»Mit navn er Javid, og jeg er læge. Kan du fortælle mig lidt om, hvorfor du er her i dag«?
Det er ikke indfødt dansk. Men lægen, Javid Hosseini er det fulde navn, gør sig umage med at tale langsomt og lægge de danske tryk helt korrekt. Og patienten forstår fint, så det kan han godt fortælle.
Han, en mand i 70’erne, har KOL og har det i løbet af i hvert fald den seneste uge haft det dårligt med konstant hoste med tilhørende gult slim. Men ikke helt syg nok til hospitalet, har han vurderet. Indtil i morges, hvor han fik det »dårligt-dårligt«. Så nu ligger han i en seng på gangen uden for stue nummer 36 på den medicinske akutmodtagelse på Slagelse Sygehus, hvor Javid Hosseini, der er to måneder inde i sit KBU-forløb på Slagelse Sygehus, på svensk-dansk spørger ind til feber, smerter og vejrtrækning og undersøger både lunger og hjerte med stetoskopet. Alt bliver noteret i den lille medbragte notesblok – og medbragt til supervision hos en erfaren speciallæge.
»Det er lidt svært at få AT (Allmäntjänstgöring – det, der svarer til KBU, red.) i Sverige. Vi har ikke et lotterisystem som her i Danmark, så mange gange må man arbejde i vikariater i måske et eller to år, før man får sin AT. Det kan være lidt forskelligt«, fortæller Javid Hosseini, der er uddannet i medicin fra Lunds Universitet.
»Men for mig handlede det mere om, at jeg ville prøve noget nyt. Jeg ville gerne væk fra min hverdag i Malmø, hvor jeg har boet hele mit liv, og teste mig selv af med en ny udfordring, et nyt sprog og et nyt tankesæt omkring arbejdet med medicin. Og jeg havde hørt meget godt om Slagelse Sygehus og et KBU-forløb med god supervision. Og det må jeg også sige – det har været virkelig godt her i starten«.
Javid Hosseini er ikke den eneste svenske læge på Slagelse Sygehus. Så langt fra. Siden 2022 har man her systematisk gået efter at rekruttere svenske læger til KBU-stillinger. Som et ekstra lag oveni de danske KBU-læger, som hvert semester bliver tildelt sygehuset. I løbet af 2025 starter således 13 svenske læger i KBU del 1 og 15 i KBU del 2 samt fem i introstillinger.
»Vi fylder hullerne med svenske læger. Det gør, at vi er gået fra at fylde vores forvagtslag ud med medicinstuderende til at fylde dem ud med nyuddannede læger. Det sker jo også, at vores KBU-læger sprænger fra pga. af barsel, ph.d. eller andet, så har jeg indimellem nogle til samtale, som jeg så kan ringe til, hvis vi får et hul«, siger Helle Gad Midtgaard, der er uddannelseskoordinerende afdelingslæge på Kirurgisk Afdeling og en del af Slagelse Sygehus’ fælles ansættelsesudvalg af svenske KBU-læger.
»Jeg tænker bare, at vi høster frugten af svenskernes egne benspænd. Det kan jeg godt leve med«Helle Gad Midtgaard, uddannelseskoordinerende afdelingslæge på Kirurgisk Afdeling og en del af Slagelse Sygehus’ fælles ansættelsesudvalg af svenske KBU-læger
»Og vi er enormt glade for vores svenske læger. Jeg synes jo nærmest, at de i Sverige smider deres nyuddannede læger ud med badevandet, når de går og laver alt muligt, indtil de har held til at få en ansættelse, som de kan få godkendt som en uddannelsesstilling. Jeg tænker bare, at vi høster frugten af svenskernes egne benspænd. Det kan jeg godt leve med«.
Det var via et tilfældigt møde med en svensk læge på Akutafdelingen, at idéen opstod. Her fik Anette Sørensen – chefkonsulent i HR, Uddannelse og Forskning på NSR – kendskab til de færdiguddannede svenskeres kvaler med at komme videre med en uddannelsesstilling. Hun aftalte med den læge, at han skulle lægge en historie om sine positive oplevelser på Slagelse Sygehus i en lukket Facebookgruppe for uddannelsessøgende svenske læger. Noget, man nu gør systematisk op til nye KBU-runder.
»Og så får vi normalt omkring 50 ansøgninger fra svenske KBU-læger. Nogle semestre ansætter vi et par stykker, andre op til 15-16 stykker, alt efter hvor mange KBU-forløb vi gerne vil have ud over dem, vi får tildelt. En del af dem har været så glade for at være her, at de har søgt videre til introstillinger. Vi har på et tidspunkt haft syv svenske læger i introstillinger, som har haft KBU-forløb hos os«, siger Anette Sørensen.
I øjeblikket er tendensen, at der er mere rift om introstillingerne fra danske læger, fordi der er opstået prop i forhold til HU-forløb. Men for Slagelse Sygehus har både de ekstra KBU-forløb og de efterfølgende introstillinger fyldt ud med svenske læger igennem de seneste år været afgørende for at vende et markant pres og dårligt arbejdsmiljø, fastslår Anette Sørensen.
»Det har været med til at løfte det generelle kompetenceniveau, at vi lige så stille og roligt har fået fyldt op og fået introstillinger besat, som vi ikke havde tidligere. I hvert fald ikke i Akutafdelingen og heller ikke på de medicinske afdelinger. Så vi har bedre kunnet få enderne til at mødes og skabe et arbejdsmiljø, så det er blevet mindre barskt at være derude«, siger Anette Sørensen.
Slagelse Sygehus har tidligere modtaget kritik fra regionen for den systematiske ansættelse af svenske læger i KBU-stillinger. Her har man været bange for, at det ville gå ud over ansættelsen af evalueringslæger med lægeuddannelse fra tredjeverdenslande.
»Men vi har kontinuerligt 7-11 evalueringslæger ansat rundt om på Slagelse Sygehus. Men det er svært at få til at fungere i praksis, hvis der er mere end en enkelt eller to evalueringslæger på en afdeling ad gangen. Der er ikke meget sproglig eller kulturel integration i at være tre til fire udenlandske læger på vagt sammen og gå og tale engelsk. Det gavner ingen – allermindst patienterne«, siger Anette Sørensen.
En af de læger, som har opfanget signalet fra Slagelse Sygehus på Facebook, er Emma Molander. Hun er fra Stockholm, uddannet på Karolinska Instituttet. Nu bor hun i Slagelse og har siden marts været KBU-læge på Medicinsk Afdeling 1.
»Jeg har altid tænkt, at det var svært at opbygge selvtillid i Sverige, hvor man skal arbejde i 1-2 år og være bedst og hele tiden bevise, at man er god nok og værdig til at få uddannelsen. Her i Danmark er det meget mere positivt: ,jeg vil gerne uddannes hos jer – jamen, selvfølgelig skal du da det!’. Man føler sig mindre som en byrde, som man godt kan gøre i Sverige. Her føles det mere, at man er ligesom, man skal være – og så bliver man uddannet«, siger Emma Molander.
»Man har jo lidt sådan et imposter-syndrom i starten. Vi har studeret i lang tid, men der er så meget, vi ikke kan. Og det har været vigtigt for mig at føle, at det er helt okay. Og så har det betydet meget for mig, at jeg har en personlig vejleder, i stedet for at en læge, som jeg måske har kendt i to dage, skal vurdere, om jeg kan et eller andet eller ej«.
Javid Hosseini er enig. Det vigtigste for ham er at mærke, at seniorlægerne er ægte interesserede i at lære fra sig. At der er supervision. At der altid er nogen at spørge ved den mindste tvivl. Alt det har han fået i sine indtil videre to måneders KBU.
»Og så lærer jeg så meget mere af patienterne her. I Sverige er de ikke så syge som i Danmark. Jeg tror, at det er fordi, at I har lægevagten i Danmark. Det har vi ikke i Sverige, hvor du selv kan gå ind på Akutafdelingen, og det måske kun er en sygeplejerske, som triagerer. De patienter, som kommer her, er ofte rigtig syge, og det betyder, at jeg lærer mere«, siger Javid Hosseini.
Og hvad så med sproget? Det kan være en udfordring. Nogle gange tager det lidt længere tid, før de er helt sikre på, at patienten forstår, hvad de siger, og de forstår, hvad patienten siger. Det kan være frustrerende.
»Det vigtigste for mig er, at jeg ikke er bange for at prøve at tale dansk. Hvis det lyder fælt, så må det lyde fælt. Men ellers lærer jeg det aldrig«, siger Javid Hosseini.
Der er fokus på sproget på Slagelse Sygehus. Ligesom der er det på, at færdighedstræningen ikke er én til én det samme i Danmark og Sverige. Derfor er der indført obligatoriske præ-akutkurser og sprogkurser med fokus på »sundhedsdansk«.
»Før vi havde indført præ-akut og sprogkurset, så dumpede halvdelen af svenskerne det obligatoriske »Akut behandling og transport« for alle KBU-læger. Efter indførelsen har de samme statistik som de danske KBU-læger, hvor de fleste går igennem. Så det gør en markant forskel«, siger Anette Sørensen.
Hverken Emma Molander eller Javid Hosseini har travlt med at komme tilbage til Sverige. Tværtimod. De vil meget gerne blive på Slagelse Sygehus – og i Danmark i det hele taget – også når de har afsluttet deres KBU.
»Nu har vi snakket meget om, at det er en god uddannelse. Men jeg synes også, at der er bedre arbejdsvilkår og bedre arbejdsmiljø. Jeg har ikke arbejdet mange steder i Sverige, så det er ikke baseret på så meget. Men jeg oplever det som mere socialt og en anden måde at samarbejde tværfagligt på i Danmark. Og jeg kan bedre lide at bo i Danmark som land. Kulturmæssigt. Alt er bedre!«, siger Emma Molander, og det lyder enslydende fra Javid Hosseini.
»Jeg vil også gerne fortsætte min karriere her i Slagelse. Men det er jo lidt svært med introstillingerne, så vi må se. Jeg gør mit bedste …«
