikke spor overrasket. Gennem en lang karriere på 43 år i systemet og lang tid som tillidsvalgt har jeg oplevet systemet kontra sundhedspersonalet. Administrationen i væsenet lever i en parallelvirkelighed. Hvis en person som Fredberg prøver at trænge igennem, er det som Don Quixote mod vejrmøllerne. Jeg mener, at det er på tide, at Lægeforeningen tager fløjlshandskerne af og går samlet til modangreb mod den stigende djøfisering. Hvis det ikke gøres, bliver det bare værre og værre og væsenet vil bryde sammen«, skriver Finn Redke.

Det er en kommentar, han gerne uddyber, og for ham er Ulrich Fredberg blot den seneste i rækken.

»Jeg kan give dig eksempler, hvor folk er blevet skudt noget i skoene og bare blevet afskediget. Kritiserer du og sætter spørgsmål ved noget, så ryger du ud. Og som i sagen om Ulrich Fredberg kan man altid sige, at der har været samarbejdsvanskeligheder. Det er nøglen til at få den person ud, som man vil af med; men det kræver jo, at man kan give konkrete eksempler på samarbejdsvanskeligheder«, siger Finn Redke.

Han mener, at Djøferne har fået alt for stor indflydelse:

»De ser kun på bundlinjen af budgettet. I 43 år har jeg ikke hørt andet, end ’det har vi ikke råd til’, og i august måned: ’nu har vi overskredet budgetterne’. Jeg tror at Djøferne gør tingene i en god mening; men de har ikke rigtig fornemmelse for den lægelige dimension.«

I sagen om Ulrich Fredberg mener Finn Redke, at man selvfølgelig skulle have sat sig ned og talt sammen, indtil der var fundet en løsning, og man kunne have taget Sundhedsstyrelsen ind over og blevet ved, til der var enighed om strategien.

»I stedet griber man til afskedigelse og nævner så noget om andre samarbejdsvanskeligheder«, siger Finn Redke, der mener, at dialog er nøglen til at få et bedre samarbejde med Djøferne/systemet«.

Hvad ville havnearbejderne have gjort?

Blandt de læger, der reagerede på interviewet med overlægeformand Henning Glerup, var også praktiserende læge Christian Schlütter i Hvidovre, som selv har dårlige erfaringer med regionsledelser. I sin kommentar giver han et bud på, hvad havnearbejderne ville have gjort i en lignende situation som afskedigelsen af Fredberg: De ville have strejket, til sagen var vundet og regionscheferne havde fået en fyreseddel.

»Det er jo ikke i orden, at regionerne altid slipper afsted med deres uhyrligheder,« skrev den praktiserende læge blandt andet i kommentaren om det lægefagliges konflikt med ’systemet’, som han selv har haft sine oplevelser med:

»Jeg har kun ringe kendskab til den aktuelle sag i Silkeborg, men jeg har selv kun negative erfaringer med regionerne. Det være sig i et forløb med ’forhandlinger’ med Region Sjælland i 2011, hvor jeg sagde op i min praksis, blandt andet fordi regionen placerede en regionsklinik 500 meter fra vores og dermed optrådte som konkurrent til det store lægehus i Nykøbing Falster i stedet for at leje sig ind hos os. Tilsvarende netop nu, hvor Region Hovedstaden spiller med lukkede kort med hensyn til, hvor, hvem og hvornår, de vil lave en regionsklinik (rygtet siger på Hvidovre Hospital). Og så er det den lille detalje: oprettelsen af 1813, der stadig er en torn i øjet på de praktiserende læger«, siger Christian Schlütter, der betegner de øverste ledelser i regionerne som ’grænseløst egenrådige og uimodtagelige for dialog’.

LÆS OGSÅ:

Overlægeformand: Fredberg-sagen udstiller konflikten mellem det lægefaglige og ’systemet’

Sundhedseksperter trækker sig i protest mod Fredberg-fyring

Regionsrådsformand bakker op om hospitalsledelse:Jeg vil ikke gå ind i sagen

Støtten til Fredberg har fået et udtryk: »O Captain! My Captain!«

Politisk oprør: Genansæt overlægen – og fyr hospitalsledelsen!

Ledende overlæge blev fyret i en pressemeddelelse

Midtjysk PLO-formand: Vi henviser ikke til lavdosis-CT ved mistanke om lungekræft

Kendt Silkeborg-overlæge fyret i sag om skanning for lungekræft

Hyldest i sang og musik

Mens fyringen af Ulrich Fredberg for mange således er løftet op til noget principielt, hvor to kulturer støder sammen i form af det lægelige contra økonomer og administratorer, fortsætter sagen med at give bølgeskvulp på Regionshospitalet Silkeborg, hvor speciallæge i intern medicin inden for reumatologi, Mikkel Gjesing Callsen, er ansat i en konstitueret stilling som afløser for Ulrich Fredberg. Han har været overlæge på Diagnostisk Center siden 2015, og til Ugeskrift for Læger sig han, at det er en midlertidig løsning, og at han ikke har nogen intentioner om, at den skal gøres permanent.

Imens er der fortsat røre blandt personalet efter afskedigelsen. Der er blevet fremstillet badges med portræt af Ulrich Fredberg til at sætte på tøjet, og senest er der blevet indspillet en hyldestsang til den tidligere ledende overlæge på Diagnostisk Center. Sangen afsluttes med en tak til den tidligere chef for 23 gode år.