Fokus på, at HU-lægerne i almen medicin faktisk er der for at lære

Lad os starte med et eksempel.

Det handler om endokrinologi. Ikke uvæsentligt for en (kommende) praktiserende læge.

Men et speciale, som på Slagelse Sygehus tidligere i år blev skilt ud fra den ene af sygehusets to medicinske afdelinger og i stedet forankret på Holbæk Sygehus. Uanset hvilken af de to medicinske afdelinger man som HU-læge i almen medicin var ansat i, så havde man hidtil sådan lidt ad hoc kunnet komme nogle dage over i den anden afdeling og dermed også møde f.eks. endokrinologien. Det kunne være bøvlet og skulle håndteres individuelt, men dog muligt. Men hvad så med nu?

»Der har vi nu fået lavet en plan, så alle uddannelseslæger, uanset hvilken afdeling de er på, får den samme pakke, hvor de kommer i de forskellige ambulatorier, inklusive endokrinologien, selv om det bliver skilt ud fra afdelingen – så vi kan få vores kvalifikationer opfyldt. Det arbejde tror jeg ikke på, at man ville have gjort, havde det ikke været for netværket. Hvis vi ikke havde gjort opmærksom på, at det her har faktisk nogle konsekvenser for vores hoveduddannelse i forhold til at få udfyldt vores kvalifikationskort«, siger Jens Birk Andersen.

Vi introducerer ham nærmere om et øjeblik. Men han får lige lov at færdiggøre sin pointe.

»Ellers bliver det op til den enkelte læge at få løst. Hvis man f.eks. ikke har set en type 1-diabetespatient i ambulatoriet, så bliver det måske løst og underskrevet ved, at man i akutafdelingen har set en diabetes-ketoacidose eller en type 2-diabetiker indlagt med svært dysreguleret diabetes. Men det er jo ikke det, der er ånden i det – det er, at vi skal lære at behandle dem i en ambulant setting, så vi kan håndtere det ude i praksis. Det er det, der gør, at vi bliver så dygtige i intern medicin, så vi kan varetage den der større del af patientbyrden«.

Jens Birk Andersen er HU-læge i almen medicin, tilknyttet Slagelse Sygehus siden december 2023. Lige nu som led i sit blokforløb på Børne- og Ungeafdelingen. Og så er han, væsentligst for denne artikel, en af de to yngre almenmedicinske uddannelseskoordinatorer (AP-UKYL) på sygehuset, hvis væsentligste opgaver det er at afholde netværksmøder for HU-lægerne, der er spredt ud over Slagelse Sygehus’ afdelinger – møder med faglig undervisning, erfaringsudveksling og trivselssnakke.

Og at hjælpe afdelingerne med at lave den bedst mulige uddannelse – og at arbejde for, som ovenstående eksempel, at sikre, at der er fokus på udfordringerne og ikke mindst løsningerne.

»Det handler meget om at kigge på deres uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner og arbejde på, at man kommer rundt de steder, hvor det er relevant at være som kommende almenmediciner. Noget af det, der fylder på netværksmøderne, er nogle tendenser til, at HU-lægerne i almen medicin får for lidt ambulatorietid og for meget vagtarbejde på nogle afdelinger«, siger Jens Birk Andersen.

For ham personligt var det ikke et vanskeligt valg at vælge en hoveduddannelse, der indbefattede Slagelse Sygehus. Han er fra Region Sjælland. Født og opvokset i Odsherred og nu bosat i Mørkøv. Før han søgte ind på sin hoveduddannelse i almen medicin, havde han også vagter på Slagelse Sygehus, primært akutafdelingen.

»Jeg kendte godt til et dårligt rygte, men det har jo tydeligvis ikke skræmt mig væk. Og jeg kendte jo også godt til, at det var under udvikling til noget bedre. Og nu kan Slagelse Sygehus jo ende med at blive et foregangssygehus i Region Sjælland – og er det allerede nu på almen praksis«, siger Jens Birk Andersen.

»Det er i virkeligheden en stor kilde til frustration, at det ikke er en landsdækkende ting. Når du er HU-læge i almen medicin, som skifter afdeling så meget, er der brug for nogen, som har en koordinerende funktion, for du risikerer at blive lidt stedmoderligt behandlet, når du er på gennemrejse. Det problem bliver jo større, nu når vores hoveduddannelse bliver lagt om til, at vi kun har fire måneder i de små specialer. Så behovet bliver endnu større«.

Hvad skal en HU-læge i almen medicin egentlig lære?

Netværket »Netværk for AP-læger« (NAP), som er direkte inspireret af et lignende projekt på Sygehus Sønderjylland, blev implementeret på Slagelse Sygehus/NSR i 2021. Det er svaret på, at HU-læger i almen medicin ofte føler sig ensomme, savner supervision, videns- og erfaringsudveksling i deres blokforløb. Formålet er at styrke kvaliteten i uddannelsen – og derigennem at medvirke til at styrke rekrutteringen af hoveduddannelsen til almen medicin.

Sidstnævnte var der i den grad brug for i 2021. Her stod Slagelse Sygehus med kæmpe rekrutteringsudfordringer. I både 2021 og 2022 blev kun tre hoveduddannelsesstillinger i almen medicin tilknyttet Slagelse Sygehus besat – hvilket efterlod 13 ubesatte stillinger pr. år. Ikke ulig de øvrige sygehuse i Region Sjælland, hvor besættelsesprocenten fra 2020 til 2022 faldt fra 66% til 38%.

I 2025 har Slagelse Sygehus besat 11 HU-stillinger i almen medicin, og det endda med en ansættelsesrunde tilbage. I den netop overståede ansættelsesrunde oplevede man sågar for første gang at have flere ansøgere med Slagelse som førsteprioritet, end der var opslåede stillinger.

Som overbygning til det netværk ansatte Slagelse Sygehus i 2023 en uddannelsesansvarlig overlæge i almen medicin til at skabe mere sammenhæng i uddannelsen – en, der kan »tale med lidt større vægt, og som der måske bliver lyttet lidt mere til end en uddannelseslæge«, som Jens Birk Andersen siger det.

Men hvad siger overlægen selv? Bliver der lyttet, når han på de forskellige afdelinger bringer forslag til forbedringer i uddannelsen af fremtidens praktiserende læger på banen?

»Ja, det vil jeg helt klart sige. Jeg synes virkelig, at jeg har haft medvind her – også mere end jeg havde forventet sådan set«, siger Tue Flindt Müller, som er ham, vi taler om – og nu med.

»Jeg var da lidt spændt på, da jeg startede, om jeg ville blive opfattet som en sparringspartner eller en irriterende indblander, der kom her fra et tværgående speciale og skulle komme og lære andre, hvordan de skulle gøre. Men jeg har oplevet stor samarbejdsvillighed. Både fra de afdelinger, som jeg har haft meget med at gøre – bl.a. akutafdelingen, som var meget trængende, da jeg kom – og de afdelinger, hvor det allerede gik smaddergodt. Jeg havde jo også hørt om det her dårlige ry, som afholdt de unge læger fra at søge mod Slagelse, selv om områdets uddannelsespraksisser havde et fint renommé og blev godt evalueret. Men jeg har oplevet en større entusiasme om uddannelse, end jeg havde troet på forhånd«.

Tue Flindt Müllers opgaver spænder over at være med til at drive netværksmøderne. Lytte til erfaringer og bringe dem videre. Er der nogle afdelinger, hvor der er behov for, at han tager forbi og vender problemstillinger med afdelingsledelsen? Han sikrer sig, at uddannelseslægerne får deres supervision, og de introduktions- og midtvejssamtaler, som de har krav på. Ligesom han holder evalueringssamtalerne med hvert enkelt læge efter hvert afsluttet forløb.

»En af udfordringerne er at få de kliniske afdelingers opmærksomhed på, hvad det er, en HU-læge i almen medicin egentlig skal lære. Det er naturligt nok nemmere og mere interessant for lungemedicinsk afdeling at uddanne en lungemediciner. Her ved man ret klart, hvad man skal lære. Selvfølgelig er der retningslinjer, og almenmedicinere har selvfølgelig kompetencekort – men hvordan opnår de bedst de kompetencer? Her er der tit dilemmaer mellem, at de er ansatte og en del af driften, og på kort tid skal lære det, de skal. Så det handler meget om at få indtænkt læring i deres funktioner«, siger Tue Flindt Müller.

»Men jeg hører også indimellem en motivation til at styrke uddannelsen for HU-lægerne i almen medicin og dermed få dygtigere praktiserende læger rundt omkring sygehuset, fordi så er det i højere grad de rigtige patienter, der bliver henvist til afdelingerne. Det kan jeg godt lide at høre«.

Kan gøre den største forskel her

En af dem kunne blive Jesper Glerup. Nok er han først speciallæge i almen medicin om tre år, men han har svært ved at forestille sig andet, end at hans lægekarriere bliver i området omkring Slagelse Sygehus, hvor han også selv er fra – født i Ringsted, nu bosat i Slagelse.

»Også fordi nu kender jeg samarbejdspartnerne her på sygehuset og ved, hvordan det foregår på de forskellige afdelinger. Det ser jeg som en stor fordel, der nemmere åbner nogle døre«, siger Jesper Glerup, da vi møder ham på Slagelse Sygehus, hvor han i øjeblikket er på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling i sit blokforløb.

»Men jeg tænker også, at det er her, at jeg kan hjælpe flest og selv blive den bedste læge. Vi har ofte mere komplicerede patienter med lidt flere sygdomme i bagagen, når de kommer til os med deres problemstillinger. Og de kommer måske også lidt senere i deres sygdomsforløb end så mange andre. Så ud over at jeg er fra området og føler mig på bølgelængde, så tænker jeg også, at det er her, jeg kan gøre den største forskel, fordi vi mangler speciallæger«, siger Jesper Glerup, der ved afslutningen af sin kandidatuddannelse var på Region Sjælland-sporet og dermed garanteret en KBU i Region Sjælland.

Her valgte han Sjællands Universitetshospital i Køge. Med stampraksis i Lægecenter Korsør har han nu hele sit blokforløb på Slagelse Sygehus, hvor han også har erfaring fra Akutafdelingen i et studiejob.

Her fik han en god oplevelse af sygehuset. Noget, der er fortsat under hoveduddannelsen. God psykologisk tryghed, siger han, når man bliver »kastet lidt rundt«, hvor der både er mulighed for at stå på egne ben og være i trygge hænder og med rig mulighed for hjælp, når det bliver kompliceret. Ingen problemer med at få supervision.

»Jeg synes, det er dejligt, at der kommer en rød tråd med vores netværksmøder og vores uddannelsesansvarlige overlæge. For vi har jo sådan lidt en nomadetilværelse på sygehuset, men med en person, som ser det hele fra vores uddannelsesperspektiv og følger op på hvert enkelt ophold i afdelingerne, så bliver det nemmere at optimere nogle ting, så den næste HU-læge ikke skal starte forfra. Det er virkelig rart. Og så betyder netværket, at vi føler os mere som et hold«.

Stor lydhørhed for ambulatorietid

Det er en oplevelse, Signe Nørgaard kan nikke genkendende til.

Hun mangler et år af sin hoveduddannelse i almen medicin. Lige nu er hun på orlov fra uddannelsen, mens hun er ph.d.-studerende indskrevet på Københavns Universitet i Forskningsenheden for Almen Praksis i Slagelse og Køge. Foruden en afstikker til psykiatrien i Vordingborg har hun taget hele sit blokforløb på Slagelse Sygehus – på Børne- og Ungeafdelingen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Medicinsk Afdeling 1 og Akutafdelingen.

Hun kendte godt til Slagelse Sygehus’ ry. Men hun havde også haft vikariater på sygehuset under sin studietid og vidste, at der var »en masse gode kræfter herude«, og hun foretrækker at være på et mindre sygehus, hvor man i højere grad kender hinanden på kryds og tværs. Ligesom patientpopulationen med folk, der er mere syge og kommer senere til læge, gør det mere fagligt spændende og udfordrende.

»Det er jo bestemt ikke, fordi jeg ikke har mødt udfordringer. Men jeg har godt nok også mødt meget hjælp«, siger Signe Nørgaard, som i løbet af sit blokforløb har oplevet udviklingen i Slagelse Sygehus’ tiltag til at styrke uddannelsen for HU-lægerne i almen medicin.

»Især i starten af mit uddannelsesforløb havde jeg meget en oplevelse af, at vi som HU-læger i almen medicin ikke så meget var der for at lære, men for at producere. Det kunne nogle gange godt føles, som om der ikke var nogen, som gad at investere i os, fordi vi alligevel er på vej ud ad døren, nærmest inden vi er kommet ind«, siger Signe Nørgaard.

»Men med de tiltag, der er gjort med netværk og uddannelsesansvarlig overlæge, så har det givet en anden lydhørhed over for at tilrettelægge forløb, så det gav mening for os«.

Hun fremhæver den gynækologiske afdeling, hvor hun selv var i fire måneder. Her gik meget af tiden i vagten med varetagelse af akutte situationer på fødegangen. Problemstillinger, man ikke møder i almen praksis. Ud fra et uddannelsesperspektiv gav det derfor mere mening med mere tid i ambulatorierne. Til at vurdere patienter henvist fra praksis.

»Det var der stor lydhørhed for. Når der så kom nogen, som allerede havde erfaring i specialet, så fik de lov til mere. Og den fleksibilitet er jo noget, der virkelig batter. Ligesom jeg også ved, at ledelsen har været indover på de medicinske afdelinger, hvor det var enormt svært at få ambulatorietid, og talt vores sag og dermed fremmet vores uddannelse«, siger Signe Nørgaard, der oplever det som meget meningsfyldt, at man har skabt et netværk for HU-lægerne i almen medicin.

»Når vi skifter afdeling hvert halve år eller oftere, så bliver det ret ensomt, så det at være sammen med ligesindede og få sat ansigter på, det har betydet meget. Og det, at vi har kunnet udveksle erfaringer om, hvad man skulle være opmærksom på i de forskellige afdelinger, og f.eks. få ønsket ambulatorietider, allerede inden vi startede, så det blev planlagt, den erfaringsudveksling har betydet vildt meget«.