Content area

|

Der går lang tid, før læger kan være anonyme i journaler – og det koster

I juli 2021 kom der en ny journalføringsbekendtgørelse, som gjorde det muligt for sundhedspersoner at undlade at underskrive med deres navn i patientjournaler. Men på trods af de nye regler er det stadig ikke muligt, og Danske Regioner skønner, at det vil tage 1,5-2 år at udvikle en brugbar it-løsning. Det kritiseres skarpt af Camilla Rathcke.
Henrik Palm og Michala Skovlund Sørensen på Ortopædkirurgisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. De er utilfredse med, at det tager så lang tid, før det bliver muligt at være anonym i patientjournaler. Foto: Claus Bech
Forfatter(e)
Bodil Jessen, boj@dadl.dk

Artiklen er 25. maj klokken 10 opdateret med nye oplysninger i forhold til printversionen af Ugeskrift for Læger.

80-100 millioner kroner. Så meget vil det formentlig koste at give læger og andet sundhedspersonale mulighed for at underskrive notater i patientjournaler med for eksempel et nummer i stedet for navn. Sådan lyder estimatet fra it-arkitekter ifølge Danske Regioner.

Den ny journalføringsbekendtgørelse trådte i kraft i juli 2021, og med den blev det som noget nyt indført, at sundhedspersoner kan underskrive journaler med anden entydig identifikation end deres navn.

Sundhedspersonales ønske om at kunne være anonyme er især opstået efter »Asperud-sagen«, hvor en tidligere patient i 2019 overfaldt og slog den 56-årige skadestuelæge Charlotte Asperud så voldsomt, at hun døde kort efter. Drabsmanden var vred over, at Charlotte Asperud havde tvangsindlagt ham i forbindelse med et skadestuebesøg på Nordsjællands Hospital fem år tidligere. Asperud-sagen har opskræmt læger, og selv om patienters overfald og drab på læger forekommer yderst sjældent, har utrygheden bredt sig.

Men der er dårligt nyt til de læger, der har set frem til muligheden for at udelade deres navn i journaler, for Danske Regioner forventer ikke, at en it-løsning er lige om hjørnet. Regionerne vurderer, at det vil tage 18-24 måneder at udvikle en fælles brugbar it-løsning for de fem regioner.

Det er ikke tilfredsstillende, lyder reaktionen fra Lægeforeningens formand Camilla Rathcke:

»Jeg undrer mig over, at man fra regional side endnu ikke har mulighed for at overholde den bekendtgørelse, som for længst er trådt i kraft. Når man har involveret mange aktører i arbejdet med en ny bekendtgørelse, bør regionerne kunne opfylde formålet og hensigten med de nye regler, når de træder i kraft«, siger Camilla Rathcke.

Hun understreger:

»Det minder om en skinproces. Mange organisationer har været involveret i arbejdet med at justere journalføringsbekendtgørelsen blandt andet med det formål at give sundhedspersoner nogle nye muligheder – og så viser det sig i praksis, at vi ikke kan få dem. Det er svært at se som nogen stor gevinst«.

Langt tilløb

I november 2021 kunne Ugeskrift for Læger fortælle, at det – på trods af den ny journalføringsbekendtgørelse – fortsat ikke var muligt for læger at underskrive journalen med andet end deres navn. Dengang lød meldingen fra Danske Regioner, at de først ville se på mulighederne i bekendtgørelsen, når de nyvalgte regionsråd var nedsat.

Og nu ser det altså ud til, at tilløbet bliver endnu længere.

Danske Regioners bestyrelse besluttede på deres bestyrelsesmøde i februar i år at nedsætte en tværregional arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan læger og andet sundhedspersonale kan underskrive sig med andet end navn i journalerne. Der vil blive tale om »væsentlige systemmæssige ændringer«, skriver Danske Regioner i et svar til Ugeskrift for Læger, hvor de understreger, at de forsøger at finde en balance mellem hensynet til åbenhed for patienten og tryghed for medarbejderne.

  • »Sagen har skabt en meget stor utryghed i lægeverdenen – også meget større end det, der hidtil er kommet frem i offentligheden«

Henrik Palm, ledende overlæge

Et nyt system skal gøre det muligt, at patienter i borgerrettede portaler som for eksempel MinSP og sundhed.dk vil få vist en anden identifikation af medarbejderen end navnet, mens man internt på for eksempel sygehuse fortsat vil kunne se navne på de medarbejdere, der tidligere har behandlet patienten og noteret i patientjournalen.

Den tekniske arbejdsgruppe skal forelægge resultaterne for Danske Regioners bestyrelse efter sommerferien 2022, og bestyrelsen vil afvente konklusionerne, før de træffer en endelig beslutning om en eventuel teknisk løsning. Danske Regioner skriver videre:

»Det er vigtigt for Danske Regioners bestyrelse, at de tekniske, juridiske og økonomiske aspekter bliver grundigt belyst, inden der sættes gang i en implementering af journalføringsbekendtgørelsen«.

Det fremgår af svaret, at regionernes it-arkitekter har estimeret en teknisk løsning til at koste cirka 80-100 millioner kroner – dog med en del usikkerhed i estimatet. Ligeledes fremgår det, at erfaringer fra regionerne viser, at »det som hovedregel tager 18-24 måneder at implementere en it-løsning«.

Når det kommer til den ny logningsbekendtgørelse, har regionerne fået længere tid til at udvikle tekniske løsninger. Logningsbekendtgørelsen trådte således i kraft 1. marts 2022, men bestemmelsen om, at det skal være muligt for personale at identificere sig på anden måde end med navnet, træder først i kraft to år senere – 1. marts 2024.

Utryghed

På Bispebjerg Hospital har ledende overlæge Henrik Palm fra Ortopædkirurgisk Afdeling igennem længere tid fulgt debatten om lægers anonymitet. Han fortæller, at Asperud-sagen har ramt læger og har fået mange til at stille spørgsmål til tryghed og sikkerhed på arbejdet.

»Selvom det gudskelov er yderst sjældent, at patienter overfalder læger, så har den sag vist, hvor galt det kan gå. Sagen har skabt en meget stor utryghed i lægeverdenen – også meget større end det, der hidtil er kommet frem i offentligheden. Det er ikke kun i min egen afdeling, men det er en oplevelse jeg har, når jeg generelt færdes i lægekredse – især blandt unge læger. Læger taler om sagen og om, hvad vi kan gøre for at skabe en mere sikker dagligdag. Derfor synes jeg at det er meget uheldigt, at det trækker så meget ud«, siger Henrik Palm.

Lægers fornemmelse af at føle sig udsat hænger sammen med den teknologiske og digitale udvikling, påpeger han.

»Vi er mere tilgængelige og lette at google, og patienterne kan gøre det, lige så snart de har læst lægens optegnelser i journalen. Det stiller nye krav, og det må vi forholde os til. Derfor synes jeg, at vi som ledere i sundhedsvæsenet har en forpligtelse til at lytte til vores medarbejdere og til at overveje forskellige løsningsforslag, der sikrer en god balance mellem patientsikkerhed og medarbejdernes sikkerhed«, siger han og fortsætter:

»Det er en svær balance. Journalen er et arbejdspapir, og internt på et sygehus er vi nødt til at kunne se, hvem af kollegerne der tidligere har behandlet patienten. Så systemet skal både tage hensyn til patientsikkerheden og til medarbejdernes sikkerhed«.

Henrik Palm forudser, at det ikke er alle områder, hvor læger og personale vil efterspørge muligheden for at være anonyme.

»Der kan være mere rolige steder, hvor det er helt naturligt at fortsætte med fuldt navn i journalen, mens der kan være andre områder som for eksempel skadestuerne eller andre akutte hospitalsområder, hvor enkelte medarbejdere, en gruppe medarbejdere eller hele afdelingen kun fremstår med initialer eller identifikationsnummer i journalerne. Det skal gerne være en ledelsesbeslutning, så den enkelte medarbejder ikke skal tage kampen alene«.

Frustrerende

På Henrik Palms afdeling er Michala Skovlund Sørensen i gang med sin hoveduddannelse i ortopædkirurgi. Hun har været en af de mest markante talspersoner i debatten om navne i patientjournaler og logs.

Baggrunden for Michala Skovlund Sørensens ønske er ikke mindst, at hun som meget ung læge arbejdede sammen med Charlotte Asperud på skadestuen i Hillerød. En februardag i 2014 var Michala Skovlund Sørensen sammen med Charlotte Asperud med til at behandle den mand, der fem år senere brød ind hjemme hos Charlotte Asperud og dræbte hende.

Michala Skovlund Sørensen var i 2014 sammen med Charlotte Asperud med til at behandle den patient, der fem år senere brød ind hos Charlotte Asperud og dræbte hende. Manden er siden idømt forvaring for drabet. Foto: Claus BechMichala Skovlund Sørensen var i 2014 sammen med Charlotte Asperud med til at behandle den patient, der fem år senere brød ind hos Charlotte Asperud og dræbte hende. Manden er siden idømt forvaring for drabet. Foto: Claus Bech

Michala Skovlund Sørensen har set frem til at kunne udelade sit navn i journaler og logs, og hun er frustreret over, at det muligvis først bliver en realitet om et par år.

»Et politisk flertal og flere organisationer har fundet ændringerne relevante og har bakket op om dem, og så er det frustrerende, at det skal tage så lang tid. Jeg har oplevet ændringerne i bekendtgørelsen som en anerkendelse af, at nogle faggrupper kan være i risiko, hvis patienter bliver aggressive, og derfor ser jeg det som en falliterklæring, at tidshorisonten nu er så lang. Det er problematisk og uforståeligt«, siger Michala Skovlund Sørensen.

Hun håber, at der nu bliver rejst en debat intent i lægeforeningerne om, hvordan sikkerheden kan forbedres i det daglige.

»Vi skal have gang i en dialog og debat. Lad os få fagforeningerne på banen og give medlemmerne taleplads. Betydningen af navnet i journalen blev tydeliggjort i Charlottes sag, fordi drabsmanden havde understreget flere lægers navne i sin journal, men det er kun én side af sagen. I bund og grund handler det om de rammer, der er om vores arbejde med patienterne«, siger Michala Skovlund Sørensen, der selv savner tid og plads i sin kliniske hverdag til at tale med patienterne.

Sidste år stemte cirka 36.000 for et borgerforslag om indførelse af tjenestenummer for alle offentligt ansatte i både patientjournaler og logs. Dansk Sygeplejeråd gik åbent ud og støttede forslaget, ligesom de også gjorde indsigelse, da et forslag til ny logningsbekendtgørelse viste sig at indeholde en bestemmelse om, at det fulde navn skal fremgå af loggen.

Fra lægeside mener formændene fra Lægeforeningen, Yngre Læger og FAS/Overlægeforeningen, at læger som hovedregel ikke bør optræde anonymt over for deres patienter, fordi læge-patient-relationen bygger på tillid. Men de tre formænd – Helga Schultz fra Yngre Læger, Susanne Wammen fra FAS/Overlægeforeningen og Camilla Rathcke – udtrykker dog alle forståelse for, at det i nogle situationer kan være nødvendigt for en læge at skjule sit fulde navn på navneskilte samt i journaler og logs.

Opfordring til debat

Henrik Palm opfordrer Lægeforeningen til at sætte gang i en bredere debat om tryghed og sikkerhed på arbejdspladsen.

»Jeg håber, at vi i Lægeforeningen kan bruge ventetiden på at få taget en grundig drøftelse af, hvordan vi kan blive bedre til at sikre de ansattes sikkerhed og tryghed på arbejdet – ikke kun i patientjournaler og logs, men mere generelt. Jeg kunne godt tænke mig, at Lægeforeningen tog det spørgsmål op, gerne sammen med vores partnere i Sundhedskartellet, for det angår jo ikke kun læger«, siger Henrik Palm.

Personligt forstår han godt argumentationen fra Lægeforeningen, Yngre Læger og FAS/Overlægeforeningen om, at læge-patient-relationen bygger på et tillidsforhold.

»Det har de en pointe i. Vi er til for patienterne, og vi skal ikke sætte alt over styr. Men jeg vil også godt stille spørgsmål ved, om patienter i al almindelighed har brug for lægens fulde navn, eller om fornavnet ikke kan være nok«, siger Henrik Palm, der skynder sig at tilføje, at han ikke har de endelige svar, og at det ikke er sort-hvidt.

Han tilføjer:

»Jeg vil godt udfordre Lægeforeningen lidt. Ved de egentlig, hvad deres medlemmer synes om det her? Har de diskuteret det med medlemmerne, inden de hurtigt tog det standpunkt, at læger ikke skal være anonyme? Jeg kunne godt tænke mig, at vi tog den diskussion«.

Prisen

Arbejdsmiljø ligger hos fagforeningerne, YL og FAS/Overlægeforeningen, mens Lægeforeningen har været involveret i det forberedende arbejde med bekendtgørelserne. Camilla Rathcke siger til opfordringen til debat fra Henrik Palm og Michala Skovlund Sørensen:

»Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen er en meget bred arbejdsmiljødagsorden og meget mere end anonymisering i journalerne. Og vi skal tænke over, hvad det er, der skaber sikkerheden og trygheden, hvilket næppe er enkeltinitiativer alene. Ledelserne har hér en stor opgave. At kunne optræde anonymt betyder meget for nogle læger, måske betinget af tidligere oplevelser eller ansættelser i afdelinger, hvor der ofte kan optræde trusler fra patienter eller pårørende. Men anonymisering i journalen er ikke ensbetydende med anonymisering i for eksempel FMK. Derfor er det også vigtigt, at der arbejdes med sikkerhed og tryghed i en bredere kontekst«.

Som det fremgår af den opdaterede faktaboks i bunden af denne artikel, har den enkelte medarbejder ikke en egentlig ret til at kræve at være anonym i hverken patientjournaler eller logvisning. Det er op til henholdsvis sygehusledelsen og regionen at give tilladelse til og mulighed for, at medarbejdere kan identificere sig med anden identifikation end navnet.

Camilla Rathcke siger, at hun vil holde et vågent øje med, hvordan de nye bestemmelser kommer til at virke i praksis.

»Jeg kan være bekymret over, om den økonomiske dimension af bekendtgørelsesarbejdet er tilstrækkelig til, at man ikke skal overholde bekendtgørelsen, så læger vil opleve, at deres ønske om at være anonyme ikke kan lade sig gøre, fordi man ikke har råd til det. Hvis det bliver sådan, lever bekendtgørelsen ikke op til sit formål«, siger Camilla Rathcke.

Regionerne mener, det vil koste op mod 100 millioner kroner. Er det prisen værd?

»Når jeg tænker på, hvor utroligt mange milliarder der bruges på it i sundhedsvæsenet, så er jeg ikke sikker på, at det er en særligt høj pris. Man kan diskutere, om prisen for at beskytte medarbejderne bliver for høj, men når vi er blevet enige om, at nogle sundhedspersoner har behov for at kunne identificere sig i journalen uden at benytte deres navn, så kan man ikke komme bagefter og sige, at det bliver for dyrt. Sådan fungerer det ikke«.

Kun anonym, hvis regioner giver lov

Den enkelte læge kan ikke fuldt ud selv bestemme, om han/hun ønsker at identificere sig med andet end navnet i henholdsvis journaler og logs.

Når det gælder logning, er det regionsrådet, der som arbejdsgiver og ansvarlig myndighed, kan beslutte, om de ansatte i regionen skal kunne anvende anden entydig identifikation end navn i logvisning. Logningsbekendtgørelsen giver ikke den enkelte ansatte en egentlig ret til at anvende anden entydig identifikation end navnet.

Når det gælder journalføring, er det ledelsen på behandlingsstedet, det vil sige sygehusledelsen, der træffer beslutning om, medarbejdere kan anvende anden entydig identifikation end navnet. Regionsrådet vil som overordnet ansvarlig myndighed kunne fastlægge fælles retningslinjer for sygehusene i regionen i forhold til anvendelse af anden entydig identifikation end navnet.

Kilde: Sundhedsministeriet.

(Denne faktaboks er opdateret i forhold til faktaboksen i printudgaven af Ugeskrift for Læger, da svaret fra Sundhedsministeriet først indløb 24. maj efter Ugeskrift for Lægers deadline. Ugeskrift for Læger stillede Sundhedsministeriet spørgsmålet 29. april).

Læs mere:

Det er svært for læger at få lov til at være anonyme – »Det virker ekstremt useriøst«

Camilla Rathcke om Asperudsagen: »Jeg tror, at det er umuligt at gardere sig i en så ekstrem sag«.

Uro efter drab på læge: »Vi har brug for mere beskyttelse«

Efter drabet: »Jeg er ikke tryg mere«

»I psykiatrien var vi måske de første, der blev bange. Nu tror jeg også, de er blevet bange i somatikken«

Deres kollega blev dræbt: »Det kunne være sket for os allesammen«

 

Blad nummer: 

Right side

af Christina Hjørnet Kamper | 28/06
3 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar
af Annette Randløv | 26/06
19 kommentarer
af Mogens Stubkjær Hüttel | 26/06
5 kommentarer
af Peter Søndergaard | 25/06
1 Kommentar
af Andreas Gothardt Lundh | 24/06
1 Kommentar
af Claus Mathias Harbeck | 23/06
5 kommentarer