Overlægeformand: Fredberg-sagen udstiller konflikten mellem det lægefaglige og »systemet«

Formanden for Overlægerådet ved Regionshospital Silkeborg er dybt frustreret. Henning Glerup fatter stadig ikke, at ledende overlæge på Diagnostisk Center, Ulrich Fredberg, ikke mere er på sygehuset, og for ham er det en sag, der ikke kun vedrører Silkeborg. Man kan lære af den andre steder.

»Det er jo ikke nyt, at lægefagligheden og ’systemet’ ramler sammen som i dette tilfælde. Det sker faktisk med tiltagende hyppighed. Jeg tror, det skyldes, at vi har fået en mere DJØF’iseret ledelse. Vi har direktionen i regionen, og vi har hospitalsdirektørerne, de er DJØF-uddannet og har som sådan ikke den store sundhedsfaglige indsigt. Vi har så godt nok de lægefaglige og sygeplejefaglige topledere, men de er ofte efterhånden kommet langt væk fra det kliniske. Det betyder, at når vi så har en glødende og entusiastisk mand som Ulrich Fredberg, så hamrer han hovedet imod, for han passer ikke ind i systemet«, siger Henning Glerup.

For ham er det et problem for hele sundhedsvæsnet, for det er sket før og vil ske igen, og hvem bliver så den næste, spørger han.

»Det her handler jo ikke kun om os her i Silkeborg, hvor vi nu har sagt farvel til vores ledende overlæge på Diagnostisk Center. Det kan også ske andre steder. Hvis man har en lidt bøvlet overlæge med nogle synspunkter, man ikke er helt enig i, ja så kan man bare fyre ham i stedet for at lytte til, hvad han siger«, siger formanden for Overlægerådet.

De hellige køer

Han mener, at der er en væsentlig forskel på, hvordan man tænker i sundhedsfaglige kredse og i ’systemet’:

»Det er en stor konflikt mellem det lægefaglige, der hele tiden er i udvikling, og så den ledelse og de politikere, der måske er mere skematiske i deres tankegang. De har nogle hellige køer, som man bare ikke må angribe, men som vi fra lægeside lystigt angriber, fordi vi ikke tror på, at der er noget, der hedder evige sandheder. Vi ved jo, at det forskningsgennembrud, der kom igennem i dag, måske er noget, vi sætter spørgsmålstegn ved i morgen. Så vi er ikke konstante, vi er fleksible og udviklingsmindede, og så er det, vi rammer hovedet mod muren og topstyringen fra en ledelse, som jeg tror i virkeligheden har en uvilje til at høre på nyt nedefra i organisationen. Det bryder man sig ikke om, og så kan det ende galt«, siger Henning Glerup.

Han tilføjer, at Diagnostisk Center af regionrådet har fået som bunden opgave at være regionens innovative værksted med status af Universitetsklinik for Innovative Patientforløb.

»Vi skal være innovative og prøve nye metoder, men når vi så gør det, får vi balladen. I dette tilfælde kunne vi endda fremvise resultater, der viste, at vi fangede langt flere tilfælde af lungekræft i tidlig stadie, end man gør andre steder«, siger Henning Glerup.

Patienten har jo ikke et skilt i panden

For ham at se behøvede der slet ikke have været nogen sag, hvis der havde været større lydhørhed.

»Der har jo været et langvarigt konfliktforhold, og de har måske set rødt, hver gang, de har set Ulrich Fredbergs navn. De har derfor slet ikke sat sig ned og lyttet til, hvad han egentlig havde at sige. For mig at se er historien helt tosset. Hvis man havde lyttet efter, havde der ikke været nogen konflikt. Og faktisk er det jo en ledelsesmæssig opgave at konflikthåndtere, hvis der opstår en konflikt. Det har man heller ikke gjort«, siger Henning Glerup.

Han mener, at der er en masse misforståelser i sagen, og at de sagtens kunne have været ryddet af vejen.

»Der er jo ikke blevet lavet færre kræftpakker i Silkeborg, end der er lavet alle mulige andre steder. Dem, der skullet ind under kræftpakken, er kommet det, og Sundhedsstyrelsens retningslinjer er dermed overholdt. De praktiserende læger har gjort alt det, de skulle, de har bare haft et ekstra tilbud. Og er det ikke kun fornuftigt? Det er jo ikke sådan, at patienter kommer ind med et skilt i panden, hvor der står ’mistanke om lungekræft.’ Den vigtigste aktør i enhver udredning er den praktiserende læge, og han eller hun foretager et skøn. Sådan er det, der må jo være fornuft i det her, for vi kan jo ikke undersøge alle under kræftpakken. Nogle opfylder ikke kriterierne, men der kan alligevel være mulighed for kræft. Der kan være nogle forhold, der skal tages højde for. Jeg er 62 år, jeg bor i et byområde med luftforurening, jeg har været udsat for passiv rygning. Skal jeg så udsættes for en fuldosis CT skanning, fordi jeg har hostet i en periode? Det opfylder jeg jo ikke kriterierne for, men her kan lavdosis CT være et godt tilbud, og et bedre tilbud end røntgen af thorax, som ellers er standardtilbuddet på landet øvrige hospitaler.«

Selvfølgelig kan ’mistanke’ gradbøjes

Henning Glerup køber ikke den med, at mistanke ikke kan gradbøjes. I virkelighedens verden hos den praktiserende læge sker det hele tiden.

»Selvfølgelig kan man have større eller mindre mistanke eller slet ingen mistanke, men alligevel se det som en lille risiko, man gerne vil udelukke. Det er derfor, de praktiserende læger har været glade for det ekstra tilbud, de har haft med lavdosis CT, men det betyder jo ikke, at de har undladt at henvise til fulddosis CT, hvis patienten opfyldte kriterierne for at komme ind under kræftpakken. Det har de gjort, som man har gjort det andre steder«, siger Henning Glerup.

Han fatter ikke, at de praktiserende læger ikke er blevet spurgt eller inddraget i denne sag.

»Nu indkaldes en række patienter, der har fået lavdosis CT, til ekstra skanning med fulddosis CT, og det sker med direkte henvendelse til patienterne og altså uden om den praktiserende læge. Det kan da virkelig skabe mistillid mellem patient og læge. De praktiserende læger er helt sat uden for døren i det her, det er som om man slet ikke respekterer dem, de er slet ikke taget med. Hvis jeg var praktiserende læge, ville jeg virkelig føle mig trådt på min lægelige stolthed«, siger Henning Glerup.

Han fortæller, at det i udmeldingen fra ledelsen er forkert, når der fortælles, at der ved ny skanning er fanget et tilfælde med lungekræft.

»Der siges, at der er fundet en patient med lungekræft, efter at vedkommende fik lavdosis CT. Men det kunne faktisk ses på billedet ved lavdosis skanningen, har vi nu bagefter konstateret. Det var en menneskelig fejl, at det ikke den gang blev opdaget, og det kan jo desværre ske. Det var ikke fordi fulddosis skanningen bare var meget bedre, da der blev indkaldt til ny skanning. Det var fordi, kræften var blevet overset«, siger Henning Glerup.

Han er ærgerlig, frustreret og ked af, at det hele er endt, som der er.

»Man kunne have sagt: Hvor er det fantastisk, det der sker i Silkeborg. Hvordan gør de? Sådan sagde mange sundhedsfaglige eksperter, men sådan sagde man ikke i ’systemet.’ Her fik vi et af de sammenstød mellem en skematisk tænkende topledelse og en lægefaglighed, der ikke tror på den evige sandhed. Et af de sammenstød, som der desværre bliver flere og flere af. Det er rigtig ærgerligt. Uden innovation og mod til at prøve nye veje, sker der jo ingen udvikling«, siger formanden for Overlægerådet i Silkeborg.

LÆS OGSÅ:

Politisk uro i regionsråd efter fyring af ledende overlæge

Sundhedseksperter trækker sig i protest mod Fredberg-fyring

Regionsrådsformand bakker op om hospitalsledelse:Jeg vil ikke gå ind i sagen

Støtten til Fredberg har fået et udtryk: »O Captain! My Captain!«

Politisk oprør: Genansæt overlægen – og fyr hospitalsledelsen!

Ledende overlæge blev fyret i en pressemeddelelse

Midtjysk PLO-formand: Vi henviser ikke til lavdosis-CT ved mistanke om lungekræft

Kendt Silkeborg-overlæge fyret i sag om skanning for lungekræft